Svar: Kærestetur eller ej!
Kære mor, der gerne vil klones :)
Hvor ville det egentlig være smart - hvis vi lige kunne lave en kloning, så lillepigen ikke skulle føle sig alene...;)
Det lyder rigtig dejligt med et cruise på Oslo-båden og det er rigtig dejligt, at din kæreste vil have dig med og ikke en af sine venner! :) Om det kan lade sig gøre er meget individuelt.
Jeg hæfter mig ved, at du skriver, at jeres datter skal passes af mormor og morfar, som hun kender rigtig godt. I ses flere gange ugentligt og du fortæller, at hun har masser af tillid til mormor og morfar, samt at hun også er passet af dem tidligere. Det lyder som om, at I har et nært forhold og som om, at dine forældre indgår naturligt i jeres liv og i jeres datters hverdag. Det er af stor betydning, når det skal vurderes, hvorvidt hun kan passes af dem i flere dage...
Børn har naturligt brug for tilknytning til vigtige voksne og her skelner man mellem primære omsorgspersoner og sekundære omsorgspersoner. Du og din kæreste er primære, mormor og morfar er sekundære. Nogle gange kan man dog godt være så meget sammen, at mormor og morfar næsten træder ind som primære omsorgspersoner og det gør naturligt pasningen noget lettere. Da jeres datter kender sin mormor og morfar rigtig godt, vil de derfor naturligt kunne tage over, trøste, berolige, hjælpe hende osv. når mor og far ikke er der.
MEN det betyder ikke, at hun forstår det eller at det er hendes behov. Det er et voksent behov, at tage på ferie uden barnet og hun vil ...
... være så lille, at hun ikke vil kunne forstå, hvor I er henne. Hun vil ikke kunne forstå en forklaring, og hun vil heller ikke kunne forholde sig til tid, så hun ved ikke, om I er væk i 4 timer eller i 4 dage - hun oplever "bare", at I er væk. Vil det skade hende? Sandsynligvis ikke, fordi mormor og morfar jo vil være der, passe godt på hende, og de elsker hende højt - men hun vil godt kunne reagere på det. Hun vil naturligt kunne blive rigtigt ked af det, vil kunne savne dig osv. uden at hun med ord kan forklare, at det er svært for hende - og hvis du tager af sted, så skal du være forberedt på, at hun måske afviser dig, når du kommer hjem.
Hun vil godt kunne protestere over, at du vil give hende et kram, hun vil godt kunne lægge sig ind til mormor eller morfar, foretrække at være hos dem og afvise dig og dine forsøg på kontakt - det vil være en meget almindelig reaktion, og måden hun ligesom fortæller dig, at hun ikke syntes, det var i orden, at du valgte at rejse fra hende. Det skal du således være forberedt på og klar til at rumme - og så bliver hun "sig selv" igen:)
Alternativet er naturligvis, at I vælger at tage hende med. I skal også overveje, hvordan du egentlig har det - for hvis du bruger hele turen på at bekymre dig og være ked af det, så er det jo heller ikke særlig hyggeligt for hverken dig eller din kæreste - så hvad vil være den bedste løsning for at alle trives bedst muligt?
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre




