Brev:
To børn og en forældre - hjælp
Kære Helen
Tak for dit svar vedrørende vores ældste søns børnehavestart. Vi tog en samtale med institutionen og den gik rigtig godt, så vi gav ham en frisk start samme sted. Han har nu gået der i en måneds tid og det går over al forventning, så det er super dejligt! Han har endda smidt bleen og det er gået forrygende og næsten uden uheld.
Lige nu er vi dog alle fire hjemme på 3 ugers sommerferie og det bringer mange dejlige stunder med sig, men også enkelte udfordringer. Konkret drejer mit spørgsmål denne gang om de situationer, hvor vi kun er den ene forældre, der er sammen med begge børn (på nu hhv 3 år og 1 mdr og 9 mdr). Ofte går det sådan at vi prøver at lege en leg med storebror eller sætte ham igang med en leg og når lillebror kommer krybende og "vil være med" blive storebror lynhurtigt langt mere optaget af at tage alt legetøjet ud af hænderne på lillebror eller slå ham i hovedet (ikke hårdt) eller over fingrene eller lignende end at lege med den togbane eller det lego hus, som vi bygger med ham... Ofte giver vi lillebror noget andet legetøj for at forhindre ham ham i at smadre togbanen...
Lillebror må slet ikke have noget legetøj eller også må han kun have en ting ifølge storebror og lillebror er ved at komme i en alder, hvor han ikke gider den samme ting ret længe og helst vil have det som storebror leger med... Hvis storebror leger fint selv og vi f.eks. læser bog for lillebror stopper storebror også her sin leg og kommer over og så må lillebror hverken bladre eller pege på andre dyr end dem som storebror bestemmer... Jeg synes desværre ofte at jeg ender med hele tiden at sige "hov, forsigtig, ikke slå ham i hovedet" eller "lillebror må godt holde den duploklods - giv ham den lige igen...nu" og "nej, nu er det lillebrors tur til at bladre". Hvis han slår med vilje siger jeg (nogle gange med vred stemme må jeg ...
... indrømme) "Jeg vil ikke have at du slår ham det gør ondt på ham" og fjerner storebror, der bliver ret ked af det, når det sker.
Vi bor i en temmelig lille lejlighed og drengene (især den mindste) opsøger hinanden, så forsøg på at dele dem op i disse situationer virker kun hvis vi tænder tv'et eller vores iPad, men det vil jeg helst undgå hver gang... Vi prøver at være sammen med dem begge på deres præmisser hver især - vi går meget på legeplads og i svømmehal, hvilket storebror elsker og vi prøver også at tale meget med lillebror og reagere når han peger på ting osv. Vi prøver også at inddrage storebror i lillebrors "verden" sætte ord på, hvad vi tror lillebror vil, når han følger efter storebror og vi "retter" også på lillebror og siger fx "hov, forsigtig med storebror ae ae" hvis lillebror fx kommer til at rive storebror i håret.
Jeg har ikke lyst til at storebror skal føle sig uvelkommen eller forkert fordi vi irettesætter ham, men på den anden side skal lillebror jo heller ikke erfare at han ingen hjælp får, når tingene bliver taget fra ham eller når han bliver behandlet for vildt (lillebror reagerer sjældent på sidstnævnte det er mere mig, der er bange for at han skal komme til skade). Jeg har egentlig en fornemmelse af at de gerne vil lege med hinanden men ikke kan finde ud af det endnu - det bliver hurtigt for vildt eller også opstår der konflikter som overfor beskrevet.
Kan du give nogle tanker med på vejen om, hvordan man bedst håndtere disse situationer eller har du nogle ideer til hvad man kan lave med to børn på den alder, som de begge kan lide (storebror kan ikke holde til sangleg særlig længe - han vil bestemme det hele og løber sin vej efter 5minutter selvom vi fx lader ham bestemme en del og laver teksten om til en fjolletekst efter hans ønske eller lignende).
Mange sommerhilsner fra
mor til to drenge
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!