Svar: Ferieudstyr til når den lille skal sove
Kære mor til to
Tak for dit brev :)
Det lyder helt okay, at jeres dreng sover i sin klapvogn, når I er på ture. Det vil her være rigtig fint, at I netop kan lægge ryggen ned, så han ligger fladt. De dage, hvor I er hjemme, vil det dog være rigtig godt, at I lægger ham i en seng eller på en madras, hvor han naturligt ligger bedre.
Hvor skal han sove om natten? Denne seng kan I også bruge om dagen. Måske er der en seng i sommerhuset, måske skal I overveje om han skal have en rejseseng, hvis I generelt er meget ude, og han skal lære at sove andre steder. For nogle vil en rejseseng så være det trygge og rare, og når han ligger i den, ligger han godt og kan ikke falde nogen steder. Det er et sikkert sted at sove. Hvor meget I vil få en sådan brugt afhænger dog af, hvor meget i byen i tager. Hvis det kun er en uge nu og måske et par overnatninger hos bedsteforældrene til jul, så bliver den jo ikke brugt særlig meget… Så kunne han måske ligeså godt sove sammen med jer i jeres seng de få nætter, og I kan spare de penge…
Får vi sommer i Danmark, hvilket vi jo alle sammen håber på, så må han gerne ligge på et vattæppe på græsset, helst under et stort træ, en parasol, et solsejl osv. Så han ligger i skyggen. Han må også gerne komme med til stranden, og her vil det på samme måde være meget ...
... vigtigt, at I sørger for at han ligger i skygge. I skal dog være opmærksomme på, at solens stråler vil blive reflekteret i både sand og vand, og at lyset derfor kan være meget skarpt for ham, ligesom han kan risikere at få sol, selvom han ligger i skyggen… han skal derfor have solcreme på, han skal være dækket af løst tøj, I bør ikke være på stranden mellem kl 12-15, hvor solen er skarpest, og I bør generelt ikke være der for længe af gangen…
Man kan godt bruge et "soltelt" eller "skyggetelt" - de kaldes begge dele og nogle af dem er kombineret som telt og rejseseng. MEN, man skal være opmærksom på, at det kan blive rigtig varmt i et sådan telt, især hvis det er i solen. Så det kan godt være, at det giver skygge, men man skal sikre sig, at barnet ikke bliver overophedet, og at der også kommer luft til barnet. Det er en balance mellem at sikre, at barnet ikke udsættes for træk, og at barnet kan blive skærmet for både sand og vind, men samtidig skal kunne "ånde" og komme af med varmen…
I bør finde en stand, hvor der er mulighed for at finde skygge. Nogle steder vil der være store træer og beplantning tæt på stranden, hvor man kan være med sine børn. En strand uden nogen mulighed for skygge vil være svært med så lille et barn:)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre:)
Rigtig god ferie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






