Svar: Afvænning fra slyngevugge
Kære Tvillingemor
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, hvis du er ved at være lidt træt af at rokke og vugge lillepigen, hver gang hun skal sove, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig:)
Det er helt naturligt, at små børn har brug for at blive vugget, når de skal sove. Fra tiden i livmoderen er de naturligt blevet vugget og bevæget, når mor har bevæget sig rundt og det er en dejlig fornemmelse. Stille og roligt skal barnet dog lære at sove, uden for meget bevægelse og det er så der, at I er nået til nu:)
Som udgangspunkt, er det en god idé ikke at ændre alt på en gang. Det går ofte bedst, med små skridt af gangen. Derfor kunne det f.eks. være en god idé, at I fortsat lader hende sove i slyngevuggen aften og nat, men om dagen lader hende sove i barnevognen - og starter med at lære hende, at denne ikke behøver være i bevægelse hele tiden, for at hun kan sove.
Princippet er, at du derfor skal trille vognen mindre og mindre. Hos jer lyder det som om, at du i første omgang er nødt til at starte med at trille vognen på en asfalteret vej uden brosten og dermed mindre "hop". Så hun stadig trilles og får lidt bevægelse, men lærer at sove uden at skulle hoppes voldsomt med.
Næste skridt er så at lære hende at sove, uden at du skal holde vognen i bevægelse hele tiden. Det betyder, at du skal starte med at trille hende, men når hun så er stille, ligger og ikke siger noget, så holder du vognen stille. Når og hvis hun igen siger noget, så triller du vognen igen, men ligeså snart hun er stille, så holder du vognen stille. På den måde kan hun lære at overgive sig til søvnen uden at være i bevægelse.
At komme fra en slyngevugge over i tremmesengen vil ofte være et meget stort skridt for et lille barn. I slyngevuggen vil hun være "beskyttet" og føle sig skærmet fra lys og lyd. Hun vil ligge i sin lille hule og det vil være trygt og dejligt. Tremmesengen er åben, stor og meget utryg ved siden af dette og derfor vil mange børn græde og protestere voldsomt, når man flytter dem fra slyngevuggen over i tremmesengen.
Princippet er her lidt det samme. Hun skal vugges mindre og mindre, så hun til sidst lærer at overgive sig til søvnen uden at være i bevægelse. Slyngevuggen skal placeres samme sted som tremmesengen, så omgivelserne er noget hun kender og er tryg ved. Og i takt med at hun lærer at sove uden at være i bevægelse, så kan hun flyttes over i sin tremmeseng. Det vil være rigtig godt at tilbyde hende putteklud, sut eller ...
... lignende (prøv igen), fordi det kan følge med fra slyngevuggen og over i tremmensengen, ligesom det vil være rigtig godt, hvis du kan bruge de samme beroligende ord, synge den samme godnatsang eller lignende, så alt er genkendeligt og trygt, det er kun "sengen" som er anderledes.
Og så kan det faktisk også være en rigtig god idé, at du begynder at putte din datter i en sovepose. Jeg ved godt du skriver, at hun er en varm pige og ikke rigtigt sover med noget, men jeg tænker, at det vil være godt for hende, at have en sovepose. Det er dejligt at føle sig puttet og behovet for netop at føle sig puttet vil naturligt være større i en tremmeseng, end i slyngevuggen, hvor hun jo ligger i en "hule". Der findes forskellige muligheder, når man skal vælge soveposer til børn, også i mange forskellige materialer.
Et lille blødt fleecetæppe kunne også være en idé, så hun igen føler sig puttet. Det luner og er lettere end en dyne... og måske har hun nu brug for en dyne. Selvom hun ikke har haft behov for det før, så kan det faktisk godt forsøges nu. Det bliver også efterår, vinter og koldere om natten og jeg tænker, at det er være puttet i dyne osv. vil være godt for hende...
Nogle gange vil det også være nødvendigt, at du lægger dig og sover ved siden af hende. Så hun starter med at ligge stille og skulle sove. Du er der, holder hænderne på hende, hun kan mærke dig, du kan vugge hende lidt imens hun ligger ned - men uden at hun er i bevægelse. Og når hun kan dette, så kan du putte hende i seng, stå ved hende, lægge dine hænder på hendes krop osv. og på den måde lulle hende i søvn.
Du skriver, at du overvejer at gå over til flaske - og det er naturligvis en mulighed. Fordelen ved flasken er, at du kan tilbyde flasken der, hvor du ønsker hun skal falde i søvn. Det vil sige, at hun i princippet kan få flasken i sin barnevogn eller i sin tremmeseng. Du bør i givet fald elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Hun kan få flasken, slippe den og falde i søvn. På samme måde kan du naturligvis også lægge dig med hende i dobbeltsengen, amme hende og lade hende falde i søvn der. Naturligvis sikre dig, at hun ikke triller ud af sengen og sen aften, amme hende igen, og derefter flytte hende til tremmesengen, hvor hun så kan sove til næste morgen tidlig. Det er også en måde at lære hende at sove, uden at hun skal være i konstant bevægelse...
Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med projekt "lære at sove uden bevægelse":)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









