Brev:
Manglende rytme, spisning og søvn

Kære Helen.
Har læst mange gode breve og svar herinde de sidste måneder, og nu var det på tide jeg selv blev meldt ind så jeg kan få svar på mine mange spørgsmål.
Jeg har en dejlig søn på 5 måneder. Amningen var fra 7 ugers alderen et problem og jeg valgte derfor da han var 4 måneder at stoppe og give ham MME istedet. Dette har dog været problemfyldt grundet hård mave osv, men der er nogenlunde styr på det nu da han får movicol dagligt. Han spiser mellem 6-8 gange i døgnet, svarerende til 1 liter plus/minus. Er dette normalt? Og er der overhovedet noget som er normalt? Han er en stor dreng på 9 kg og 69 cm (3760 g og 54 cm ved fødslen).
Han har desværre ikke nogen god rytme, hvis han overhovedet har en, det eneste nogenlunde faste er at han sover ved en 19-tiden. Det er der han er klar til at blive puttet til natten og tager den lange lur. Dette har han faktisk gjordt siden han var 2 måneder gammel, mellem 2-3,5 måned vågnede han kun 1 gang om natten men siden han blev 3,5 måned er vi oppe på 2. Hans "rytme" skifter hele tiden men som det ser ud lige nu sover han som sagt kl 19.00, vågner og vil spise mellem 23-01 og igen mellem 03-04.30. Han sover så i sin seng til 05.30 og vågner så og kommer over i vires seng hvor han sover 30-60 minutter mere.
Vi ligger oftest og putter/snakker om morgenen og efter 30-40 min får han en flaske. Han er dog maks vågen 1 time før han igen er sur/træt og han sover maks 2 timer efter han er vågnet (stort set på klokkeslæt) Han er meget urolig om natten og vågner oftest mellem 3-10 gange udover spisetiderne. Uroen starter efter spisningen omkring 01.00. I løbet af dagen er han ikke god til at sove og vågner oftest når der er gået 25-30 minutter, hvis jeg skal have ham til at sove mere skal jeg tage ham i min egen seng og putte med ham. Det skal ...
... lige siges at han sover i sin egen seng og har gjort det siden han var spæd, han er kun i min seng der tidligt på morgenen.
Når han vågner og er urolig er det ikke gråd, det er brok og oftest er det bare en sut der skal til før han sover videre. Men den meget afbrudte søvn er hårdt både for mig og min søn. Er det normalt at de sover 2 timer efter de er stået op eller er det grundet den afbrudte nattesøvn?
Han kan tage op til 3 lure dagligt, 2 korte af 25 minutters varighed og en længere på 1,5-2 timer, men hvornår han tager de korte og lange er der intet system i, dette er meget forskelligt. Hvornår jeg giver maden er også meget forskelligt, nogen gange er det lige når han vågner andre gange først 30-40-60 minutter senere da jeg vurderer at det først er der han er sulten. Vores anden udfordring er at han sagtens kan spise en flaske over 1-2-3 omgange over 1 time.
Jeg begyndte på skemad da han var 4 måneder, hvilket han er meget Intereseret i, især koppen med vandet;-) Men synes det er meget svært at få ind grundet den meget varierende rytme.
Det skal siges at han oftest efter en lur er utrolig glad, smilende og fysisk aktiv med legetøj og vende sig på maven osv. Det gode humør holder bare oftest ikke længe, ca 40-60 minutter. Herefter er han pylret og træt:-( Han virker både fysisk og psykisk "med".
Så mine spørgsmål opsummeret;
Er det muligt at lave en rytme, hvis ja, hvordan?
Er 6-8 spisninger(1000 ml) i døgnet okay?
Om morgenen når han vågner 05.30, bør jeg stå op med ham selvom han virker træt eller lade ham putte med mig til ham vågner og virker frisk?
Hvad kan skyldes den meget urolige søvn og de mange korte opvågninger?
Er det "normalt" kun at være glad og aktiv maks 1 time efter en lur (uanset varighed)?
Håber meget på din hjælp. Tak
Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







