Annonce

Annonce

Svar: Er min datter særligt sensitiv? (3,5 år)


12. december 2015

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære tænkende mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille pige:)

Det kan godt lyde som om, at din datter er bærer af et særligt sensitivt gen, og det er vigtigt, at du er opmærksom på, at det ikke er noget negativt. Det betyder ikke, at hun er "særligt følsom" eller "ikke tåler noget". At være særligt sensitiv er noget helt andet.

Når man er særligt sensitiv, så er man hverken særligt sart, fintfølende eller skrøbelig. Man er derimod bærer af et gen, der giver en særlig sensitivitet. Det er derfor også arveligt, så måske ligner hun dig, sin far eller måske en af jeres bedsteforældre eller søskende...

Særligt sensitive børn vil ofte reagere med særlig følsomhed overfor lyde og synsindtryk. Det kan vise sig ved, at jeres datter ikke bryder sig om, hvis mange mennesker er samlet et sted, hvis en eller nogen pludselig griner højt, eller hvis du tænder for en køkkenmaskine eller andet, som pludselig larmer højt. Hun vil måske også reagere, blive ked af det, pylret, trække sig væk og lignende, hvis I er et sted med meget lys, mange blinkende lamper, farver osv. Hun kan opfatte dette ubehageligt.

Hun vil også kunne blive meget påvirket af andres følelser og dit eksempel med, at I kører I bilen, og hun ser dit ansigtsudtryk er rigtig fint. Særligt sensitive børn vil reagere på forældre og andre - og nogle gange vil du næsten kunne have følelsen af, at hun kender dit humør, før du selv er opmærksom på det. Hun kan spørge "hvad er der galt?" eller "hvorfor er du vred?" eller lignende, uden at du selv er opmærksom på, at du rent faktisk virker vred, ked af det, træt, stresset eller hvad du nu kan være. Hun mærker det med det samme.

Særligt sensitive børn vil ofte også have stor retfærdighedssans, og de vil ofte tænke meget over tingene. Det kan være svært for dem at sige "pyt med det", hvis de oplever stor uretfærdighed - og det kan gøre dem oprigtigt kede af det, hvis de oplever ting, som ikke er fair - det gælder både, hvis de oplever uretfærdighed overfor sig selv, men også hvis de oplever, at andre bliver uretfærdigt behandlet.

Særlig sensitive børn har ofte også brug for tid til at tilpasse sig nye situationer. De har brug for at vide, hvad de kan forvente og hvornår. Det betyder ikke, at de ikke er omstillingsparate, det handler mere om, at de nogle gange kan forudse ting, fordi de tænker rigtig meget over tingene og derfor på forhånd bliver usikre. Ligesom de nogle gange blot skal have tid til at ...


Annonce

... vænne sig til nye situationer.

Og jeg tænker, at det måske er her, at det med "farvel" og at "ting ikke må flyttes" kommer ind. Hun har svært ved det skift, der ligger i at skulle hjem fra børnehave. Det er svært at skifte situation. Det er svært at skulle sige farvel til en god dag, og pakke sammen for at vende hjem. Det er to meget forskellige verdener, og hun er glad for begge dele, men det er svært at skifte. Og hun kan af en eller anden grund ikke overskue, at tegningerne skal med hjem, hun føler, at de hører hjemme i børnehaven. Det er forkert at tage dem ud derfra...

Det er også svært at sige farvel. Det er svært, når bedsteforældrene skal køre hjem, efter I har hygget jer sammen. Det er svært, når I skal køre fra dem... Hun har stadig naturligt svært ved at forholde sig til tid og ved ikke, hvornår I ses igen - og selvom du siger "vi ses igen på lørdag", så forstår hun det ikke helt. Du må dog gerne betrygge hende i, at I ses igen og også gerne bekræfte, at du også kan savne og synes det er svært at sige farvel.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og det samme med legetøj, bamser og andet, som I ser i butikken. Hun føler, at det hører til der, at det bor der, og at det er forkert at fjerne det fra der, hvor det hører til. Hun er stadig så lille, at hun ikke helt forstår konceptet med forretninger og handel, men måske kunne I prøve at forklare hende, hvordan det hænger sammen. Naturligvis på en helt simpel måde. At nogen laver tingene, det er deres arbejde. Andre kører tingene ud i forretningerne - det er deres arbejde, og det er for, at I kan købe nogle af tingene. Dem der har lavet tingene, bliver glade for at I køber dem og tager dem med hjem. Nu hvor det snart er jul, og der skal købes mange ting - også til venner og familie, så kan I også forklare hende, at man jo bliver glad for at få noget, som andre har købt til en, få noget, som man har ønsket sig.

En anden vinkling på det kunne også være at tale med hende om virkelighed og fantasi. Mange børn føler at bamsen, dukken osv. har følelser ligesom de har. Og at bamsen derfor kan blive ked af det, hvis den bliver taget fra de andre bamser i butikken... Det kan være en god idé at se film og andet sammen med hende og sætte lidt ord på, hvad der er virkelighed og hvad der er fantasi, hvad der er forskellen på mennesker, dyr, bamser, legetøj og andre ting...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Derudover vil jeg anbefale dig at læse bogen "Særligt sensitive børn" af Elaine N. Aron.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Har vi sprunget seperationsangsten over?

Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...

Læs hele brevet og Helens svar


25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar


3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.

Dagplejestart - 11 mdr.

Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce