Brev:

Nægter at spise grøntsager

Kære Helen

Så er jeg her igen med et madspørgsmål, der efterhånden går mig en del på, selvom jeg godt ved, at det ikke hjælper på situationen, at jeg bekymrer mig.

Lige inden jul begyndte vores dreng at levne alle grøntsagerne på tallerkenen, og siden da er det gået lige så stille ned ad bakke med måltiderne især herhjemme.

I lang tid var vi helt overbeviste om, at det nok skulle vende – at det var en periode, ligesom i sommers, hvor han i et par uger næsten kun spiste brød. Men nu er det snart halvanden måned siden, det startede, og jeg synes, vi har prøvet meget.

Vi har flyttet hans stol væk fra bordenden, så vi ikke sidder og overvåger ham, bøjlen er for længst kommet af, så han selv kan kravle op, hvilket han gør med stor iver. Tit udløser ”vi skal spise” et stort glædeshvin, hvorefter han med armene over hovedet kommer løbende og sætter sig, mens tungen kører ud og ind, og han råber mamamamam. Han er altså klart sulten og har madglæde, og han virker til at hygge sig ved bordet og har ikke travlt med at komme ned, når vi er færdige – men er dog i de sidste dage blevet tiltagende urolig og har svært ved at sidde stille på stolen.

Han spiser rigtig fint med ske og gaffel og er begyndt at udvise stor interesse for vores knive og vil gerne prøve at skære. Vi retter ikke på ham, med mindre han decideret kaster med maden (i går blev han sur på de dampede gulerodsstave, så de fik en tur på gulvet). Nogle gange får han lov at sidde helt i fred, mens vi laver noget andet. Alt sammen dine råd, som virkede i sommers, da vi havde brødperioden.

Jeg har lagt mærke til, at han allerhelst bare vil have kartofler, pasta, bulgur eller ris uden noget på. Han kan blive temmelig arrig, hvis der f.eks. er kommet kødsovs på pastaen eller sovs på kartoflerne, og så nægter han simpelthen at smage på det. Har vi lavet en risret med grøntsager, sorterer han det forbløffende behændigt enten inde i munden eller på tallerkenen.

Han har en Y-tallerken, hvor maden ligger opdelt, og han får nu selv lov at blande, som han lyster, men det er i 95 % kun kartofler, ris eller pasta, der bliver spist. Alle de grøntsager, som jeg ved, at han for et par måneder siden elskede (bagte rodfrugter, majs, ærter, græskar osv.) skubber han væk. Vi har forsøgt at gå tilbage til grøntsagsmos, men det vil han ikke røre, og da slet ikke, hvis det har en farve, der afspejler, at der er andet end kartofler i. Han får ikke for meget mælk, slet ingen juice og meget sjældent søde sager (kun hos farmor og ca. en gang om måneden i vuggestuen til eftermiddagssnack).

Grunden til at jeg nu føler, at ...

... jeg bør gøre noget, er at hans højdekurve lige så stille er knækket. Han lå længe stabilt en kurve over midten, men er efter sidste besøg hos børnelægen nu lige nede under 50-percentilen. Jeg luftede min bekymring, men hun sagde blot, at det skulle jeg ikke bekymre mig om. Han har et godt helbred, er sund og udvikler sig rigtig fint, og hun mente, at det er helt normalt, at kurven stagnerer omkring 2-ås alderen. Jeg har selvfølgelig også spurgt pædagogerne, hvordan han spiser i vuggestuen, og det virker til at være lidt bedre, dog med samme tendens til at efterlade grøntsagerne, og de sidste par dage spiser han mindre og mindre – som herhjemme.

Samlet set over denne weekend har han ikke indtaget en eneste grøntsag, og det dur jo ikke. Jeg er simpelthen bange for, at han ikke får de vitaminer og mineraler, han har brug for, men også at han er ved at blive ekstremt kræsen. Det, må jeg indrømme, ville gøre mig rigtig ked af det. Vi laver varieret børnevenligt mad og tilbyder altid mindst én ting, vi ved han kan (eller kunne) lide. Hele familien spiser det samme, og vi bliver ved med at tilbyde grøntsager, selvom han ikke spiser dem. Vi har aftalt, at vi ikke kommenterer eller nødder ham. Da min mand var barn, var han meget kræsen, men hans forældre tvang desværre maden ind i munden på ham, hvilket han stadig mindes med gru, så vi er meget opmærksomme på ikke at presse for meget på. Min mand er i dag heldigvis ikke kræsen, og vi interesserer os begge meget for madlavning, så det går os jo på, at vores lille fyr, der tidligere var så madglad, nu bare lukker munden for alle de spændende ingredienser.

Jeg ved ikke, om det kan spille ind, at jeg er højgravid og ikke er helt på toppen. Jeg har bækkenløsning og for højt blodtryk og har været sygemeldt i nogle uger nu og har helt sikkert ikke det samme fysiske overskud som for en måned siden. Vi har derfor lavet rutinen lidt om, så vi sover en time længere om morgenen (hvilket pædagogerne dog har kommenteret, at de mener, er rigtig godt for vores søn, da han nok har et søvnbehov lidt over gennemsnittet) og tager os rigtig god tid til morgenmad og til at læse i hans yndlingsbog, inden vi kører i vuggestuen en time og 45 minutter senere, end da jeg arbejdede. Resten af dagen forløber, som den plejer – også puttetidspunktet og spisetiderne.

Han er glad og meget kærlig, i rivende sproglig udvikling og sover som en drøm. Så logisk set kan jeg sagtens sige til mig selv, at han hverken sulter eller mistrives, men hvor længe kan han undvære grøntsager uden at blive fejlernæret? Og hvad søren stiller vi op?

Mange hilsner fra C.

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder

Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...

Læs hele brevet og Helens svar

28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar

18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.

Lur og temperament udfordringer

Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...

Læs hele brevet og Helens svar

10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Kontakt til fremmede

Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: