Brev:
To børn og en forældre - hjælp
Kære Helen
Tak for dit svar vedrørende vores ældste søns børnehavestart. Vi tog en samtale med institutionen og den gik rigtig godt, så vi gav ham en frisk start samme sted. Han har nu gået der i en måneds tid og det går over al forventning, så det er super dejligt! Han har endda smidt bleen og det er gået forrygende og næsten uden uheld.
Lige nu er vi dog alle fire hjemme på 3 ugers sommerferie og det bringer mange dejlige stunder med sig, men også enkelte udfordringer. Konkret drejer mit spørgsmål denne gang om de situationer, hvor vi kun er den ene forældre, der er sammen med begge børn (på nu hhv 3 år og 1 mdr og 9 mdr). Ofte går det sådan at vi prøver at lege en leg med storebror eller sætte ham igang med en leg og når lillebror kommer krybende og "vil være med" blive storebror lynhurtigt langt mere optaget af at tage alt legetøjet ud af hænderne på lillebror eller slå ham i hovedet (ikke hårdt) eller over fingrene eller lignende end at lege med den togbane eller det lego hus, som vi bygger med ham... Ofte giver vi lillebror noget andet legetøj for at forhindre ham ham i at smadre togbanen...
Lillebror må slet ikke have noget legetøj eller også må han kun have en ting ifølge storebror og lillebror er ved at komme i en alder, hvor han ikke gider den samme ting ret længe og helst vil have det som storebror leger med... Hvis storebror leger fint selv og vi f.eks. læser bog for lillebror stopper storebror også her sin leg og kommer over og så må lillebror hverken bladre eller pege på andre dyr end dem som storebror bestemmer... Jeg synes desværre ofte at jeg ender med hele tiden at sige "hov, forsigtig, ikke slå ham i hovedet" eller "lillebror må godt holde den duploklods - giv ham den lige igen...nu" og "nej, nu er det lillebrors tur til at bladre". Hvis han slår med vilje siger jeg (nogle gange med vred stemme må jeg ...
... indrømme) "Jeg vil ikke have at du slår ham det gør ondt på ham" og fjerner storebror, der bliver ret ked af det, når det sker.
Vi bor i en temmelig lille lejlighed og drengene (især den mindste) opsøger hinanden, så forsøg på at dele dem op i disse situationer virker kun hvis vi tænder tv'et eller vores iPad, men det vil jeg helst undgå hver gang... Vi prøver at være sammen med dem begge på deres præmisser hver især - vi går meget på legeplads og i svømmehal, hvilket storebror elsker og vi prøver også at tale meget med lillebror og reagere når han peger på ting osv. Vi prøver også at inddrage storebror i lillebrors "verden" sætte ord på, hvad vi tror lillebror vil, når han følger efter storebror og vi "retter" også på lillebror og siger fx "hov, forsigtig med storebror ae ae" hvis lillebror fx kommer til at rive storebror i håret.
Jeg har ikke lyst til at storebror skal føle sig uvelkommen eller forkert fordi vi irettesætter ham, men på den anden side skal lillebror jo heller ikke erfare at han ingen hjælp får, når tingene bliver taget fra ham eller når han bliver behandlet for vildt (lillebror reagerer sjældent på sidstnævnte det er mere mig, der er bange for at han skal komme til skade). Jeg har egentlig en fornemmelse af at de gerne vil lege med hinanden men ikke kan finde ud af det endnu - det bliver hurtigt for vildt eller også opstår der konflikter som overfor beskrevet.
Kan du give nogle tanker med på vejen om, hvordan man bedst håndtere disse situationer eller har du nogle ideer til hvad man kan lave med to børn på den alder, som de begge kan lide (storebror kan ikke holde til sangleg særlig længe - han vil bestemme det hele og løber sin vej efter 5minutter selvom vi fx lader ham bestemme en del og laver teksten om til en fjolletekst efter hans ønske eller lignende).
Mange sommerhilsner fra
mor til to drenge
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre