Brev:
Om at rette op på følelsen af svigt
Kære Helen.
Jeg har brug for dit syn på vores situation lige nu.
Lillesøster kom til verden for 8 uger siden og sikken start på livet, det har været. Faktisk har hele 2016 været lidt omtumlet indtil nu med 2 dages indlæggelse i starten af februar til observation, så var jeg jo selvfølgelig væk i forbindelse med fødslen (5 dage). Da lillesøster var lige knap fire uger, blev vi indlagt med hende i næsten fjorten dage, hvoraf jeg de første 7 dage var der dag og nat og dermed ikke så vores søn. Den sidste uge skiftedes far og jeg, så jeg var hjemme sammen med vores søn om aftenen og natten hver anden dag. Nu har jeg så endnu en gang været indlagt med lillesøster fra torsdag nat til mandag eftermiddag. Det har været hårdt for os alle, men lillesøster er heldigvis en brav lille pige, som har klaret det hele så flot.
Mit spørgsmål går på storebror. Han er jo forvirret over alt det her postyr. Efter min første indlæggelse var han sur på mig i et godt stykke tid, nåede lige at tø op, inden jeg ”forsvandt” igen for at føde. Da vi kom hjem fra hospitalet med lillesøster var han fra første øjeblik vildt begejstret for hende, og det er heldigvis fortsat. Dermed ikke sagt, at han ikke kan blive jaloux, men det er mest rettet mod far og mig og ikke mod hende. Hun får masser af kys og kram, og han er så kærlig over for hende.. Efter den lange indlæggelse virkede han ikke til at reagere synderligt og tog i mod både mig og lillesøster med åbne arme. Men nu efter den seneste indlæggelse er han godt nok fortvivlet, og jeg forstår ham jo godt.
Han er sur på mig og ignorerer mig, afviser mine kram. Det gør mig så ked af det – ikke kun pga. selve afvisningen, for jeg forstår virkelig godt, at det er svært for ham at håndtere, men jeg spørger mig selv, hvad der mon foregår i hovedet og kroppen på en lille dreng i sådan en situation? Oplever han, at jeg har svigtet? Føler han mon, at han ikke kan stole på mig? I forvejen er han så småt begyndt at have en lidt udfordrende periode rent udviklingsmæssigt og får dagligt fortvivlelsesanfald – f.eks. hvis sovsen bliver blandet med risene, og han lige havde ...
... tænkt sig, at det skulle være separat. Ting, jeg kan læse mig til, er helt normale for alderen, men som selvfølgelig gør hele situationen lidt sværere.
Flere gange, når jeg skal putte ham, bliver han rasende og vil kun have sin far. Han græder og bliver helt svedig af fortvivlelse, og jeg kan slet ikke få lov til at kramme ham eller berolige ham. Det har jeg simpelthen aldrig oplevet før. Hvordan griber vi det an? Jeg er bange for, at hvis jeg ”giver op” og lader far overtage, at han så skal få fornemmelsen af, at jeg ikke vil ham. Omvendt føles det heller ikke rart at tvinge ham til noget, der gør ham så ked af det. Det sker oftest på tidspunkter, hvor han er træt, at han afviser mig. Jeg prøver at tage mig så meget tid til ham, som det overhovedet er muligt, når vi også har et spædbarn - snakker med ham om dagen i vuggestuen, leger, pusler, kysser og krammer og går til motorik i weekenden. Og det går fint i løbet af dagen og især, hvis far ikke er i nærheden. Så hygger vi rigtig meget, og han vil gerne kramme og sidde på skødet eller hjælpe med at lave frokost. Han kommer stadig i vuggestue hver dag, da han er meget glad for sine venner dernede, og lillesøster har haft brug for ro til at komme sig oven på al sygdommen. Nu tager vi på sommerhusferie i Danmark i fjorten dage, og så er planen efterfølgende, at han skal have lidt kortere dage i vuggestuen og fri hver onsdag.
Han har heldigvis altid været utrolig tæt med far, og det bånd er jo så blevet endnu stærkere nu. Det er fantastisk, og jeg ønsker ikke, at det skal ændre sig. Samtidig har min mands forældre hjulpet os meget og været meget omkring vores søn de sidste par måneder og har fået et fantastisk forhold til ham, så noget godt er der trods alt kommet ud af alt der her postyr. Men at opleve ikke at kunne trøste sit barn og have en fornemmelse af, at han føler svigt, det er simpelthen en forfærdelig følelse.
Hvordan griber jeg nu bedst situationen an? I princippet ved jeg godt, at det nok skal komme med tiden – men jeg har nok brug for et råd til, hvordan jeg kan gøre det mindst smertefuldt for ham.
Mange hilsner
C
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.