Brev:
MME-flaske udtrapning hos et vedholdent barn
Kære Helen
Allerførst, 1.000 tak for dit svar på mit tidligere brev ”Mor lider af separationsangst”.
Tak for dine tanker. Du har helt klart sat noget i gang hos mig, og jeg har faktisk fået en lidt anden og mere positiv tilgang til den forestående start i vuggestue. TAK.
Jeg har nu en anden problemstilling, som jeg gerne vil have belyst af dig.
Min datter fylder snart et år og starter om få dage i vuggestue. Hun blev ammet fuldt til hun var tre og en halv måned, hvorefter hun blev suppleret med MME-flaske, fordi jeg ikke havde mælk nok til hende. Hun erfarede dog hurtigt, at det var meget lettere for hende at lade mælken dryppe ned i munden på hende og nægtede derfor brystet.
Hun sov igennem om natten, da hun var ca. seks uger gammel (6, 8 og 10 timer i træk), så hun blev ikke ammet om natten. Derfor ”lukkede vi mælkebutikken” hos mig, og hun fik herefter MME-flaske. Det fungerede uden problemer.
Vi startede på skemad, da hun var fire måneder, hvilket hun var meget interesseret i. Naturligvis fik hun samtidigt MME-flaske, og hun spiste de måltider i døgnet, som hun skulle.
Da hun var syv mdr., begyndte hun at nægte flaske. Vi havde mange kampe om dagen til stor frustration hos os begge. Hun accepterede kun ”putteflasken”, som hun fik, når hun skulle sove til natten – hun ville absolut ikke have ”putteflaske” om dagen. Min daværende sundhedsplejerske sagde, at det var okay, men at jeg skulle sørge for ekstra mælk af en kop, som Stine fik.
Som nævnt har Stine hele tiden haft utrolig gode sovevaner (i hvert fald set ud fra forældrenes perspektiv), ligesom hun altid har været et meget regelmæssigt barn. Fra hun var omkring seks uger gammel og frem til syv mdrs. alderen sov hun igennem om natten uden mælk overhovedet, men så vendte skuden… Da Stine var syv mdr., begyndte hun at vågne om natten og efterspørge mad, og sådan har det været lige siden, altså næsten fem mdr. Desuden ”efterspørger” hun også MME-flaske om dagen, især lige før lur.
Jeg synes, at Stine spiser rigtig godt og alderssvarende til måltiderne. Hun er nysgerrig på mad og er ikke kræsen og spiser i det hele taget varieret og solidt. Hun drikker MME eller vand af en kop, ligesom hun spiser mange ...
... mellemmåltider.
Som nævnt er Stine gennem de sidste mdr. igen begyndt at ”efterspørge” MME-flasker, både dag og nat. Om dagen viser det sig typisk, når hun er træt og trænger til en lur. Om natten vågner hun 1-2 gange HVER nat og efterspørger mad.
Typisk går Stine i seng kl. 19.00-19.30. Her får hun en ”putteflaske” (ca. 160 ml). Herefter vågner hun igen omkring midnat og kalder på mad. Her er det rigtig svært at tysse hende ned, og nærvær og fysisk kontakt er hun ligeglad mad. Vand nægter hun. Jeg giver hende så en flaske med MME (ca. 180 ml), hvorefter hun vender sig om og sover igen. Så vågner hun igen omkring kl. 03.00 og kalder igen på mad. Her kan hun dog for det meste godt tysses ned med fysisk berøring og sin puttebamse, men af og til må jeg dog give hende flaske igen. Af og til kan denne seance omkring kl. 03.00 om natten godt vare halvanden time (!).
Om dagen sover hun sin formiddagslur på ca. fem kvarter. Denne lur har altid været dagens bedste lur for hende. Hun accepterer at undvære en ”putteflaske” forud for denne lur.
Middagsluren er på omkring 5-6 kvarter, og typisk vågner hun igen omkring kl. 14.30-15.00. Her efterspørger hun meget en ”putteflaske”, men hun kan sagtens afledes med sin puttebamse.
Jeg ved ikke, hvad jeg gør forkert. Jeg synes ikke, at hun burde vågne så meget om natten i forhold til sin alder!? Eller er vi bare forkælede, fordi vi har haft et barn, der har sovet så godt fra start?
Jeg er klar over, at hendes alder og motoriske udvikling naturligvis også skal spille ind på hendes opvågninger om natten, men jeg synes, at hun er meget vedholden i sin kalder efter mad. Det undrer mig bare, hvis hun skulle være sulten, da jeg jo synes, at hun spiser rigtig godt og solidt i løbet af dagen.
Er det ikke korrekt, at hun gerne skal af med flasken her omkring 1-års alderen? Jeg kan slet ikke se, hvordan dette skal kunne lade sig gøre?
Jeg starter meget snart på arbejde igen, og jeg synes, at det er lidt hårdt med så meget vågentid om natten.
Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker omkring det hele, og hvad der evt. spiller ind? Er det sult? Er det tryghed? Jeg er efterhånden ret frustreret, og jeg glæder mig meget til at høre fra dig.
De bedste hilsner
Stines mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.
Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.