Brev:
Rytme ved flaske samt opstart af skemad

Hej Helen.
Jeg har tidligere skrevet til dig ang. min datter på 14 uger, som var begyndt at sove dårligere og spise oftere.
Hun er nu 17 uger gammel og der er sket en del siden sidst. Lidt efter jeg skrev til dig begyndte hun pludselig at afvise brystet, først kun det højre og sidenhen også det venstre. Jeg prøvede alt for at få hende til at spise; snyde hende med tvilligsstillingen, sætte nedløbet igang inden hun blev lagt til, vugge hende imens, gøre det i mørke og ro, liggende osv osv! Hun havde ikke ondt i nakken/var syg på andre måder siden hun ikke ville spise, men virkede simpelthen bare utålmodig ved brystet og gad det ikke mere. Til sidst skreg hun bare jeg knappede blusen op og efterhånden var amningen overhovedet ikke en hyggestund mere, men en kamp.
Hun ville gerne have min udmalkede mælk på flaske, men det var meget tidskrævende, og da der også er storesøster på 2 år herhjemme at tage hensyn til, endte vi med at tage beslutningen at stoppe udpumpningen helt og gå over på flaske og modermælkserstatning, hvilket hun nu pludselig godt ville have. Nok fordi det tilkom hende lidt nemmere og ikke skulle arbejde så meget for det! Det fungerer nu rigtig godt med flaske for hele familien:)
Hun er dog begyndt at ville have flasken oftere og oftere, ofte går der ikke mere end 1,5 time imellem om dagen og jeg må give hende både når hun vågner og inden lur. Hun er vågen ca 2 timer af gangen. Generelt synes jeg lidt hun har taget "rytmen" fra amning med over til flasken. Dvs. med mad når hun vågner og når hun skal sove. Hun drikker alt fra ca 80-180 ml pr gang. I alt ...
... får hun ca 1000 ml om dagen +/- 200 ml. Hun vejer på nuværende tidspunkt ca 7,5 kg. Om natten sover hun fint for tiden. Hun sover fra ca 19.30-6.30 med to flasker, gerne omkring kl 1-2 stykker og igen ved 4-5 tiden. Om dagen sover hun for det meste 4 lure á 45 min.
Hvor meget bør hun ca drikke i døgnet? Og bør jeg arbejde på at ændre hendes rytme så hun får flaske ca hver 3./4. time om dagen? Eller fortsætte som nu med at give hende når hun beder om det. Hendes mave klarer de hyppige flasker fint, men hun gylper en del.
Vi fik kartoffelmos den anden aften og vi beslutter os for at prøve bare at give hende spidsen af en lille teske med kartoffelmos. Hun nærmest kaster munden ud mod skeen og synker det og slikker sig om munden bagefter og sidder og rykker i hele kroppen og ansigtet mod skeen igen, som om hun vil have mere. Vi gav hende dog ikke mere. Jeg har derfor idag prøvet at give hende en smule majsgrød til middag som smagsprøve for at komme stille og roligt i gang med skemaden. Det virkede dog som om det ikke var den store succes, faktisk som om hun ikke kunne lide smagen. I stedet for ville hun have sin flaske og drak meget derfra umiddelbart efter. Kan hun have været for sulten og derfor afvist maden?
Er der noget i vejen for at prøve med kartoffelmosen/grønstsagsmosen om aftenen når vi andre spiser? Eller er det bedst at starte med grøden - og gøre det tidligere på dagen?
Er der noget i vejen for allerede nu eksempelvis at mose lidt banan eller kogte frugter i grøden eller vænner det hende til at det skal smage sødt?
På forhånd tak for svar:)
Med venlig hilsen
Iben
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire





