Svar: Ulykkelig ved aflevering - 4 år, 2 mdr.

---

Kære du

Tak for dit brev :)

Åh, hvor har hun det bare svært jeres lille pige... Og et eller andet sted, så lyder det faktisk som om, at hun selv sætter lidt ord på, hvad det handler om, når hun siger "måske er det bedre, at din kæreste bare bliver min mor, hun er her i det mindste hele tiden".... og når hun hele tiden vil sikre sig, at I ikke går fra hende, sikre sig at I kommer tilbage igen, sikre sig, at I ikke forsvinder.

Jeg tror, som du skriver, at det er meget svært for hende at skifte mellem de forskellige hjem. Det er meget svært for hende, at hun ikke længere har jer begge hele tiden, men nogle gange bor hos den ene og andre gange bor hos den anden. Og det kan man jo sagtens forstå - de fleste voksne ville heller ikke bryde sig om det, men det er det vilkår skilsmissebørn lever under...

Samtidig er I begge flyttet, I har fået nye kærester, hun har skulle skifte børnehave osv. På mange måder er alt nyt, alt er forandret, og hun savner det kendte, og det trygge. Og hun reagerer ved at klynge sig til dig/jer og tydeligt protestere over at skulle af sted.

Jeg synes, det lyder som om, at det begynder at fylde en del hos jeres datter. Det er helt normalt, at børn i perioder kan opleve at være bange eller kan opleve angst - det kan være angsten for hunde, angsten for mørke, angsten for tordenvejr eller en præstationsangst. Det kan være generende, men det er ofte ikke noget, der hæmmer vores hverdag. Jeres datter lyder dog til at have det på en måde, hvor hverdagen tydeligt påvirkes - og det har stået på gennem længere tid. Det påvirker hende, når hun skal sove, det påvirker hende, når du kører op for at handle, det påvirker hende, når hun skal i børnehave, det påvirker hende, når hun skiftevis skal bo hos den ene eller den anden... I rigtig mange situationer i hverdagen lyder hun angst - og det lyder som om, at hun har en separationsangst.

Separationsangst er angsten for at du forsvinder – ”er du her også i morgen?”. Det er angsten for at være alene, at hun f.eks. ikke tør være på sit værelse eller ikke tør være ovenpå alene, men hun vil ...

---

---

... være i samme rum som dig. Det kan også være, at hun ikke vil være alene i huset, imens at du er i haven. Eller at hun ikke vil afleveres i børnehaven, men vil med dig hjem... Når hun oplever adskillelse, oplever separationen fra dig, så bliver hun dybt ulykkelig og protesterer voldsomt. Hun kæmper imod at være alene, kæmper imod at du skal gå. Hun kan også have en bekymring for, at der skal ske jer noget, eller at der måske skal ske hende noget, og du så i kke er der til at hjælpe hende, trøste hende, som hun har behov for.

Det er normalt, at børn har perioder med separationsangst. Det er en del af deres udvikling. Det hører med til en sund tilknytning, at barnet også skal slippe sine forældre i perioder, og at dette kan være svært. Men hvis der er tale om vedvarende symptomer, så kan det være en god idé at tale med en børnepsykolog omkring det. Og det synes jeg faktisk, at du skal gøre - jeg tænker, at det vil være en god idé at drøfte det med en børnepsykolog, fordi han eller hun kan give dig nogle redskaber til, hvordan du håndterer det bedst i hverdagen, så jeres datter hjælpes på bedste vis.

Da de også oplever problemet i børnehaven, så kan du starte med at tale med dem omkring problematikken. Der er tilknyttet en børnepsykolog til børnehaven, og de kan fortælle dig, hvem det er. Du kan også selv kontakte kommunens PPR - pædagogisk psykologiske rådgivning. Og du kan naturligvis kontakte egen læge.

---

---

Første skridt på vejen er at få talt lidt om det, få sat lidt ord på, og derigennem finde ud af, hvor voldsomt det er, og hvad jeres datter og du har behov for. Som du skriver, så er det vigtigt, at du får hjælp til at tackle alle de tanker og stærke følelser hun har. Der er jo ikke noget du hellere vil end hjælpe hende :)

Du kan også læse mere og finde flere råd om børn og angst hos Angstforeningen og Angstklinikken, Psykologisk Institut, Århus Universitet - de behandler ældre børn, men du kan stadig godt få lidt ud af at læse noget af det de skriver.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke og stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---