Svar: Håber på hjælp til søvn

---

Kære mor til snart to

Tak for dit brev, tillykke med at du venter dig igen - og velkommen til:)

Det lyder som om, at I har forsøgt rigtig meget, for at hjælpe jeres datter til at sove, og det er tydeligt, at I virkelig gerne vil prioritere, at hun føler sig fuldstændig tryg. Det er rigtig dejligt at læse, og jeg tænker, at du har helt ret i, at hun jo har haft smerter og godt kan forbinde søvnen med noget ubehageligt på grund af de øreproblemer, hun har haft så længe, og samtidig er hun måske også en pige, der af flere forskellige årsager er lidt ekstra tryghedssøgende og har brug for tæt fysisk kontakt.

Det er super, at I taler dagen igennem og på den måde forsøger at hjælpe hende af med det tankemylder hun har, så I hjælper hende med at slippe dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen.

Det er også rigtig godt, at det nu er lykkes for jer at putte hende i egen seng, at I kan sidde ved siden af hende og tale om dagen, læse historie eller lignende og hun så derefter er i stand til at lægge sig roligt til at sove. Det er bestemt en fremgang i forhold til tidligere og det må I naturligvis meget gerne holde fast i.

Fra at have sovet i dobbeltsengen, er det altså lykkes jer at få hende ind på eget værelse og så har I haft en madras på gulvet, så I der kan hjælpe hende videre i søvnen med det samme. Fint tænkt - men af en eller anden grund virker det ikke rigtigt - hun begynder ikke at sove mere sammenhængende, og spørgsmålet er hvorfor...

Det kan naturligvis godt have noget med ørerne at gøre, men det er måneder siden, at hun fik lagt dræn, så erfaringen med at vågne af smertejag burde være væk fra kroppen nu.

Det kan også handle om vane - altså at hun er vant til at I skal være der og naturligt vågner op og tjekker, at I stadig er det. Hvis hun forventer, at I skal sove sammen, så vil hun registrere om I er der, når hun har sine små opvågninger. Hvis I er det, så falder hun trygt videre i søvnen, hvis I ikke er det, ikke reagerer på hende og hun ikke kan mærke jer osv. så vil hun ikke kunne sove, men vil vågne yderligere op.

Jeg plejer at sammenligne det med, at du falder i søvn ved siden af din mand/kæreste. I løbet af natten vågner du lidt op, vil putte dig ind til ham, men mærker, at han er væk - hvad gør du? Du vil ikke sove videre, du vil i stedet vågne, lytte efter om du kan høre ham, vågne mere op, kalde på ham og til sidst vil du stå op og lede efter ham. Du vil ikke kunne sove, før du ved hvor han er - for han var der, da du faldt i søvn og han skal derfor være der…

Jeres datter kan derfor godt være afhængig af jeres nærhed, fordi hun naturligt har lært og vænnet sig til, at I sover sammen. Det er ikke sikkert, at det er tilstrækkeligt for hende med madrassen på gulvet, hun vågner, klynker, rejser sig, har brug for at mærke jer, brug for en beroligende hånd, for at fornemme, at I stadig er der og for at kunne sove videre...

Man kan her gøre to ting: 1) Benytte sig af stryge-tøj-metoden eller 2) Praktisere samsovning i soveværelset

Stryge-tøj-metoden går ud på, at du (eller far) stiller sig i nærheden og laver noget praktisk som f.eks. at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Du skal stå på værelset eller lige uden for hendes dør - det er vigtigt, at hun kan se dig, og du kan se hende. Dette fordi hun så ikke behøver stige ud af sin seng, for at sikre sig, at I er der.

Ritualet skal starte, som I allerede gør. Putte hende kærligt, nænsomt, læse en godnathistorie eller tale om dagen, kysse godnat osv., men i stedet for at blive siddende hos hende og holde hende i hånden eller lignende, så skal I stille jer og lave praktiske ting.

Jeres datter vil kunne kalde "mooaar?!", og du vil kunne bekræfte "ja, jeg er lige her skat, ...

---

---

... sove nu, nat-nat". Hvis hun sætter sig op, gør tegn til at ville stige ud af sengen osv. så kan du sige "læg dig ned skat, jeg er lige her", og på den måde holde fast i at det er sovetid nu og at hun trygt kan sove, fordi du er der stadig væk.

Det er vigtigt, at I laver noget praktisk og ikke bare sidder og venter. Det at lave noget praktisk signalerer, at når hun skal sove, så sker der ikke noget spændende. Der er ikke noget sjov for hende, det er kedeligt det der foregår. Hun har jo også en alder nu, hvor hun begynder at blive bevidst om, at når hun ligger i sin seng, så sidder mor og far og hygger inde i stuen, og det vil hun naturligvis gerne være en del af. Derfor er det vigtigt at signalere, at I har noget kedeligt arbejde at lave, når hun er lagt i seng.

Stille og roligt kan denne metode udvides, sådan at du begynder at gå til og fra hendes værelse fordi du igen har et praktisk formål med det. Du kan f.eks. sige "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen", og så gør du det. Formålet med at gå er altså praktisk, og det signalerer noget helt andet end at sige "nu skal du sove, jeg går og så kikker jeg ind til dig om lidt" - at gå frem og tilbage med tøj giver ikke et pres om at hun skal sove, som det andet gør.

At bruge strygetøj metoden kan derfor være en måde, hvorpå I lærer jeres datter, at hun godt kan ligge i sin seng, og at hun godt kan være alene på sit værelse. At hun kan kalde på jer, hvis hun har brug for jer, men hun kan godt være der og være tryg ved dette.

MEN, da du jo er højgravid, og der kommer en lille ny baby lige om lidt, så er det spørgsmålet, hvor meget tid I har, og hvordan jeres datter vil reagere på dette. Det er vigtigt, at hun ikke føler sig afvist. På samme måde, som hun er bevidst om, at I sidde og hygger om aftenen, når hun er lagt i seng, så vil hun også være bevidst om, hvis I sidder og putter med den lille ny og hun så ikke kan være med, fordi hun skal sove.

---

---

Det er meget vigtigt, at hun føler sig prioriteret om aftenen og mærker, at I der stadig har tid til hende - og det kan sagtens foregå på eget værelse, men naturligvis bedst, hvis hun har nået at lære at sove der og er tryg ved dette, før den lille kommer. I kan derfor prøve, om det kan lade sig gøre og hvis ikke, så er samsovning en mulighed.

Det betyder, at I skal købe f.eks. en boxmadras eller lignende og sætte den sammen med jeres dobbeltseng, så jeres seng bliver ekstra bred, og så der er plads til alle fire... Det er her vigtigt (især for den lille), at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det må ikke blive for varmt, den lille skal have fuld plads og må f.eks. heller ikke kunne falde ned i revnen mellem to senge og storesøster må ikke kunne lægge sig på ham eller hende...

Fordelen ved at sove i samme rum og i en stor seng er, at I så med det samme kan lægge en beroligende hånd over på jeres datter, så hun kan mærke, at I er der. I behøver ikke stå op og hun behøver ikke rejse sig ved tremmerne. Hun kan putte sig ind til dig eller far, hvis hun har brug for den ekstra fysiske kontakt og stille og roligt lære, at det også er okay at være lidt på afstand og "bare" kunne høre, at I er der, høre og finde ro ved beroligende ord som "sssh-sshh", "nat-nat" osv. De ord, som I også bruger, når hun skal sove.

Stille og roligt bliver begge børn naturligt ældre og jeres ældste datter bliver igen mere og mere bevidst. Hun vil måske synes, det er rigtig rart, og mest fair, hvis børnene sover sammen og de voksne sover sammen - så I på sigt kan lave denne ordning og få det til at fungere.

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvordan I kan gribe jeres situation lidt an - rigtig meget held og lykke med det hele, også med den forestående fødsel:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---