Brev:
Amning ift. søvn
Hej igen
Mange tak for dit svar. Det er dejligt med en vedrørende, anerkendende og pragmatisk hjælp - det har jeg savnet hos vores kommunale sundhedspleje.
Det er begyndt at gå væsentligt bedre med søvnen. Lurene er blevet længere (se nedenfor), og det er blevet mindre svært at give sig hen til den. Min dreng har stadig meget brug for min og vores hjælp (dejligt at du anerkendte det i dit svar), men processen er væsentligt kortere. Han er desuden næsten heller ikke længere ked af det, når han skal sove - når det er mig, der 'putter'. Det er ikke altid, at han kan falde nok hen ved amningen - men så skal der oftest kun få vug til, før han kan lægges (lige inden han sover helt). Jeg kan godt forlænge (når han vågner, men stadig er træt) ved at lægge en hånd på ham eller rokke, hvis jeg er meget hurtig (primært om natten, når han lægges eller i bilen, hvor jeg er lige vsa.) - ellers er der brug for vugning eller amning.
Det fungerer godt at prøve at udvide/strække den vågne periode. Hvor han tidligere hurtigt kunne blive overtræt, bliver han nu dejlig træt på en god måde, som gør det nemmere at falde i søvn. Jeg har registreret siden sidst og fundet ud af, at det nærmere er efter 2 timer (fremfor 1,5), at han bliver træt. Det er ligeledes hver anden time, at han er sulten (bortset fra om natten, hvor han kan sove mellem 3-5/6 timer uden mad) - derfor er der brug for at trække den vågne tid til små 2,5 time for at han kan blive ammet både, når han vågner (fra en længere lur), og når han skal sove igen.
Når han bliver træt viser han det ikke alene med gab - han bliver let ked af det og frustreret, og det er svært at aktivere og aflede ham. Han er desuden ligeledes begyndt at gnide sig i øjnene. Det kan dog oftest lade sig gøre at forlænge for en stund (15-20 min) og dermed få ammet godt inden luren - enten ved meget stimulerende og gerne 'ny og spændende' aktivitet eller stille gå 'og kigge'-tur på arm (vi hygger os og aktiverer ellers bl.a. med legestativ (dette kan han også selv, hvis han er frisk og mæt), sang og fakter, ligge på maven, rulle, 'snak'/imitation, smil, grin og 'stille sidde hos(+ kigge på legetøj)-hygge'). I forbindelse hermed genkender jeg behovet for stimulering/hjælp til aktivering, men risikoen for overstimulering. Dette giver en væsentligt længere lur (2-3 timer én gang om dagen, ellers mellem 45-60 min. - i alt 4 lure om dagen). Nogle gange er ...
... det dog ikke muligt at strække den, hvorfor han må amme og sove (oftest kun (små) 30 min), det han kan - eller finde ro ved næsten at falde hen og dernæst få spist - førstnævnte med strækningen af den vågne periode er dog at foretrække.
Er der flere veje at gå ift. at tilpasse amningen? Jeg kan læse i din bog, at man kan give det samme bryst, som man sluttede med inden luren, efter luren - dette kunne give et mindre 'måltid' efter luren og dermed et større inden!? Jeg har prøvet til med det. Det har nogle gange virket godt - andre gange har det ikke været nok for ham efter luren, så jeg har måtte give ham toppen af det andet/nye også. Dette viser han med lidt frustreret gråd og til og fra - hvorefter han finder ro ved det 'nye bryst'. Han er næsten 4 mdr., så vi kan så småt begynde at introducere ske-mad. Jeg kan læse herinde, at man kan give ske-mad, når de vågner og amme inden luren - det tror jeg kunne være godt for min dreng. Han virker klar til skemad - kan holde hovedet og sidde med støtte, virker interesseret i vores mad og sutter fint på ske ved d-dråber. Hvor hurtigt kan vi gøre forløbet, hvis han tager godt fra? Uden at risikere, at hans krop ikke kan følge med? Og hvordan og med hvad ville det være godt at starte op?
Herudover vil jeg høre dig, om du tænker, at jeg bør strække tiden mellem amningerne om dagen. Jeg hører fra andre kommunale vejledere, at børn i hans alder kun har brug for mad hver 3-4 time (og min dreng synes jo at have brug for at spise hver anden time fra ét bryst om dagen). Ifølge min registrering spiser han 8-9 gange på et døgn og ca. 6 gange om dagen - efter tidlig morgen-amning. Min dreng er en lang (vi forældre er begge høje) og stor/'lækker-buttet' (med Michelin-folder) baby (min mand og jeg er begge slanke og har dermed ikke tendens til overvægt, men var begge store babyer).
Min dreng var 67,5 cm lang og 8,8 kg tung, da han var 3,5 mdr. (han er nu næsten 4). Jeg synes, det er synd at stække amningen, medmindre det er nødvendigt - man kan tydeligt mærke på ham, hvis han er lidt for sulten og dermed lidt utilpas - så er han mindre glad og energisk. Men kan man komme til at vænne børn til at få for meget amme-mælk? (jeg har selvfølgelig kun ammet, når han har søgt/vist et behov) Og kan de blive for tykke? (bla. ift. motorisk udvikling - her er min dreng dog stadig godt med).
Med venlig hilsen
en nu væsentligt mindre bekymret mor;)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.