Svar: Selektivt spisende - 20 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, du synes det er svært, når jeres dreng lukker munden og skubber maden væk eller blot spiser lidt af det, som er på tallerkenen. Det er dog helt normalt for hans alder, og jeg skal nok forklare hvorfor - men først til dine spørgsmål:
- Det er ikke farligt for ham, at han spiser selektivt. Når du ser på hans indtag over flere dage, så spiser han faktisk mad fra alle fødevaregrupper og det er netop vigtigt, at du ikke kun kikker på hans indtag til et enkelt måltid, men ser på, hvad han generelt spiser.
Derfor er det også vigtigt, at du sikrer ham variation i løbet af dagen. Hvis han kun spiser sød yoghurt, så er det et problem. Han skal tilbydes grød og gryn om morgenen, kød, fisk, grøntsager osv. til frokost og aften, frugt, surmælksprodukter osv. til mellemmåltider og også gerne en godnatgrød… Hvis han spiser havregryn eller lignende om morgenen, så får han også protein den vej igennem. Hvis han har spist kød, fisk osv. til frokost, så gør det ikke så meget, at han ikke spiser dette til aftensmaden. Han må f.eks. også gerne få æg, hvilket også er en kilde til protein.
Hvis han spiser lidt fra alle fødevaregrupper, så får han altså højst sandsynligt sit proteinbehov fint dækket, også selvom han en aften ikke spiser sin kød…
- Yoghurt i stedet for aftensmaden er generelt ikke en god idé. Med den alder han har, så er han meget bevidst og han kan hurtigt lære, at hvis han lukker munden for aftensmaden, så kommer du med den søde yoghurt, der næsten virker som en dessert - og det vil han naturligvis hellere have…
Han skal naturligvis ikke gå sulten i seng, men det vil være rigtig godt, hvis du adskiller aftenmaden fra godnatgrøden. Det skal ikke være sådan, at han kan afvise aftensmaden og få noget, som han synes er sødt og lækkert. Du kan derimod give ham en godnatgrød som en fast del af putteritualet, efter han f.eks. har været i bad. Det vil sige, at hvis I spiser aftensmad kl 18, så kan han komme i bad derefter og når klokken så er 19.30, så kan han tilbydes en godnatgrød - eller måske rester fra aftensmaden (en kold frikadelle kan også bruges) og derefter kan han så blive puttet. Så sikrer du ham mæthed før han skal sove, men sikrer ham også en mere lødig kost.
Samtidig skal man passe på at man ikke bruger "desserter" og lignende som belønning for at spise sund mad. Det er med til at opdele maden i klasser - de er det søde lækre usunde og det sunde som ikke er så lækkert. Det er vigtigt, at han lærer at spise almindelig sund mad, hvilket han faktisk lyder til også at gøre, så vær opmærksom på, at du ikke pludselig lærer ham ...
... at sød yoghurt er bedre:)
- At han er afvisende overfor mad og spiser mere selektivt handler om hans alder. Netop når børn er 1.5-2 år, så vil de have det, som kaldes for fødevare-neofobi. Det er ikke det samme som kræsenhed, men handler om, at børn i denne alder naturligt har en forsigtighed omkring indtagelse af fødevarer. Evolutionært siger man, at børn har skulle finde mad i naturen fra de var 1.5-2 år gamle og deres neofobi har tjent om beskyttelse mod giftig eller dårlig mad. Børn har altså skulle være tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag - og sådan er det stadig. Det er derfor man ofte oplever at børn på denne alder, er meget skeptiske overfor mad…
Derfor anbefales det også, at man introducerer så mange forskellige fødevarer for sit barn før det bliver 1.5 år. Jo mere forskelligt barnet har spist før denne alder, jo større sandsynlighed er der for, at barnet fortsat vil spise varieret. Og det bliver sværere og sværere at introducere nye fødevarer og sværere at få barnet til at smage, jo ældre barnet bliver.
Derfor er det rigtig godt, at jeres dreng faktisk er super glad for at spise og spiser lidt af det hele, bare ikke altid til samme måltid. Det er super med tallerkenen, som er inddelt i rum. Og det er også helt okay, at du nogle gange siger til ham, at han gerne lige må spise lidt mere frikadelle osv. Du må gerne opfordre ham til at spise, smage, putte i munden og I må gerne tale om maden. Du må gerne f.eks. sige til ham, at han lige skal spise et par bider mere, før han får en kartoffel ekstra osv. Små krav, som du helt naturligt vil stille omkring måltidet og som skal hjælpe ham til at holde fokus omkring maden og det at I lige nu sidder og spiser. Det du ikke må/skal passe på med er at presse ham mod hans vilje. Hvis han tydeligt har sagt, at han ikke kan spise, så skal du ikke presse ham til at spise. Du skal heller ikke tvinge ham til at smage på noget, som han tydeligvis ikke har lyst til at smage.
Du skal naturligvis lave familievenlige retter, så I alle sammen spiser det samme og så han også spejler sig i jer og at I faktisk nyder maden og nyder at spise sammen:) Han spejler sig i jer og når I nyder at spise, så vil han naturligt også komme til at nyde dette mere. I må gerne sidde og tale om maden "mmm, smager godt", "mmm, hvor dejligt mørt" osv. så han hører at I nyder maden. I må også gerne lade ham smage fra jeres tallerken, I må gerne lade ham være med til at dække bord osv. så han mærker som noget helt naturligt, at det med mad og måltider er noget som I lægger vægt på:)
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder








