Annonce

Annonce

Svar: Sygdom og flaske - 2 år, 4 mdr.


8. januar 2016

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at I har haft et hårdt efterår med en del sygdom og indlæggelse - og det lyder også som om, at I er ved at komme ud på den anden side nu... krydser fingre for det:)

Jeres dreng bør ikke få flaske, når han er over 2 år gammel, og jeg synes, at I skal stoppe med flasken helt. Smid flaskesutterne ud og vis ham, at flasken er i stykker, at den ikke længere virker - og tilbyd ham så et alternativ.

Han vil naturligt blive frustreret og ked af det, når verden ikke går helt, som han vil, når han mærker jeres modstand, så vil han få et anfald af fortvivlelse - men det er okay, og det må I så forsøge at rumme bedst muligt. I kan sætte ord på "såå du vil bare så gerne have din flaske, og så dur den ikke mere, det er også dumt", så han føler sig forstået. Men det betyder ikke, at han får flasken, for den behøver han ikke, når han er to år gammel - heller ikke, når han er syg.

Alternativet kan være en kop mælk eller en kop vand. Han må også stadig gerne få en godnatgrød, som en fast del af sit putteritual. Sammen med grøden kan han så blive tilbudt letmælk af en kop, derefter får han børstet tænder, og så bliver han puttet.

Han må meget gerne blive puttet med en bamse, slaskedukke, putteklud eller lignende. Og I må gerne læse lidt historie, synge en godnatsang, eller hvad han nu har behov for - men flaske får han ikke mere. Og når han så vågner om natten, søger jer og har brug for at mærke, at I er der, så giver I ham naturligt den tryghed, han søger, putter ham med bamsen igen, synger måske godnatsangen en ekstra gang, så alt er, som da han faldt i søvn, og så han trygt kan sove videre.

Og ja - det er hårdt, når han bliver ...


Annonce

... rigtigt ked af det, men det hører med til alderen. Når han får anfald af fortvivlelse, så er det fordi, hans hjerne stadig er umoden, og forbindelserne mellem hjernens forskellige dele endnu ikke er helt dannet. Fortvivlelsesanfald opstår ofte overfor ting, der i jeres verden virker som bagateller. Han kan f.eks. bryde sammen over at han skal vaskes, at du giver ham et æble skåret i både, og han ville have haft det helt, at du giver ham vand af den blå kop, og han ville have haft det af den røde kop.. eller at du siger nej til flaske, som han bare rigtig gerne vil have...

Nogle gange er det helt okay, at han får sin vilje og vi skal altid overveje, hvorfor vi siger nej, men andre gange er det også sådan, at det er de voksne som bestemmer og træffer valg for barnet - nogle gange er vi nødt til at sige nej, også selvom det gør ondt på jeres dreng, og han ikke forstår hvorfor. Og det er netop vigtigt, at du her kan rumme den fortvivlelse, der så kommer.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

At kunne rumme betyder, at du kan holde ud, at han har det, som han har det. At du ikke forsøger at lave det om - han må gerne være ked af det, frustreret, vred og fortvivlet - det kan vi alle sammen blive en gang imellem. Og at du ikke tager det personligt. Det er flasken han skal undvære - han kan stadig få noget at drikke, han kan stadig få din nærhed og tætte fysiske kontakt, han kan stadig blive trøstet, holdt om og beroliget osv. Det er blot flasken, han nu skal leve uden:)

Så hos jer, kan søvnen naturligt godt være påvirket af sygdom, det lyder dog som om, at det er flasken, som han er uhensigtsmæssig afhhængig af - og det er under alle omstændigheder en god idé at få stoppet med flaske :)

Rigtig meget held og lykke med projekt flaskestop!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.

Pudse eller puste næse - hvornår

Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce