Svar: Sover sent, og mange opvågninger
Kære Stine
Tak for dit brev :)
Der er ingen tvivl om at jeres datters indlæggelse spiller ind. Som du har fortalt i dit tidligere brev, så var det nogle gange næsten et overgreb på hende, når der skulle tages blodprøver osv. hvor hun måtte holdes af flere personer, og hvor hun endte med at kaste op… Det har været nødvendigt med indlæggelse og behandling, og I har ikke kunne gøre det anderledes - men det påvirker hende, og lige nu vil hun naturligt have svært ved at koble fra, svært ved at overgive sig til søvnen, ligesom hun vil sove meget uroligt. Hun vil drømme ekstra meget og på sin vis er det godt, for drømme er bearbejdelse af det hele - men det forstyrrer hende naturligvis, ligesom det også forstyrrer jer…:)
Hun er knap et år og lyder til at være rigtig træt om eftermiddagen. Hun har brug for sin lur kl 16 eller sagt på en anden måde, hun har stadig brug for to lure dagligt. Problemet er, at når hun sover så sent, som hun gør, så vil hendes sene lur påvirke hendes nattesøvn - både så hun bliver meget svær at få i seng og også så hun kan få opvågninger om natten.
Du fortæller, at hun ofte står op kl 06, men først sover til middag kl 11. Jeg vil foreslå dig, at du holder fast i jeres stå op tidspunkt, så I står tidligt op hver dag, men at du så forsøger at få hende til at sove formiddagslur tidligere. Gerne kl 9.30. Du kan putte hende i barnevognen og trille en tur med hende, du kan også lægge dig med hende i dobbeltsengen og se om du på den måde kan få hende til at sove. Det er lige meget - bare du får hende til at sove her.
Det vil være rigtig godt, hvis hun kan sove tidligere formiddagslur, da det vil rykke hendes middagslur frem, så den kommer til at ligge tidligere og dermed vil hendes puttetidspunkt om aftenen også rykkes frem. Denne rytme vil også passe bedre med den rytme, som hun skal kunne følge, når hun begynder i dagpleje.
Jeg tror faktisk godt, at hun vil kunne sove mellem 9-10, hvis hun er stået op kl 06 og hvis du triller hende eller putter dig med hende. Men før hun puttes skal hun have både morgenmad og mellemåltid. Det er vigtigt, at hun får noget at ...
... spise, så hun sover bedre.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød eller havregryn med lidt sødmælk (50 ml). Eller du kan prøve med lidt æg, pølser, skinke eller lignende. Det er vigtigt, at hun nu begynder at spise - jf. tidligere brev. Vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, frisk frugt, bær. Tilbyd også gerne lidt frugtmos eller lidt frugtgrød, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca 9.30, sover måske 45-60 minutter og det er fint:)
Frokost 11.30: Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, brød. Prøv med færdig lavet babymad fra glas til børn på 11-12 måneder. Prøv med rester fra aftensmaden. Hvis hun ikke er til rugbrød, så prøv med lysere brødtyper, som stadig har et højt indhold af fibre. Vand af kop.
Tilbydes en banan, evt. moset sammen med lidt tykmælk (50 ml), vand af kop og puttes til middagslur. Her er klokken måske 13.30… Hvis hun har brug for en flaske inden, så tilbyd hende flaske, men hold mængden på ca 100-150 ml mme.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, tilbyd igen friske bær og lidt frugtmos eller frugtgrød, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, børnevenlige retter med hakket kød, sovs og ris, kartoffelmos osv. jf tidligere brev :) Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten, smøres med creme osv.
Tilbydes en godnatgrød og hvis hun ikke vil have dette, så prøv med minifras, en banan eller lignende. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20. Hold mængden på 100-150 ml
Sen aften eller først på natten: Evt. flaske - hold mængden på 100-150 ml, så hun samlet over døgnet max får 400 ml mme.
Som sagt gør jeres situation lige nu at de tre flasker dagligt kan være okay, men du skal forsøge at holde mælkemængden nede, for at sikre plads til mere rigtig mad i løbet af dagen. Det er ikke fordi at hun skal "sulte", men hendes lyst til at spise og hendes evne til at tygge og turde synke mad med mere konsistens vil naturligt blive bedre af, at hun ikke er mættet med mælk, men føler behov for mere rigtig mad.
Tiden vil arbejde for jer:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











