Annonce

Annonce

Brev:

Delebarn 1 år - overnatninger med far


1. april 2016

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Delebarn 1 år - overnatninger med far

Kære Helen

Vi har en sund, aktiv og glad dreng på godt et år.

Vi er deleforældre, da vores historie sammen var meget kort, før jeg blev gravid. Dog blev det sådan, at vi fra fødslen var sammen om Silas i min lejlighed i 7 måneder og har derfor begge fulgt hans tidlige udvikling. Desuden har vi holdt 6 ugers forældreorlov, fra da Silas var 6 måneder gammel og frem. Efter vores orlov har vi været mere opdelt og Silas har mange gange været sammen med far i min lejlighed uden mig nogle timer i hverdagen og lidt weekend. Desuden har de haft en del søndage sammen hos far.

Silas er startet i vuggestue, da han var godt 10 måneder og han er stadig i en separationsproces, hvor han oplever farvel og gensyn med mig (og indimellem far), samt lærer at være i mange hænder på en dag. Jeg oplever flere dage, hvor han selvfølgelig er træt, men også fjern (overfor mig - skal lige mærke/opdage, hvem han nu er hos), når jeg henter ham. Lige nu viser han udpræget morsyge - men også farsyge, når de to er alene til familiesammenkomster.

Før jul har vi prøvet at overnatte hos Silas´ far, så han kunne vænne sig til omgivelserne, hvor jeg også var med. Silas har 4-5 gange efter nytår prøvet at overnatte hos far 1 nat ad gangen uden mig. Hans far giver udtryk for et ønske om at de prøver 2 døgn sammen uden mig. Jeg kan sagtens forstå ønsket, men jeg føler det er for tidligt pga. hans alder, udvikling og behov, samtidig med, at jeg mærker et stik i maven. Mest fordi han endnu ikke kan give ret meget udtryk for sine behov og dels oplever jeg stadig en stor moderbinding hos ...


Annonce

... Silas og mig selv. Jeg mener, at vi bør vente lidt endnu.

Vi har gennemløbende haft et fint forhold til hinanden uden at være kærester. Jeg føler, at jeg har arbejdet meget for, at far og søn har fået opbygget en tæt relation helt fra fødslen og det ønsker jeg virkelig at bidrage til ud i fremtiden.

Jeg håber, at du kan hjælpe os med nogle anvisninger ift. Silas´ alder, udvikling og behov, når det gælder at være adskilt fra mig som mor.

Jeg vil gerne høre din vurdering af følgende spørgsmål:

1. Hvor længe kan et barn på 1 år klare at være væk fra sin primære base og relation?
2. Hvordan kan det påvirke Silas, at have to adskilte nætter hos sin far om ugen? Min bekymring går på, om han vil opleve det som mange opbrud med forvirring og uro til følge?
3. Morsyge - hvor vidt er det naturligt for et barn på 1 år - og længere frem?

Efter anvisninger fra Foreningen Far og en sundhedsplejerske fra Sundhedsplejens Hus i Århus siger en tommelfingerregel, at barnets alder svarer til det antal nætter, barnet kan klare væk fra den primære base og relation. Dvs. 1 år - 1 overnatning, 2 år - 2 overnatninger og så fremdeles. Jeg ved dog ikke, hvor langt det går frem, eksempelvis hvis forældre ønsker at etablere en fast ordning med mange sammenhængende dage, som eks. 9-5 eller 7-7-ordning.

Jeg sætter stor pris på dit svar, selvom det er komplekse problemstillinger, hvor svarene sjældent er entydige. Det har været vanskeligt at finde frem til andre deleforældres erfaringer og professionelle vurderinger, der drejer sig om dette emne.

Kærlig hilsen
Helle

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. juni 2018 | Sovevaner | 12 mdr.

1 år og urolige nætter vol 2

Kære Helen Tak for dit svar. Vi har et godt stykke tid haft helt faste...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juni 2018 | Sovevaner | 14 mdr.

Nattesøvn med mange opvågninger

Hej Helen, Vores dreng på 14 mdr. stortrives i dagligdagen. Han er glad,...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juni 2018 | Sovevaner | 12 mdr.

1 år og urolige nætter

Kære Helen Min datter har tidligere sovet ok (fra ca 19-5), men stod meget...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2018 | Sovevaner | 14 mdr.

Dårlig søvnvane part 2

Hej igen, Jeg har forsøgt med at introducere nyt søvnritual med blandet...

Læs hele brevet og Helens svar


12. juni 2018 | Kost og ernæring | 10 mdr.

10 måneder, - mad, søvn og rytme

Kære Helen. Så skriver jeg igen vedr. min lille pige som nu er 10 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Peanuts

Peanuts (jordnødder) og andre nødder, herunder også popcorn, bør ikke gives til børn under 3 år.

Børn under denne alder vil ofte ikke være gode nok til at kunne tygge nødderne tilstrækkeligt, hvorfor de kan komme galt i halsen og give risiko for fejlsynkning.

Der er tilfælde hvor en nød sætter sig fast i halsen og giver barnet iltmangel, således at hjernen kan tage skade. Det er derfor noget man bør tage meget alvorligt.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 24% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 189,95

Du sparer: 59,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annoncer

Annonce