Svar: Opførsel og opdragelse
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret, og det er meget svært at vide, hvad der helt præcist er årsagen til, at jeres dreng pludselig vælger at spytte på gardiner og dyne om aftenen, når han er puttet i seng... Der kan være rigtig mange ting, som spiller ind, og hvad det præcist handler om hos jer, tør jeg ikke sige, men jeg vil gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra.
Først - i en alder af 5 år, så ved han godt, at han ikke skal spytte på ting, men at han i stedet kan bruge sine ord. Man kan sige, at yngre børn naturligt godt kan smide sig på gulvet, bryde sammen, sparke, slå, spytte, fordi de ikke kan sætte ord på, hvad de tænker og føler - og det har han sandsynligvis også gjort tidligere, men spørgsmålet er, hvordan I har reageret på det? Det er ret vigtigt, at I i de situationer har fået sagt fra, så han har lært, at der er andre og mere hensigtsmæssige måder at kommunikere på og reagere på.. har han lært det?
Du fortæller, at du den pågældende aften reagerede med at fjerne hans bamser, altså med at straffe ham. Det er uhensigtsmæssigt. Der er ingen sammenhæng mellem det at spytte på sin dyne og hans bamser, og straf virker ikke. Der er meget stor sandsynlighed for, at han føler, at han er forkert, - det er ikke det han gør, som er forkert, men det er ham, som er forkert. Det er ødelæggende for hans selvværd og hans følelse af at have værdi som menneske...
Du fortæller, at du spørger ham, hvorfor han har spyttet, du fortæller også, at du har fortalt ham, at det bliver du ked af.. Jeg forstår godt, hvad du skriver :) Jeg ved naturligvis ikke, hvordan du har formuleret dig, men det kan godt have noget at sige, om du har fokus på ham "hvad laver du?", "hvorfor gør du sådan noget?", eller om du har fokus på dig selv "jeg vil ikke have, at du spytter på tingene". Selvfølgelig skal du sige fra - vi kan sagtens være enige om, at det ikke er okay at spytte på tingene! Og med den alder ...
... han har, så undrer reaktionen og jeg kan godt forstå, at du derfor bliver både vred og frustreret. Men det er vigtigt, at du i din kommunikation med ham er tydelig omkring dine egne grænser, og at du ikke taler nedgørende, belærende, moraliserende...
Han opfører sig som et yngre barn - det kan være udtryk for, at han oplever, at der stilles for store krav til ham, at han ikke kan leve op til jeres forventninger. Måske føler han, at det ville være bedre, hvis han var ligesom sin lillebror, måske er det for svært for ham at I er flyttet til udlandet og han skal forholde sig til en ny hverdag, nyt sprog, nye regler og rutiner....
Kan det være en måde at få opmærksomhed på? Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed... du nævner selv, om han måske bare ville have, at du skulle blive hos ham i længere tid - måske har du ret. Måske har han brug for at du prioriterer at være hos ham om aftenen, sidder på sengekanten, taler om dagen osv.
Kunne det være en idé at tale med ham om, hvad der gør det rart at være sammen og hvad der ikke gør det rart. Ikke i selve situationen, men løbende og på tidspunkter, hvor der er ro på. Tale med ham om, hvordan man viser respekt for andre og respekt for ting. Tale med ham om, hvad der gør ham og andre glade og hvad man bliver ked af, vred over osv. Og hvordan man ser på folk om de er glade eller vrede... Det kan være en rigtig god idé at læse bøger om forskellige emner, følelser osv. Ligesom I godt kan tale med ham om, hvordan det er at være ham. Hvad han godt kan lide og hvad han ikke bryder sig om - og naturligvis lytte til hvad han siger, anerkende det han tænker, føler og sætter ord på - også selvom han måske siger, at du "altid er sur" eller andet, hvor du ikke føler at han har ret. Lyt til det, anerkend det og tag det til dig.
Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse", hvis du ikke allerede har læst den :)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






