Svar: Delebarn 1 år - overnatninger med far

---

Kære Helle

Tak for dit brev og fine beskrivelse - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Det er korrekt, at nogen siger at man kan benytte sig af tommelfingerreglen 1 år - en overnatning, 2 år - 2 overnatninger, 3 år - 3 overnatninger osv. Jeg har det lidt svært med sådanne faste rammer, for det afhænger meget af familien, barnet, hvordan det hele skrues sammen, hvor meget man generelt er sammen osv. Der er dog ingen tvivl om, at det på denne måde sjældent bliver "for meget", hvilket er godt :)

Børn har brug for tilknytning til vigtige voksne, det er vigtigt for barnets udvikling. Det lille barn vil fra fødslen knytte sig særligt til mor og far - det er jer, der fungerer som barnets faste base og jer, som jeres dreng derfor vil søge, hvis der opstår usikre situationer. Mor og far kaldes for primære omsorgspersoner.

Barnet har også sekundære omsorgspersoner, som det vil gå til, når den/de primære ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i en vuggestue osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er til stede.

Når du spørger, hvorvidt jeres dreng kan klare at være væk fra sin primære omsorgsperson, så afhænger det af, hvor tæt han er med både sin far og sin mor. Du fortæller, at I har boet sammen til han var 7 måneder gammel, og du fortæller også, at I ofte ses et par gange om ugen, ligesom han ofte er sammen med sin far nogle timer f.eks. om søndagen. I princippet kan både mor og far være hans sikre base, og der behøver således ikke være problemer med, at han overnatter hos sin far - men det afhænger meget af, hvor meget far og søn reelt er sammen, og hvordan samværet er. Jo mere far ser jeres dreng, trøster, beroliger, anerkender, er der for ham osv. i dagligdagen, jo mere tid de tilbringer sammen, jo mere de er sammen, jo stærkere er båndet imellem dem og jo bedre vil jeres dreng naturligt kunne være hos sin far - også når mor ikke er der. Jo mere mor er der, jo sværere vil det naturligt være for jeres dreng at se far som samme trygge base som mor...

Som udgangspunkt har børn ikke behov for at komme på ferie eller på anden måde "blive sendt hjemmefra", før de er så gamle, at de selv kan give udtryk for, at de har brug for det... Det er ikke børnenes behov at "bo i en kuffert", og det er rigtig vigtigt at medtænke, hvordan vi som voksne ville have det, hvis vi skulle skifte bolig hver anden uge... Det er dog sådan hverdagen er for mange børn i dag. Det betyder dog, at vi stadig skal medtænke behovet for ro og regelmæssighed i hverdagen. Og selvom barnet er så lille, at det ikke kan give udtryk for, hvad det har lyst til eller ikke lyst til, så er det vigtigt at medtænke. Det lille barn kan sagtens blive usikker, føle sig stresset, presset og det er rigtig vigtigt, at barnet kan knytte sig, være sikker på at få hjælp, når der er behov for det - og det er der f.eks. når man skal skifte hjem jævnligt og hverdagen ændrer sig.

Det er alfa omega for at det går godt, at mor og far igen og igen både viser og siger til barnet, at de elsker det. Det kan ...

---

---

... godt være at forældrene ikke elsker hinanden og har det svært sammen, men omkring barnet er det meget vigtigt at man samarbejder og det er meget vigtigt, at barnet oplever ubetinget kærlighed fra både mor og far.

Barnet har også brug for at det er tilladt at savne. Det skal være okay at savne mor, når man er hos far, ligesom det skal være okay at savne og også tale om far, når man er hos mor. Det vil være rigtig godt, hvis I forældre kan bo tæt på hinanden, så dagligdagen ikke behøver ændre sig mere end højst nødvendigt, uanset om jeres dreng er hos den ene eller den anden. Han skal kunne afleveres i samme vuggestue og blive hentet igen. Han skal på sigt kunne deltage i børnefødselsdag og andre ting - uanset hvor han bor, ligesom han, når han bliver gammel nok skal kunne cykle fra den ene til den anden - når han har lyst og det passer ham. Når jeg har talt med skolebørn, hvis forældre er skilt, så er det helt klart dette, som betyder mest - at de har frihed til at bevæge sig mellem mors og fars hjem, som de selv har behov for...

Men hvad så lige nu.. Jeg tænker umiddelbart at det bedste I kan gøre er at være sammen alle tre så meget som muligt, så jeres dreng oplever det at være sammen med far som noget helt naturligt - og at det er okay at mor går. Det kan naturligt være lidt svært lige nu, hvor han også skal i vuggestue, men måske kan far hente ham om eftermiddagen nogle dage, de kan være sammen i nogle timer, mor kommer, I spiser måske sammen alle tre og mor tager jeres dreng med hjem. Så det bliver naturligt at I er sammen og dermed også naturligt, at jeres dreng så nogle gange bliver og sover hos sin far.. Det er meget svært at sætte nogle helt faste rammer op, - det er som sagt meget individuelt, men jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre.

Morsyge - det kalder jeg morglæde :) Morsyge er noget negativt, som man skal holde op med. Morglæde er noget positivt, man må gerne være glad for sin mor. Det er helt naturligt at børn i jeres drengs alder klynger sig og især klynger sig til mor. I andre perioder, kan det være far som er den foretrukne. Især i den alder, hvor børn begynder at gå vil man opleve, at barnet klynger sig lidt ekstra til sine forældre. En slags separation-gentilnærmelses-fase, hvor barnet på den ene side vil op, vil være i favn og når barnet så kommer op, så vil han ned igen, vil selv og man skubbes væk. Det hører med til det udviklingstrin, som jeres dreng går igennem.

---

---

I 16-17 måneders alderen er der ofte lidt mere "ro på" og omkring 18-20 måneders alderen kommer ofte endnu en urolig periode. Der er ofte også en urolig periode omkring 2.5 års alderen... Det kan du læse meget mere om i forskellige bøger f.eks. i min bog "Helens bog om dit barns udvikling":)

Der findes børnepsykologer, som har specialiseret sig lidt mere i skilsmisser og hvad det betyder for børn og hvordan man hjælper barnet og familien bedst videre. Måske ville du have glæde af at tale med en sådan:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele fortsat til jer alle tre :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---