Svar: Ulykkelig ved aflevering - 4 år, 2 mdr.
Kære du
Tak for dit brev :)
Åh, hvor har hun det bare svært jeres lille pige... Og et eller andet sted, så lyder det faktisk som om, at hun selv sætter lidt ord på, hvad det handler om, når hun siger "måske er det bedre, at din kæreste bare bliver min mor, hun er her i det mindste hele tiden".... og når hun hele tiden vil sikre sig, at I ikke går fra hende, sikre sig at I kommer tilbage igen, sikre sig, at I ikke forsvinder.
Jeg tror, som du skriver, at det er meget svært for hende at skifte mellem de forskellige hjem. Det er meget svært for hende, at hun ikke længere har jer begge hele tiden, men nogle gange bor hos den ene og andre gange bor hos den anden. Og det kan man jo sagtens forstå - de fleste voksne ville heller ikke bryde sig om det, men det er det vilkår skilsmissebørn lever under...
Samtidig er I begge flyttet, I har fået nye kærester, hun har skulle skifte børnehave osv. På mange måder er alt nyt, alt er forandret, og hun savner det kendte, og det trygge. Og hun reagerer ved at klynge sig til dig/jer og tydeligt protestere over at skulle af sted.
Jeg synes, det lyder som om, at det begynder at fylde en del hos jeres datter. Det er helt normalt, at børn i perioder kan opleve at være bange eller kan opleve angst - det kan være angsten for hunde, angsten for mørke, angsten for tordenvejr eller en præstationsangst. Det kan være generende, men det er ofte ikke noget, der hæmmer vores hverdag. Jeres datter lyder dog til at have det på en måde, hvor hverdagen tydeligt påvirkes - og det har stået på gennem længere tid. Det påvirker hende, når hun skal sove, det påvirker hende, når du kører op for at handle, det påvirker hende, når hun skal i børnehave, det påvirker hende, når hun skiftevis skal bo hos den ene eller den anden... I rigtig mange situationer i hverdagen lyder hun angst - og det lyder som om, at hun har en separationsangst.
Separationsangst er angsten for at du forsvinder – ”er du her også i morgen?”. Det er angsten for at være alene, at hun f.eks. ikke tør være på sit værelse eller ikke tør være ovenpå alene, men hun vil ...
... være i samme rum som dig. Det kan også være, at hun ikke vil være alene i huset, imens at du er i haven. Eller at hun ikke vil afleveres i børnehaven, men vil med dig hjem... Når hun oplever adskillelse, oplever separationen fra dig, så bliver hun dybt ulykkelig og protesterer voldsomt. Hun kæmper imod at være alene, kæmper imod at du skal gå. Hun kan også have en bekymring for, at der skal ske jer noget, eller at der måske skal ske hende noget, og du så i kke er der til at hjælpe hende, trøste hende, som hun har behov for.
Det er normalt, at børn har perioder med separationsangst. Det er en del af deres udvikling. Det hører med til en sund tilknytning, at barnet også skal slippe sine forældre i perioder, og at dette kan være svært. Men hvis der er tale om vedvarende symptomer, så kan det være en god idé at tale med en børnepsykolog omkring det. Og det synes jeg faktisk, at du skal gøre - jeg tænker, at det vil være en god idé at drøfte det med en børnepsykolog, fordi han eller hun kan give dig nogle redskaber til, hvordan du håndterer det bedst i hverdagen, så jeres datter hjælpes på bedste vis.
Da de også oplever problemet i børnehaven, så kan du starte med at tale med dem omkring problematikken. Der er tilknyttet en børnepsykolog til børnehaven, og de kan fortælle dig, hvem det er. Du kan også selv kontakte kommunens PPR - pædagogisk psykologiske rådgivning. Og du kan naturligvis kontakte egen læge.
Første skridt på vejen er at få talt lidt om det, få sat lidt ord på, og derigennem finde ud af, hvor voldsomt det er, og hvad jeres datter og du har behov for. Som du skriver, så er det vigtigt, at du får hjælp til at tackle alle de tanker og stærke følelser hun har. Der er jo ikke noget du hellere vil end hjælpe hende :)
Du kan også læse mere og finde flere råd om børn og angst hos Angstforeningen og Angstklinikken, Psykologisk Institut, Århus Universitet - de behandler ældre børn, men du kan stadig godt få lidt ud af at læse noget af det de skriver.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke og stort knus med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









