Svar: 14 måneder og sove i egen seng

---

Kære fortvivlede mor

Tak for dit brev :)

Der er flere ting, som du skal være opmærksom på, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.

Det lyder som om, at jeres datter søger rigtig meget tryghed i løbet af natten. Hun vågner, græder, peger mod døren og når I tager hende ind til jer, så sover hun faktisk og lyder til at sove okay - hun har altså brug for jeres tryghed og nærhed lige nu.

Det er derfor rigtig godt, at I prioriterer at være hos hende, give hende den nærhed og fysiske kontakt, som hun søger. Men jeg forstår godt, hvis I ikke synes, at I skal gå i seng allerede kl 21 om aftenen...

Det vil være rigtig godt, at I stadig putter hende i egen seng om aftenen. Det kan være en god ide, at I forsøger at holde fast i at hun falder i søvn der, så hun forbinder egen seng med stedet, hvor hun skal sove - og at I ikke får skabt en rutine, som handler om, at hun skal sove i jeres seng... Hvis hun så vågner om natten og søger jer, så kan I gøre forskellige ting.

Det kan være fint at tage hende ind til jer, falde til ro og sove der - men når hun så sover dybt og I synes at pladsen begynder at blive lidt for trang, så kan I bære hende tilbage i egen seng igen. Det at hun starter natten i egen seng og vågner om morgenen i egen seng kan gøre det lettere for jer, at få hende videre i søvnen når og hvis hun på sigt vågner om natten. Hun kan ikke altid huske, at hun har været omkring jeres seng om natten og kan derfor være lettere at hjælpe videre i søvnen.

Nogen forældre vælger også at have en madras på gulvet i børneværelset. Det kan have den fordel, at hun ikke lærer at hun skal ud af værelset, når hun vågner, men begynder at forbinde hele natten med at være på sit værelse. Altså en måde at komme væk fra, at hun vågner fordi hun vil ind til jer... Nogle gange vil det være nødvendigt at tage hende op af tremmesengen og putte sig med hende på madrassen - hun kan evt. selv sove videre her og kan ikke falde nogen steder og dermed ikke slå sig, hvis I vælger at gå tilbage til stuen eller soveværelset efterfølgende.

I kan naturligvis også holde fast i at hun skal blive i sin egen seng og være der, betrygge og berolige hende så godt som muligt. MEN, det vil naturligt være rigtig hårdt for hende, når hun peger, tydeligt viser jer, hvad det er hun vil - og I ikke reagerer på dette. Hun vil ikke føle sig tryg på denne måde, fordi hun jo ikke forstår, hvorfor I ikke lytter til hende og de signaler, som hun så tydeligt sender. Det er derfor en balance mellem, hvor meget hun græder, hvor ulykkelig hun bliver og hvor meget I kan holde fast i at det er sengetid og tid for hende at være i egen seng...

Prøv også om det er muligt at skelne imellem om hun vågner i løbet af aftenen eller vågner i løbet af natten. Så der er forskel på hvor tidligt hun søger at komme ind til jer - selvom hun ikke kan forholde sig til tid, så kan det være okay, at I forsøger at holde lidt fast i, at hvis hun allerede vågner kl 21 så er det ikke nat og derfor skal hun hjælpes videre i søvnen i egen seng, men naturligvis med jeres hjælp og beroligelse. Nogen har glæde af at have en gyngestol eller en gammel lænestol på børneværelset. Det kan give mulighed for, at I sætter jer med hende, holder om hende, lader hende mærke, at I er der, falde til ro og når hun så atter er klar, så putter I hende tilbage i tremmesengen igen.

En putteklud, puttebamse, slaskedukke - og også gerne en ...

---

---

... godnatsang kan være en god idé at introducere med den alder hun har nu. Den skal være der, når I putter hende til natten første gang, følge med, når I sætter jer med hende, følge med tilbage i sengen og I synger så godnatsangen og putter hende, som I gjorde første gang - så putningen gentages, så alt er genkendeligt og trygt og hun på den måde lærer at det er i egen seng, at hun skal sove.

Hun gennemgår en stor udvikling lige nu - både motorisk og mentalt og denne alder minder lidt om 8-10 måneders alderen og separationsfasen der. Man kan lige nu tale om en slags separation-gentilnærmelses-fase, hvor hun på den ene side har rigtig meget brug for jer ,brug for at mærke, at I er der, passer på hende, holder hende osv. og på den anden side også har brug for at prøve selv. Nogle gange vil hun op, men ligeså snart hun kommer op, så vil hun ned igen. Nogle gange vil hun kramme, men når I krammer, så skubber hun jer alligevel væk. Det vil være helt naturligt for hendes alder lige nu.

Hendes flaske kan også spille ind - og det er vigtigt, at I stille og roligt kommer væk fra denne og får trappet mælken ud. Det vil være godt, at I giver hende mindre og mindre i flasken, så hun til sidst helt kan undvære. Samtidig med at I gør dette, så vil det være rigtig godt at tilbyde hende en godnatgrød sammen med en kop mælk, som en fast del af putteritualet. Så hun stadig får mælk og grød, og I sikrer at hun ikke går sulten i seng - og efterfølgende kan hun så få børstet tænder og blive puttet. Hvis hun falder i søvn med sin flaske og har en uhensigtsmæssig afhængighed af flasken, så vil det kunne forklare, hvorfor hun vågner, græder og søger jer (eller flasken) om natten. Det er derfor vigtigt, at hun falder i søvn uden at have sin flaske i munden.

---

---

Sygdom kan spille ind. Hvis hun har smerter fra ørerne, tænder eller generelt er lidt skidt tilpas, så vil hun naturligt søge jer ekstra om natten og vise ekstra behov for jeres tryghed og nærhed. Hun forstår ikke, hvorfor hun har ondt eller har det skidt og kan ikke forklares det - derfor har hun brug for nærheden og den fysiske kontakt.

Hele dagens rytme spiller naturligt også ind. Som du også spørger til, så er det faktisk vigtigt, at dagene så vidt muligt ligner hinanden. Men du skal i første omgang ikke starte om aftenen, men derimod se på morgenerne. Det er vigtigt, at I starter dagen til fast tid hver morgen. Jo mere ens stå op tidspunkt I har, jo større sandsynlighed vil der være for, at resten af dagen begynder at følge en nogenlunde ens rytme. Jo mere ens I står op, jo mere fast hendes morgengrød ligger osv. jo mere fast vil formiddagslur, frokost, middagslur osv. også ligge og puttetidspunktet vil på denne måde også på sigt blive mere fast. I skal derfor forsøge at holde samme rytme uanset om det er hverdag eller weekend.

Når det så er sagt, så skal der naturligvis også være plads til en vis fleksibilitet. Og her vil det være godt, hvis du forsøger at følge hendes behov. Hvis hun således har sovet en kortere middagslur og derfor er trættere tidligere om aftenen, så skal du naturligvis putte hende lidt tidligere. Du skal således ikke holde hende vågen i en time, så hun bliver overtræt, men du er nødt til at putte hende en time før. Næste dag må du så forsøge at rette rytmen ind igen, så godt det nu kan lade sig gøre... man skal ikke være rigid og børn kan ikke puttes i kasser. Mine dagsplaner er vejledende:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---