Brev:
Sprog og social udvikling - 21 mdr.
Kære Helen
Jeg skriver angående vores søn på 21 måneder og hans sprog og sociale liv. Han er født til tiden og har udviklet sig alderssvarende på andre områder og jeg er egentlig også selv lidt i tvivl om der er et problem - men vuggestuen har gjort os opmærksomme på, at han ikke snakker så godt som nogle af de andre på hans alder, hvilket jeg også kan høre når vi henter og afleverer. Desuden leger han kun med enkelte af børnene dernede. Han er i vuggestue 4-5 dage ugentlig fra 9-15.
Han gik da han var 13 måneder, nu løber og hopper han. Han har lidt svært ved løbecyklen endnu, men øver sig meget og ofte med god tålmodighed (og enkelte raserianfald). Han er en lidt forsigtig dreng generelt. Løber ikke ned af trappen, hvis ikke vi er ved siden af, men han er også vild, særligt når han er i vante omgivelser med mennesker han kender. Han er generelt ikke så glad for samvær med andre børn, men meget glad for voksne og siger gerne “hej” til alle i supermarkedet. I vuggestuen kalder de ham genert, men det synes jeg nu ikke. Oplever mere, at den lidt uforudsigelige adfærd, der kan komme fra jævnaldrende børn (et pludseligt skub, nogen tager hans legetøj uden han ved hvorfor), kan forvirre ham lidt.
Jeg har en veninde, der har en pige, der også er lidt forsigtig, og hende kan han godt henvende sig til og lege med uden de store problemer. Han er grænsesøgende og kan da være en udfordring i visse dagligdagssituationer, men ikke noget jeg opfatter som unormalt alderen taget i betragtning. Han kan blive pludselig ulykkelig, hvis noget eller nogen ikke vil som ham, men han er nem at trøste og aflede. Han er en meget empatisk lille dreng, der er den første til at komme og trøste, hvis man har slået sig. Han bliver også hurtigt revet med af de følelser, der udspiller sig i bøger vi læser og kan snakke længe om det, hvis nogen har været sure eller er kommet til at råbe.
Hjemme taler han meget. Ind i mellem “bare” pludresprog, men med mange “rigtige” ord ind i mellem. Mit indtryk er, at han forstår stort set alt hvad vi siger. Også længere sætninger og opfordringer som fx. “gå ud i køkkenet og hent din kop, så kan du hælde vand i”. Han kan også benævne de fleste ting i hjemmet, dog ikke med så god en udtale, men han er ret konsekvent ...
... med sin udtale af de enkelte ord, så vi ved godt hvad det betyder. Vi retter ham ikke, men gentager ordet. Bedsteforældrene, som han ser ca. 1 gang ugentligt, siger de forstår det meste af det han siger, men hvis han har lært mange nye ord, siden de sidst har set ham, skal vi ofte lige forklare dem, hvad det betyder.
Han laver mange fagter til sit sprog, fx. skære han med hånden og siger “niv”, hvis han gerne vil have en kniv. Han siger en del sætninger, men de er meget kort, ofte kun 2-3 ord. Fx. “mig op”, “mig den vej nu”, “mor fang mig”. Han fortæller også små historier, men man skal oftest have været med i situationen for helt at forstå historien, da den tit er en samling af enkeltord, Fx “fugl, mam, vand, mig kaste, spise” når han skal fortælle far, at vi har været ned at fodre ænder.
Helbredsmæssigt er han sjældent syg, ca. 1-2 gange årligt. Han har ikke væske på ørene eller sådan noget. Han hører fint (det er at høre efter der er problemet :-) og er hjemme generelt glad, godt spisende og sover 11-12 timer om natten og 2 timer til middag
Vuggestuen oplever ikke, at han er egentlig ked af det i vuggestuen, men de synes ikke, at han interagerer så meget med de andre børn. De siger dog, at det er begyndt at gå lidt bedre, efter et par af de store er rykket op i børnehaven og de desuden er begyndt at “skærme” en af de jævnaldrende drenge lidt, der har fyldt meget i gruppen. De har ikke tid til en egentlig trivselssamtale og mener heller ikke, at en talepædagog er nødvendig aktuelt, men de nævner “problemerne” flere gange ugentlig ved afhentning, og siger, at vi skal “træne” sprog og socialt samvær med ham. Vi læser mange bøger og snakker generelt meget sammen. Har også pjecen “barnets sprog - giv det en hjælpende hånd” og synes i perioder det går rigtig godt, men når de så nævner det igen, bliver jeg nervøs og synes efterhånden det fylder lidt for meget i samværet med min dreng, at vi skal fokusere så meget på sproget.
Generelt er vi rigtig glade for vuggestuen og pædagogerne og synes egentlig de har været gode til at se og imødekomme ham, så det skal bestemt ikke opfattes, som at jeg synes de tager helt fejl, men jeg er bare lidt i tvivl om, hvordan vi kommer videre.
Håber du kan give et par råd.
Hilsen Madsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.