Svar: Søvnrytme - 4 måneder
Hej med jer
Tak for jeres brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.
Det lyder rigtig fint, at I forsøger at skabe en dagsrytme, hvor jeres dreng sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenene. Det lyder fint i forhold til hans alder.
Det er helt normalt, at børn i 4 måneders alderen går sent i seng. Dagens 3. lur vil ofte ligge så sent, at puttetidspunktet naturligt også bliver sent - og mange børn vil i jeres drengs alder derfor først gå i seng, når klokken er ca. 22, som I fortæller er tilfældet hos jer. I har dog gjort jer nogle rigtig fine tanker, og I har en rigtig god pointe, når I skriver, at det virker som om, at hans 3. lur bliver for lang, så hans nattesøvn kommer til at vare fra kl 17 til 02 i stedet for kl 22 til 06 - og det må I gerne hjælpe ham med at ændre.
Derfor kan det faktisk være nødvendigt at vække ham fra hans 3. lur, også selvom man som udgangspunkt ikke skal vække børn, der sover... I skal regne med, at han har brug for ca. 15 timers søvn i døgnet. Det vil ofte være fordelt sådan, at han sover f.eks. 5 timer om dagen og 10 timers nattesøvn. Måske sover han lidt mere om dagen og lidt mindre om natten og det er også helt fint:)
Det er rigtig fint, hvis I kan få ham til at sove 1.5-3 timers middagslur ved at gå med ham. Det må I gerne gøre. Jo tidligere middagsluren ligger, jo tidligere vil han naturligt også sove til natten. Jo kortere middagsluren er, jo før ligger dagens 3. lur også også og igen, jo tidligere starter natten... Det kan derfor være en idé at forsøge at putte ham lidt senere hele dagen igennem, så han ikke ...
... sover middagslur allerede kl 12, men måske først kl 13... Det kan nogle gange lykkes ved at I en periode vælger at give ham et bad, før han puttes til middagsluren. Han kan komme op af formiddagslur, han kan få lidt mælk, I kan lege, pludre osv. Herefter give ham et bad, tilbyde ham mælk igen og derefter putte ham. Badet stimulerer ham både motorisk og mentalt og forlænger hans vågenperiode lidt, så han puttes lidt senere til middagslur.
Det kan også nogle gange være nødvendigt at flytte lidt på formiddagsluren, så den kommer til at ligge lidt senere hele dagen igennem, så hele rytmen på den måde rykker sig lidt fra morgenstunden - uden at han naturligt skal holdes vågen og ende med at blive overtræt og ked af det.
Hos jer vil det måske passe med en rytme, hvor jeres dreng sover 1.5 time om formiddagen, 2.5 time til middag og en time sidst på dagen. Så sover han 5 timer samlet om dagen og hvis han starter dagen kl ca. 07, så vil han altså skulle sove ca. kl 21..
En plan kunne derfor se nogenlunde således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes/flaske og sover lidt videre
Formiddag 9-9.30: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur, sover her måske 1.5 time
Leger, pludrer, kommer i bad, ammes/flaske og puttes til middagslur f.eks. kl 13 og sover her måske 2.5 time
Eftermiddag: Ammes/flaske
Puttes til dagens 3. lur som måske er en time mellem kl 18-19
Aften: Ammes/flaske - og puttes til natten måske kl 21
Sen aften/først på natten: Ammes eller flaske 1-2 gange
Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvordan en dag kan skrues sammen for jeres dreng, så rytmen passer lidt bedre til både ham og jer:)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











