Brev:
To børn og en forældre - hjælp

Kære Helen
Tak for dit svar vedrørende vores ældste søns børnehavestart. Vi tog en samtale med institutionen og den gik rigtig godt, så vi gav ham en frisk start samme sted. Han har nu gået der i en måneds tid og det går over al forventning, så det er super dejligt! Han har endda smidt bleen og det er gået forrygende og næsten uden uheld.
Lige nu er vi dog alle fire hjemme på 3 ugers sommerferie og det bringer mange dejlige stunder med sig, men også enkelte udfordringer. Konkret drejer mit spørgsmål denne gang om de situationer, hvor vi kun er den ene forældre, der er sammen med begge børn (på nu hhv 3 år og 1 mdr og 9 mdr). Ofte går det sådan at vi prøver at lege en leg med storebror eller sætte ham igang med en leg og når lillebror kommer krybende og "vil være med" blive storebror lynhurtigt langt mere optaget af at tage alt legetøjet ud af hænderne på lillebror eller slå ham i hovedet (ikke hårdt) eller over fingrene eller lignende end at lege med den togbane eller det lego hus, som vi bygger med ham... Ofte giver vi lillebror noget andet legetøj for at forhindre ham ham i at smadre togbanen...
Lillebror må slet ikke have noget legetøj eller også må han kun have en ting ifølge storebror og lillebror er ved at komme i en alder, hvor han ikke gider den samme ting ret længe og helst vil have det som storebror leger med... Hvis storebror leger fint selv og vi f.eks. læser bog for lillebror stopper storebror også her sin leg og kommer over og så må lillebror hverken bladre eller pege på andre dyr end dem som storebror bestemmer... Jeg synes desværre ofte at jeg ender med hele tiden at sige "hov, forsigtig, ikke slå ham i hovedet" eller "lillebror må godt holde den duploklods - giv ham den lige igen...nu" og "nej, nu er det lillebrors tur til at bladre". Hvis han slår med vilje siger jeg (nogle gange med vred stemme må jeg ...
... indrømme) "Jeg vil ikke have at du slår ham det gør ondt på ham" og fjerner storebror, der bliver ret ked af det, når det sker.
Vi bor i en temmelig lille lejlighed og drengene (især den mindste) opsøger hinanden, så forsøg på at dele dem op i disse situationer virker kun hvis vi tænder tv'et eller vores iPad, men det vil jeg helst undgå hver gang... Vi prøver at være sammen med dem begge på deres præmisser hver især - vi går meget på legeplads og i svømmehal, hvilket storebror elsker og vi prøver også at tale meget med lillebror og reagere når han peger på ting osv. Vi prøver også at inddrage storebror i lillebrors "verden" sætte ord på, hvad vi tror lillebror vil, når han følger efter storebror og vi "retter" også på lillebror og siger fx "hov, forsigtig med storebror ae ae" hvis lillebror fx kommer til at rive storebror i håret.
Jeg har ikke lyst til at storebror skal føle sig uvelkommen eller forkert fordi vi irettesætter ham, men på den anden side skal lillebror jo heller ikke erfare at han ingen hjælp får, når tingene bliver taget fra ham eller når han bliver behandlet for vildt (lillebror reagerer sjældent på sidstnævnte det er mere mig, der er bange for at han skal komme til skade). Jeg har egentlig en fornemmelse af at de gerne vil lege med hinanden men ikke kan finde ud af det endnu - det bliver hurtigt for vildt eller også opstår der konflikter som overfor beskrevet.
Kan du give nogle tanker med på vejen om, hvordan man bedst håndtere disse situationer eller har du nogle ideer til hvad man kan lave med to børn på den alder, som de begge kan lide (storebror kan ikke holde til sangleg særlig længe - han vil bestemme det hele og løber sin vej efter 5minutter selvom vi fx lader ham bestemme en del og laver teksten om til en fjolletekst efter hans ønske eller lignende).
Mange sommerhilsner fra
mor til to drenge
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









