Svar: Opdragelse - 2 år
Kære Lillia
Jeg har desværre ikke set udsendelsen som du refererer til og det er derfor svært for mig at sige hvad jeg synes om det, da jeg jo mangler helheden og kun kan tage udgangspunkt i det eksempel du giver mig her. Jeg vil dog gerne fortælle lidt omkring mine tanker om opdragelse.
Min holdning er generelt at jeg jo ikke kan stille mig som dommer for, hvilken måde forældre opdrager deres børn på, sålænge man ikke skader sine børn, så kan mange metoder jo bruges. Det gælder f.eks. også principperne omkring at vugge sit barn i søvn, hvor jeg f.eks. har den holdning (modsat mange af mine kolleger) at det er okay at nogle forældre vælger at montere hjul på tremmesengen - hvis det virker i familien og skaber den ro der skal til, for at alle har det godt, så er det helt fint med mig.
Hvis jeg skal prøve at se på det eksempel du giver, så synes jeg at det kan være noget rigtig i at man nogle gange kan være nødt til at 'fjerne' det der giver 'balladen' for at markere at nu er det slut. Det kan være tallerkenen som gentagne gange smides ned fra bordet, så er barnet færdig med at spise og tallerkenen fjernes.
Det kan også være en god idé nogle gange at trække barnet til side, for at få øjenkontakt og forklare at 'nu stopper det'. Man kan jo så diskutere, hvorvidt de skal sendes på værelset i 10 minutter - det burde vel ikke være nødvendigt! Dog kan det jo være nødvendigt at vurdere, hvad der sker, for nogle forældre kan jo blive så frustreret og komme så langt ud, at de rent faktisk kan slå deres barn i afmagt (hvilket er ulovligt) og i et sådan tilfælde er det jo langt bedre at forældrene sender barnet på værelset.
Det er altså meget svært og det må vurderes individuelt hvad der er bedst for familien.
Hvis jeg skal være helt ærlig så tror jeg faktisk at mange 'opdragelsesproblemer' idag handler om at vi som forældre giver børnene rigtig mange valgmuligheder og stiller mange spørgsmål i stedet for at være konkrete.
Et eksempel: 'Sofus står og hopper i sofaen'. Det vil forældrene ikke have, så de siger: "Sofus, hvad laver du, må du godt ...
... hoppe i sofaen?" og det får altså ikke Sofus til at stoppe. I stedet skal man som forældre gå hen til Sofus og tage ham ned at sofaen samtidig med at man siger 'Jeg vil ikke have at du hopper i sofaen'.
Jeg har også hentet min datter i børnehave engang og i døren blev vi mødt af en mor og hendes lille dreng, som kaldte sin mor alverdens grimme ord 'dumme mor, kælling osv' og smilende og undskyldende overfor mig, som jo hørte det, sagde hun "ja sådan kalder han mig hele tiden i øjeblikket"
Jeg kan bare undre mig over at man finder sig idet. Jeg tror alle børn prøver at sige 'dumme' til deres forældre og man skal også vurdere situationen, for nogle gange, så er det måske rigtig nok, at man er enormt uretfærdig og da barnet ikke kender dette ord, så bliver det til 'dumme' istedet. Hvis man derimod bliver kaldt 'kælling' og alverdens andre skældsord, - ja det synes jeg helt ærligt ikke man skal finde sig i og så har man altså en opgave i som forældre, at fortælle ens barn at der stopper legen, det vil man bare ikke høre! Og ikke bare grine af det og håbe at det går over.
Opdragelse handler også om at tænke på andre børn og på hvordan de har det. Derfor har man f.eks. pligt til som forældre at sende sit barn til f.eks. børnefødselsdag. Jeg oplever desværre at alt formange forældre siger at deres børn har ret til selv at vælge hvilke fødselsdage de har lyst til at tage med til. Forældrenes holdning er 'jeg bestemmer også selv, hvilken venner jeg har og hvem jeg ønsker at komme til fest med og deer er nogen man kan bedre med en andre. Mit barn skal også have lov til at vælge fra'. Men sådan er det ikke. Børn skal i denne situation ikke have et valg. Et barn der bliver inviteret til fødselsdag SKAL deltage i denne fødselsdag. At børn allerede i de første klasser af skolen kan vælge til og fra på denne måde, er kun grobund for mobning og ikke andet.
Opdragelse handler for mig rigtig meget om at melde klart ud og det kan stort set alle forældre idag godt øve sig på.
Nå, det var lige lidt af mine tanker om opdragelse, håber du kan bruge det til noget:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire






