Svar: Min søn er konstant farsyg og gider mig ikke

---

Kære ulykkelige mor

Tak for dit brev og velkommen til - tak for dine åbne og ærlige tanker:)

Først - det er helt normalt, at jeres dreng foretrækker den ene forældre mere end den anden - og hos jer foretrækker sin far. Jeg plejer at kalde det farglæde eller morglæde, fremfor farsyge eller morsyge. Det er ikke en sygdom, det er ikke noget forkert eller sygeligt, men helt okay, at man er ekstra glas for sin far... Men det gør naturligt ondt hos den forældre, som i visse situationer bliver valgt fra.

Det gør ondt i dit hjerte, når du føler, at jeres dreng vælger sin far, fordi du føler, at han så fravælger dig. Men det gør han ikke nødvendigvis. Han bruger bare sin far til nogle ting og vil så bruge dig i andre situationer. Mor og far er forskellige, I kan noget forskelligt, og I giver ham noget forskelligt. Og forskelligheden er en styrke. Det er dog vigtigt, at du finder ud af, hvad det er, du kan, som mor. Hvor din rolle er vigtig.

At du har et fysisk handicap betyder ikke noget for jeres tilknytning. Det kan naturligvis spille ind på din evne til f.eks. at spille fodbold, kravle rundt på gulvet eller lignende, hvor far vil blive foretrukket - men det betyder ikke, at kærligheden mellem din dreng og dig ikke er ligeså stor, og at han ikke kan bruge dig i andre situationer.

Det spiller ind, hvor meget du har været omkring ham, da han var helt lille og hvor meget du er omkring ham nu. Jo mere I er sammen, jo mere du skifter bleen, hjælper ham med maden, trøster ham, når verden går ham imod, glædes med ham, når han kan noget nyt osv. Jo større vil båndet mellem jer være. Men det betyder ikke, at du ikke kan gå på arbejde, eller at du skal vælge at være hjemme - det er dog vigtigt, at I er sammen, når du er hjemme, og at du gør en masse ting sammen med ham.

Det vil være rigtig godt, at du og han gør noget sammen, som kun er ham og dig. At du prioriterer, at I har "dig og mig" tid - mor og søn. Hvor far ikke deltager, men opfordrer til at I tager af sted sammen. Det vil være rart for dig at mærke, at han i disse situationer bruger dig og lader sig trøste af dig, hvis det er nødvendigt - og han vil naturligt opleve, at mor også kan bruges.

Det har betydning, hvordan du og far har reageret på hans afvisning gennem tiden. Du fortæller, at han altid har foretrukket sin far - og jeg får på fornemmelsen, at du i mange situationer har trukket dig. Det er naturligt - når du føler dig afvist, så trækker du dig. Du bliver ked af det, såret og lader far tage over... MEN, det er faktisk med ...

---

---

... til at forstærke problemet. Jeres dreng vil naturligt undersøge, hvad det han gør, gør ved andre - ikke fordi han vil være ond, men fordi han er i gang med at finde ud af, hvordan verden hænger sammen. Og hvis han mærker, at han får en særlig reaktion fra dig, når han afviser dig, så vil han naturligt forsøge at undersøge, hvad dette er. Det kan gøre, at han afviser dig flere gange, for at se hvordan du reagerer...

Når han nogle gange afviser dig, kan det være en god idé, at du i stedet for at trække dig, så søger ham ekstra. Du kan f.eks. sige "din lille bølle, her i huset kilder vi de frække børn" og så tage fat i ham og give ham en stor kildetur. Det at han mærker dig tæt fysisk og mærker, at han ikke kan skubbe dig væk, kan være en god måde at få vendt det hele lidt på. Han skal naturligvis synes det er sjovt og rart - det skal ikke være på en måde, hvor han bliver ekstra sur på dig:)

I nogle situationer skal du naturligvis lade far gøre det, der skal gøres og ikke insistere på, at det er dig. Men i andre situationer, vil det være rigtig godt, at du f.eks. siger "nu hjælper jeg dig, du kommer over til far bagefter" - så han hører, at du vil ham, og du holder fast i, at du sagtens kan hjælpe, men så han også hører, at du godt ved, at han vil sin far.

Og det er rigtig vigtigt, at far på samme måde bakker op "nu hjælper mor dig", så han hører, at far støtter dig og direkte bakker op om, at du kan ligeså godt som han kan. Det er vigtigt at far ikke per automatik tager over, eller at du per automatik giver ham videre til far.

---

---

Det er også vigtigt, at du og far viser ham, at I hører sammen, at I har noget sammen og at han ikke kan skille jer ad. Det er vigtigt, at I kysser, krammer, knuser. Går med hinanden i hånden, når I er ude at gå tur osv. Jeres dreng skal have en fornemmelse af at I er en enhed. Han må naturligvis gerne være med til at kysse og kramme og kan inviteres ind i jeres favn, men det er vigtigt at han ser og mærker, at I hører sammen:)

Det kan måske også hjælpe dig at tænke på, at han er nødt til at sige nej, han er nødt til at ville noget andet end du vil, for at kunne udvikle sig selv og egen vilje. Han er stille og roligt i gang med at udvikle sin selvstændighed og et led i dette er at sige nej og ville selv. Det er altså ikke altid en afvisning af dig personligt, men et led i den store udvikling, som han lige nu går igennem...

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre og sender dig et stort kram med på vejen :)

Rigtig glædelig jul og rigtig godt nytår!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---