Brev:

Nye sovevaner og puttemareridt

Kære Helen.

Vi har den dejligste datter på 2 år og 9 måneder. Hun går i vuggestue, er glad og tillidsfuld, spiser og sover godt og er langt fremme sprogligt og motorisk.

Det, som jeg gerne vil have dine input til, er at få ændret sove- og puttevaner. Ikke mindst fordi hun skal være storesøster til februar, men også fordi min mand og jeg gerne vil kunne sove sammen.

Virkeligheden er, at hun og jeg mere eller mindre har praktiseret samsovning, siden vi i sin tid kom hjem fra hospitalet. Hun ville ammes hyppigt, og jeg fandt hurtigt ud af fidusen i at ligge ned og amme. Vi havde (og har) ikke en egentlig dobbeltseng – kun 140 cm. bred, og min datter og jeg rykkede hurtigt ind på en futonseng (120 cm. bred) på børneværelset, så min mand kunne få noget nattesøvn og passe sit arbejde.

Siden blev det til, at hun blev ammet i søvn og lagt sovende over i sin tremmeseng eller bare på den store seng på børneværelset, og fordi jeg stadig ammede en del om natten, gik jeg i seng hos hende. Især da jeg begyndte at arbejde igen, var det rart at kunne få så meget nattesøvn som muligt og ikke skulle rende frem og tilbage mellem to værelser.

Jeg ammede (som supplement og for hyggens skyld), indtil vores datter fyldte to år. Så stoppede jeg – uden problemer – fra den ene dag til den anden. I stedet for sad jeg så med hende i favnen og sang osv., indtil hun trygt faldt i søvn. Herefter puttede jeg hende i tremmesengen eller bare på den store seng, og for tryghedens skyld, og fordi hun stadig vågnede (og vågner) et antal gange i løbet af natten, gik jeg i seng på børneværelset også.

I sommer tog vi tremmerne af den ene side af tremmesengen, som står klods op ad den store seng på børneværelset. Det var ment som et forsøg på at indføre, at hun sover i sin egen seng, træning i at kunne sove med sengehest uden at falde ud af sengen, og fordi hun er en høj pige med gode klatreben. Som regel vil hun dog hellere falde i søvn i den store seng.

Vi går i bad osv., får nattøj på, ruller gardinet for, sidder sammen i den store seng og taler lidt om dagen og læser et par bøger, inden vi lægger os ned, og hun putter ind til mig. Når hun sover, står jeg enten op eller faldt tungt i søvn (pga. graviditeten). Hvis jeg står op, går jeg ind på børneværelset og sover alligevel, fordi min mand møder meget tidligt, og fordi vores datter som sagt vågner et antal gange og skal have en sut, en tår vand eller drømmer noget grimt.

Min mand og jeg vil gerne frem til, at vores datter falder i søvn i sin egen seng. Hun må hjertens gerne komme ind ...

... til os i løbet af natten (vi flytter snart og får plads til en ordentlig dobbeltseng, hvor det kan lade sig gøre at sove tre sammen). Og når der kommer en ny baby at amme, er jeg jo også optaget med det meget af natten…

Problemerne er, hvordan får vi hende puttet i sin egen seng? Hvordan gør jeg det med en stadig større mave, for det er jo alt andet lige nemmere bare at lægge sig ned ved siden af med sådan en mave, og jeg har altid været den, der putter. Hvordan får vi lært vores datter at sove i tremmesengen uden at falde ud? Den er jo ret beset noget mindre end den seng, som hende og jeg altid har sovet i, og vores datter sover på alle leder og kanter i løbet af en nat? Og hvordan fastholder vi trygheden for et barn, som indtil nu altid har sovet med sin mor?

Oven i ovenstående vil jeg også meget gerne have din hjælp til at få reduceret puttetiden.

Siden i sommer har det været lidt af en kamp hver aften, og det kan tage op til 1,5 time for vores datter at finde ro og overgive sig til søvnen. Nogle gange er det nærmest som om, at hun finder ud af, at hun er ved at falde i søvn og så finder nye batterier at køre på. Jeg synes, at vi prøver alle gode råd med aftenbad, snak og dagen, ro på og en lille vågelampe på værelset. Jeg ved, at du også ofte anbefaler ”stryge-tøj-metoden”. Den har jeg dog svært ved at se her, da vores datter er levende interesseret i ALT, hvad vi – og især jeg foretager mig. Hun elsker at lægge tøj på plads, dække bord, vaske op, lave mad osv. i den udstrækning, som en 2-årig nu kan det. I hendes bog er det bestemt ikke kedeligt at lægge tøj sammen – tværtimod.

På det allerseneste er det heldigvis blevet lidt bedre med at falde i søvn, men alligevel. Det trækker tænder ud, og jeg har forsøgt snart sagt alt. Enkelte gange har jeg forladt værelset i måske 30 sekunder og sagt, at jeg ikke ville putte med en pige, der alligevel ikke ville sove. Det har været meget effektivt, fordi hun straks kalder på mig og græder og forstår, at jeg går igen, hvis hun ikke falder til ro. Men jeg er holdt op med den strategi, for det er jo ikke særlig heldigt, hvis jeg på sigt netop gerne vil lære hende at falde i søvn på sit værelse. Lige nu er det jo en straf, at mor går, og det skal ikke være en straf at falde i søvn selv, så jeg bliver nu.

Vores datter kommer op ved 7-tiden, sover ca. 1,5 times lur i vuggestuen og bliver puttet ved 20-tiden.

Og endelig det sidste spørgsmål: hvordan indretter man sig overhovedet med en ammebaby og et barn, der stadig vil sove med mor (og far)?

Med venlig hilsen
Mor

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar

21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: