Svar: Fortsat dårlig søvnrytme
Kære fortsatte trætte familie :)
Det er naturligvis helt okay, at du skriver igen - det er jo meningen med brevkassen og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer. Jeg kan godt forstå I synes det er hårdt, hvis jeres dreng vågner en gang i timen hele natten…
Det lyder rigtig godt, at du nu ammer to gange i døgnet kl ca 20 og kl 04/05. Det lyder helt perfekt i forhold til hans alder og det er rigtig godt, at det er lykkes at trappe amningerne ned uden alt for store problemer:)
Jeg kan læse ud af dit brev, at du lige nu putter ham på eget værelse, han puttes i tremmesengen og du sover på værelset, måske på en madras på gulvet… Det er helt fint, men - måske skal han ud af tremmesengen og i en periode have lov til at sove på madrassen sammen med dig? Han er motorisk meget aktiv og får sig lagt i stillinger, som han ikke mestrer at komme væk fra. Mere eller mindre i søvne, trækker han sig op at stå ved tremmerne og du må igen og igen lægge ham ned om natten og hjælpe ham til fysisk ro. Jeg tænker, at hvis han sov sammen med dig, så kunne du berolige ham med dine hænder og kærtegn og hjælpe ham videre i søvnen. Han ville ikke have tremmerne at trække sig op ved og du ville ikke behøve skulle stå op flere gange om natten. Han kan altså hjælpes til at sove med nærhed og fysisk kontakt, hjælpes til fysisk ro - og stadig lære at sove på eget værelse - i modsætning til, hvis du hentede ham ind til dig og lagde dig med ham i din seng, som jeg kan fornemme, at du helst vil undgå…:)
Derudover skal I være opmærksomme på sutten. Du skriver, at du om aftenen skal ind og lægge ham ned eller give ham sutten. Gælder det også i løbet af natten? Det er rigtig fint, at du har fået trappet amningerne ned, men du skal passe på ikke at få skabt en ny vane, hvor han bliver uhensigtsmæssigt afhængig af sin sut.
Vi vågner 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og når vi har disse små opvågninger om natten, så registrerer vi i vores underbevidsthed om alt er som det var, da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi roligt videre, men hvis det ikke er det, så vågner vi yderligere op og kan ikke sove, før vi finder det igen. Hvis du konsekvent giver din dreng sutten i munden, hver gang han har disse små opvågninger i sin søvn, så udløser du et behov hos ham om at sutten skal være i munden. Han lærer, at han ikke kan sove uden sin sut, han lærer, at hver gang han vågner, så kommer du og giver ham sutten.
Det er sådan, at når jeres dreng sover godt, så slappes alle muskler i kroppen - også kæbemusklen. Det betyder, at sutten falder ud og det er helt naturligt. Men hvis du giver ham den, hver gang han vågner, så bliver han uhensigtsmæssigt afhængig af den og får det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Derfor er det vigtigt, at du nu prøver at få ham videre i søvnen, uden at han får sutten, men i stedet ved at du beroliger ham med dine kærtegn, din nærhed, dine beroligende ord osv. så han lærer at komme videre i søvnen uden hver gang at få noget i munden.
Med den alder han har, kan du godt så småt forsøge at lære ham at finde sutten selv. Du skal her starte om dagen, give ham sutten i hånden eller lægge den på bordet og så skal han selv tage den og putte den i munden. Når han kan om dagen, så kan du overføre ritualet til om aftenen og natten, hjælpe ham med at søge efter sutten og selv komme den i munden. Gerne koble sutten til en sutteklud eller komme flere sutter i sengen, så han lettere kan finde en sut, når han har brug for den.
Du nævner ...
... at han generelt virker utilfreds om dagen, hans overskud er ikke stort, han pylrer meget og du tilskriver det manglende søvn… Det kan sagtens skyldes dette, men det er dog også værd at overveje, om hans madindtag måske skal justeres lidt. Han har brug for mange små måltider hele dagen igennem og skal spise mad i stykker og også stadig gerne både grød og mos. Det er vigtigt, at han spiser sundt og varieret, fordi maden påvirker hans blodsukker, hans humør, hans trivsel.
Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer, og dette sikres blandt andet, når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager. Derfor vil det være rigtig godt, at I giver jeres dreng nogle af disse fødevarer både til frokost og til aften.
Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.
Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.
Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker. Han skal tilbydes vand til alle måltider og også som tørstslukker imellem måltiderne.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ havregrynsbolle med smør, ost, frisk frugt i hånden og også gerne frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur, sover måske kun 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres gerne med kogte pastaskruer, kogte grøntsager, stykker af frikadelle osv. Må også meget gerne få grøntsagsmos (middagsret fra aftenen før eller mos fra glas i en periode), så han fyldes ekstra op. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop sødmælk eller mme og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ havregrynsbolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Må også gerne få en frugtgrød med sødmælk eller mme som mellemmåltid eller måske en portion tykmælk med revne æbler. Han må få 100 ml komælk eller komælksprodukt dagligt.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten. Badet kan hjælpe til fysisk ro. Frotteres godt i håndklædet, smøres evt. med lidt creme osv.
Ca. 19.30-19.45: Tilbydes en flerkornsgrød eller mysligrød, vand eller mme af kop. Får børstet tænder
Ammes og puttes til natten 19.45-20
Vågner han i løbet af aftenen, natten, så hjælpes han videre med kærtegn, beroligende ord, nærhed osv. og så vidt muligt uden sut hver gang og uden at I behøver tage ham op…
Når alt dette er sagt, så skal I naturligvis også være opmærksomme på, om hans dårlig søvn kan skyldes smerter eller sygdom? Kan han have ondt? Det kan være smerter fra ørerne. Det kan også være smerter på grund af blærebetændelse… Kan han have smerter fra nakke, skuldre eller lignende - hvordan går det motorisk med ham, er der noget påfaldende her? I er nødt til at gennemtænke, om det er noget fysiologisk som måske spiller ind…
Jeg håber, I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet











