Svar: Bange for wc'et
Kære Gitte
Tak for dit brev :)
Det er rigtig synd, at jeres datter er faldet på sin toiletstol og derfor nu er bange for at sidde på toilettet. I første omgang, er det derfor også godt, hvis du kan lade være med at presse hende, så hun får det hele på afstand så meget som muligt og forhåbentlig vil blive tryg ved toilettet igen.
Er der børnetoiletter i børnehaven? Det kunne være en måde at få hende tryg igen, hvis hun tør sætte sig der. Det lille toilet, som passer i størrelsen, vil ikke virke helt så skræmmende for hende og når hun så har lært at bruge det lille toilet, har hun lidt mere mod til så at prøve det store toilet. På nogle biblioteker findes der også børnetoilettet, måske er det en mulighed, hvor I bor...
Når det så er sagt, så lyder det som om at hun er bange for at "give slip" både på sin afføring og sin vandladning. Hun kan godt fornemme, når hun har tisse- og vandladningstrang, men hun vil have en ble på og gøre det i bleen, og hun går afsides, så I ikke skal se på hende imens… Hun er altså bevidst om, hvad der sker, og hvad det handler om, men mangler lige det sidste mod til at turde prøve uden ble.
Du kan her forsøge lidt forskelligt. I første omgang vil det være rigtig godt, hvis du kunne bede hende gå på badeværelset, når hun skal tisse eller have afføring. Det skal ikke foregå bag sofaen, men på toilettet. Hun behøver ikke sidde på toilettet, men hun kan sætte sig på potten med bleen på. Når hun kan dette, så kan du enten forsøge, om du kan få hende til at sidde på toilettet med bleen på, så hun laver der, eller om du vil opfordre hende til så at prøve uden ble på potten. Så du på den måde tager det i små etaper, hvor hun hele tiden udfordres lidt, men ikke så meget, at hun ikke vil kunne klare det.
Du skal naturligvis være der, sidde sammen med hende. Du kan læse en bog imens, så det bliver hyggeligt at gå på toilet/potte. Lykkes det at få hende til at sidde på toilettet, så vil det være rigtig godt, at du sætter dig foran hende, lader hende hvile fødderne på dine lår, ...
... holder om hende, betrygger og beroliger, så hun føler sig helt sikker og roser hende for at forsøge. Det er vigtigt, at hun efter sin oplevelse med at falde, får et par oplevelser, som faktisk går fint og helt okay.
Du kan også indføre et belønningssystem. Det kan være, at hun tilbydes en lille vingummibamse, chokoladeknap eller lignende, når hun tisser eller har afføring på toilettet, så der på den måde er en god grund til at forsøge. Denne metode virker kun, hvis hun er nået så langt i sin renlighed, at hun lige mangler at komme over den sidste lille rest af usikkerhed, som holder hende tilbage. Bruger du belønning for tidligt i processen, så mister hun hurtigt interessen.
Belønning behøver ikke være slik, det kan også være klistermærker, stjerner eller lignende, som hun får hver gang. Disse sættes på et stykke papir og når papiret er fyldt, så udløser det noget hun rigtig gerne vil. Det kunne feks. være en tur i biografen, i Zoo osv. Så der på den måde er en "gulerod" at sigte efter, og som igen får hende til at prioritere at lave på toilettet fremfor i bleen.
Derudover tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du kunne læse børne- og billedebøger for hende om kroppen, og hvordan kroppen virker. Så hun ikke er bange for tis og afføring, men ved, at det er naturligt :)
Og så synes jeg også, at du skal prøve at udnytte sommeren, og at det er tid til badetøj. Hun behøver ikke løbe rundt med bar numse. Hvis hun er blufærdig, er det vigtigt at acceptere dette. Men hun kan godt få en bikini eller badedragt på, når I er i haven, så hun på den måde vænnes til ikke at skulle have ble på hele tiden. Og du kan godt sige til hende, at man ikke har ble på, når man har badetøj på… med mindre du naturligvis nogle gange giver hende begge dele på, for så går det jo ikke.
Hvis hun så pludselig tisser, så er det vigtigt, at du tager det så roligt og afslappet som muligt, så hun ikke bliver ked af det, men oplever det okay og måske lidt sjovt.
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.