Svar: Rytme ved flaske samt opstart af skemad
Kære Iben
Tak for dit brev :) Det lyder som en rigtig god beslutning for jer, at I nu er gået over til flaske. Lillesøster trives bedre med dette, og det giver langt mere ro i hele familien og det er helt fint, at du giver modermælkserstatning og prioriterer at din tid bruges på både lillesøster og storesøster og ikke på udmalkning - helt fint, ro på:)
Det ses ofte, at børn som er blevet ammet og som går over til flaske, vil have en lidt anden spiserytme end børn der har fået flaske længere tid. Det er præcist som du skriver, at ammerytmen følger med over i flaskegivningen. Og lige nu vil det være rigtig fint, at du følger denne rytme og giver hende mælk, når hun beder om det.
Rytmen vil stille og roligt ændre sig netop i takt med, at du begynder med lidt skemad. Det vil være super godt, at du hen af vejen i takt med at hun tilbydes skemad flere gange dagligt, forsøger at skabe en rytme, hvor hun får skemad og vand af kop, når hun vågner af en lur og så tilbydes flaske før hun skal sove. På den måde sikrer du hende begge dele og det måltid, som hun lige nu ofte søger, når hun vågner erstattes således på sigt af skemad og vand. Mælken indgår som en naturlig del af hendes putteritual og kommer således ofte til at ligge med 3-4 timers interval.
Du må meget gerne starte med lidt skemad, men det skal være små mængde, svarende til smagsprøver. Du må meget gerne starte med kartoffel- og grøntsagsmos, der er ingen som siger, at man skal starte med grød. Hvis jeres lillesøster viser større interesse for mos, så må du gerne give hende det. Kartoffel giver en god basis og du kan tilsætte f.eks. kogt gulerod, blomkål, squash og broccoli. Du kan også prøve med en ren gulerodspure og se hvad hun siger til dette:)
Majsgrød og risgrød laves af mel og har derfor en lidt cremet konsistens. Du kan også prøve med grød af hirse, boghvede og quinoa, som du kan lave af flager. Det giver en lidt mere fnugget konsisten og nogle børn kan faktisk rigtig godt lide dette. Til at starte med synes jeg ikke du skal komme en masse frugt i grøden, det er så lidt hun skal have og der vil være rigeligt at smage på for hende. Konsistensen og smagen er meget forskellig fra mælk og hun behøver ikke yderligere variation i begyndelse. Hen af vejen kan du dog godt søde med lidt frugtmos som topping. Det giver også mulighed for at variere smagen yderligere, da en grød naturligt smager forskelligt alt efter om det er æblemos, pæremos eller sveskemos du kommer på.
Banan kan nogle gange være lidt hårdt for maven, så det ville jeg umiddelbart vente med til hun er lidt ældre og spiser mere - og du ved at hendes mave kan håndtere det. Generelt at kogt frugtmos bedst så længe hun er under 6 måneder. Efter 6 måneders alderen kan frisk frugt bedre kaperes...
Du kan også prøve at købe færdiglavet babymad og grødprodukter. Det giver mulighed for at give hende meget lidt af gangen, så der ikke går ...
... så meget til spilde. Det giver også mulighed for at variere hendes indtag lidt mere:) Der er ikke noget i vejen for at kombinere hjemmelavet og færdiglavet mad…
Med hensyn til væskebehov, så er det sådan, at den første måned har barnet brug for 170 ml pr. kg i døgnet. Dette svarer til ca. 1/6 af barnets vægt. Fra 2 til 6 måneder reduceres mælkeindtaget gradvist, således at barnet ved 6 månedersalderen skal have ca. 110 ml pr. kg, svarende til ca. 1/9 af barnets vægt. Da din datter aldersmæssigt ligger imellem 2 og 6 måneder, så vil jeg sige, at hendes døgnbehov er ca. 140 ml pr kg. Da hun vejer 7,5 kg betyder det 140 x 7,5 = 1050 ml i døgnet. Det du fortæller lyder derfor lige efter bogen, og det er helt fint, at hun får +/- 200 ml og på den måde selv regulerer sit behov. Nogle dage vil hun naturligt være mere tørstig end andre dage:)
I princippet kan din datter godt være så sulten, at hun ikke kan overskue skemaden og derfor søger flasken. Nogle gange kan man derfor godt vælge at tilbyde lidt flaske f.eks. når hun vågner og så en lille times tid efter forsøge med lidt skemad og lidt vand af en kop og før hun så skal sove, så får hun så en flaske mere. Det kan give lidt mere ro og koncentration om skemaden i starten og nogle børn har også lettere ved at kapere skemaden, den fastere føde i maven, hvis de har lidt mælk i maven…
Jeg anbefaler normalt at man starter op med skemad om dagen først, men hvis det fungerer om aftenen hos jer, så er det naturligvis også okay. Jeg oplever dog ofte, at hvis man begynder med skemaden om aftenen, så vil nogle børn sove mere uroligt. Deres tarme arbejder på højtryk for at nedbryde maden og de får lidt mavekneb og den effekt man ønsker om aftenen - at de godt mætte skal sove godt, opnår man derfor ikke i begyndelse. Hvis man begynder med skemad om dagen, så vil barnet naturligt ikke sove så længe, hun vil bruge sig selv motorisk, trille, være igang osv. og maden fordøjes bedre…
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen: Flaske og sover videre og får derudover ofte en lille flaske når dagen begynder og I skal til at stå op.
Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Flaske
Sover dagens 3. lur
Aften: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos, vand af kop. Dette måltid introduceres ofte, når måltidet til frokost fungerer og maven kan følge med.
Flaske og puttes til natten
Sen aften eller først på natten: Flaske
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på at den er kommet i en ny udgave april 2015 - du kender den på det røde bånd i højre hjørne "ny revideret udgave". Jeg nævner det, fordi jeg ved at nogle boghandlere stadig har den gamle udgave stående… Den nye udgave følger Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger.
Fortsat held og lykke - og god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...