Svar: Slår sig selv - 18 mdr.
Kære Line
Tak for dit brev :)
Når man ikke er mere end halvandet år, som jeres datter, så vil man naturligt reagere fysisk, når noget går en imod. Jeres datter har ikke ord at sætte på sine følelser, og i stedet kan hun slå sig selv, hive i sit hår, bryde sammen og rulle rundt på gulvet, sparke osv. og være i tydeligt i fysisk oprør, når hun bliver ked af det, frustreret, vred..
Det er rigtig vigtigt, at I forsøger at være så rolige som muligt. I skal naturligvis sikre jer, at hun ikke kan komme til skade, hun må ikke slå hårdt, og hun må ikke begynde at banke hovedet ind i væggen, ned i gulvet eller lignende - og du må gerne forsøge at få hende drejet væk fra at slå sig... men du skal prøve at aflede hende, uden at du skælder ud eller giver det, at hun slår sig, særlig opmærksomhed. Jo voldsommere du reagerer, jo mere fokus du giver det, jo mere vil det forstærke hendes lyst til at slå sig selv.
I stedet for at sætte ord på det, hun gør forkert "nej nej, ikke slå", så prøv at aflede hende ved at tilbyde hende et alternativ "kom skat, sæt dig her hos mig" eller "kom, skal vi kikke i den her bog?". Så du fjerner fokus fra, at hun slår sig, og får hende til at tænke på noget ...
... andet. Når du siger nej til noget, og du kan mærke, at hun bliver frustreret, så sæt ord på hendes følelser "såå bliver du bare så ked af det, sååå lille ven", så hun hører, at du forstår det - og igen meget gerne aflede og tilbyde nærhed "det er også dumt, kom skatterpige, se her...".
Det vil også være rigtig godt, hvis du kan give hende ekstra fysisk kontakt og nærhed. Lad hende mærke, at du er der, også uden at hun behøver slå sig selv, for at få din opmærksomhed. Det kan være en god idé, at I leger lidt tumlelege, kilder hende, ruller hende rundt osv. så hun rent fysisk mærker jer meget tæt på og hvor hun også bliver opmærksom på at mærke sig selv og mærke sin krop og sine grænser. Børn der slår sig selv, kan nogle gange have lidt svært ved at mærke, hvad der føles rart, og hvad der ikke gør - og I kan hjælpe hende til at få lidt fornemmelse for dette ved f.eks. at lege lidt tumlelege med hende...
I skal også være opmærksomme på, om hun kan have ondt i ørerne. Nogle børn vil slå sig selv i hovedet, hvis de har øreproblemer, så det kan være en idé at få det tjekket hos lægen.
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Rigtig glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









