Annonce

Annonce

Svar: Falde i søvn på eget værelse


26. november 2015

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lulu

Tak for dit brev :)

Du fortæller, at far har sovet sammen med storebror siden han var 1.5 år gammel. Det er derfor det, jeres dreng kender, og sådan han forventer det skal være. Han ved at far er der og føler sig naturligt helt tryg ved dette - og det bliver derfor ikke uden protester, at lave det om. Især ikke, hvis mor, far og lillesøster sover sammen og ingen sover sammen med ham...

Og jeg synes måske det er lidt synd for ham, hvis det er den løsning I vælger... jeg tænker derfor, om det ikke kunne lade sig gøre at lade børnene sove sammen. Så storebror og lillesøster sover på samme værelse om natten - det vil han måske synes er lidt mere fair - børnene sover sammen, de voksne sover sammen - og noget han måske kan lære at acceptere - og far kan komme tilbage til soveværelset igen.

Derudover tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis I kan indføre et nyt putteritual. Det vil være rigtig godt med godnathistorie osv. ligesom en puttebamse, der på sigt skal fungere som substitut for far, vil være en rigtig god idé. Måske har han brug for en åben seng, hvis han ikke allerede har det? Så du eller far kan sidde på sengekanten, læse højt osv. og give ham nærhed og fysisk kontakt. Men hvor I sidder hos ham, i stedet for at ligge hos ham - det er også en måde at han lærer at sove, uden at han behøver ligge og nulre din hestehale:)

Når han er puttet, så bliver han naturligvis ked af det, hvis I går fra ham. Det er han jo ikke vant til og han er så lille, at han ikke forstår, hvorfor I pludselig ikke vil sidde der, hvorfor der pludselig skal ændres vaner. Jeg vil derfor anbefale, at I ikke går, men i stedet bruger det, som jeg kalder for strygetøj metoden. Det betyder,at I viser ham, at I har noget praktisk at lave som at stryge tøj. I henter strygebræt, strygejern og stiller jer på værelset eller lige uden for døren. Det er vigtigt, at han kan se jer - og at han ikke behøver stige ud af sin seng, for at se om I er der.

I stiller jer og stryger, ordner vasketøj osv. og viser ham, at når han skal sove, så har I noget kedeligt at lave. I er der stadigvæk, han kan kalde "Moaar - ...


Annonce

... Faaar?!" og I kan betrygge "ja, jeg er lige her skat, jeg står og stryger" eller lignende - så han hører, at han ikke er alene. Og I kan også fortælle ham, at I nu ønsker han skal sove "nat-nat, skat".

Stille og roligt kan denne metode udvides med, at I går frem og tilbage og f.eks. siger "jeg henter lige en ren skjorte", og så går du ud, henter skjorten og kommer tilbage. Han oplever på den måde ikke noget pres om, at han skal sove - du går ikke fordi han skal sove, men fordi du skal hente en skjorte. Og han oplever også, at du kun er kortvarigt væk, så kommer du tilbage og han kan regne fuldstændig med, hvad du siger. Stille og roligt kan så udvides mere, så du f.eks. siger "jeg går lige ud og tømmer opvaskemaskinen" - han kan høre tallerkenerne klirrer osv. og fornemme at du er der, at han ikke er alene og accepterer stille og roligt, at han kan være alene på sit værelse og også falde i søvn alene på værelset eller måske sammen med sin lillesøster, fordi hun også sover der:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med hensyn til hestehalen, så vil det være rigtig godt, hvis han kunne få en bamse, en putteklud eller noget andet at nulre. Det kunne også være en aflagt t-shirt af din, noget som han ved er mors og som minder ham om dig. Du må gerne introducere det nye for ham, som alternativ til din hestehale og det er helt fint, som du selv foreslår, at tale lidt med ham om, at han ude kan bruge kluden, bamsen osv. og ikke mors hår. Og så skal du naturligvis gøre op med dig selv, om han skal vænnes helt af nu eller om du stadig synes, det er så hyggeligt at du også selv nyder det - han mærker jo også, hvis du ikke helhjertet siger nej og tilbyder et alternativ...:)

Jeg tror dog godt, at du gradvist og på en stille og rolig måde kan få ham drejet væk fra at bruge hestehalen og få ham til at tage imod noget andet - så det ikke bliver en kamp. Det er vigtigt, at du ikke pludselig nægter ham at nulre dit hår, da det jo også kan forstærke hans lyst til at ville nulre det. Jo mere stille og roligt I kan komme væk fra det, jo bedre tænker jeg, at det vil gå...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce