Svar: Jern og kalk til baby med allergi
Kære Marie
Tak for dit brev :)
Du fortæller, at I lige nu venter på at få udredt jeres dreng for komælksallergi - og hvis han har det, så er det vigtigt, at I tilbyder ham speciel erstatning som f.eks. Nutramigen, Profylac eller Althera. De smager lidt forskelligt, så hvis han ikke bryder sig om Nutramigen, kan I godt forsøge med en af de andre - dog er alle specielerstatninger mere "sure" i smagen end almindelig erstatning, og det kan derfor godt være, at han ikke bryder sig om nogen af dem...
I fortæller dog også, at jeres dreng efter samråd med børnelæge har fået almindelig erstatning, hvilket dog gav ham dårlig mave. Jeg tænker umiddelbart, at man også kunne prøve en "middelvej" - NAN H.A er en erstatning, som har delvist hydrolycerede proteiner - hvis jeres dreng reagerer på den almindelige erstatning uden at have diagnosen mælkeallergi, så kunne netop denne erstatning måske være noget for jer og den smager bedre.
Det anbefales, at du bruger modermælkserstatning hans grød og mos. Mælk og modermælkserstatning er en god kilde til den energi, små børn har brug for. Derfor anbefales det, at børn med mælkeallergi fortsat får højt-hydrolyseret modermælkserstatning til de er 1-3 år gamle, gerne længere...
Men, hvis det ikke fungerer for jer, så er der naturligvis også den mulighed, at du helt undværer modermælkserstatning i hans mad og så ammer ham en ekstra gang eller to i døgnet. Dog ikke ...
... så meget, at det påvirker hans indtag af anden mad... Calcium (kalk) fra modermælk absorberes rigtig godt, men hvis han slet ikke får anden mælk end amning, så kan det være nødvendigt at give ham et kalktilskud. Det synes jeg, at du skal tale med jeres læge eller børnelæge omkring og I kan også drøfte mulighederne for at blive henvist til en diætist, som kan hjælpe jer med at lave en madplan, der så vidt muligt sikrer jeres dreng de næringsstoffer, som han har behov for. Kalktilskud findes som tabletter, tyggetabletter, granulat, brusetabletter og brusegranulat. Tabletter anbefales ikke før tidligst ved 1.5 års alderen på grund af riskoen for fejlsynkning.
Med hensyn til jern, så er der naturligvis også en risiko for, at han her kan komme lidt i underskud, hvis han ikke får nogen form for erstatning.. men også det synes jeg, at du skal drøfte med lægen. Hvis det skønnes nødvendigt, kan han naturligvis tilbydes jerndråber, som man anbefalede tidligere :) Det er en lægelig vurdering, hvorvidt det er nødvendigt hos jer. Man kan sige, at det letteste ville være, hvis han kunne få en eller anden form for erstatning i sin mad og måske drikke lidt mme af en kop - men hvis han slet ikke får erstatning, så må det individuelt vurderes, hvorvidt hans behov bliver tilstrækkeligt dækket via modermælk og varieret kost.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire








