Svar: Nye søvnudfordringer
Kære Louise
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at du har fået skruet gevaldigt ned for amningerne og at det har fungeret hos jer, at far tager over om natten. Det lyder dog også som om, at det er svært for dig - og at du et eller andet sted er i syv sind…:)
På den ene side skriver du "jeg ammer ham stadig søvn! Det kan ind imellem tage 1/2 time, andre gange 11/2 time. Det er tydeligt for mig, at han forbinder det med noget rigtig dejligt. Derfor vil jeg gerne tilbyde ham bryst".
På den anden side skriver du "jeg er træt af, at amningen umuliggør, at far kan lægge ham" og du fortæller, at det er "råt", når du er nødt til at amme ham om natten og det trækker ud…
Det lyder for mig som om, at du er nødt til at tage en beslutning om, hvad du har lyst til og behov for. I teorien kan du godt amme ham, før han skal puttes om aftenen, og en gang imellem kan han også få en kort trøstetår om natten. Men i praksis, så lyder det ikke som om, at det fungerer særlig godt for jer.
Det er dejligt at amme - igen tvivl om det, og du må med den alder din dreng har nu, amme så længe både du og han trives med det. Der er dog ernæringsmæssigt ikke længere grund til at give ham brystet, han kan spise masser af almindelig mad og drikke af en kop. Og trygheden kan han naturligt også få på anden vis. Du kan være der, kærtegne ham, berolige og betrygge. Far kan være der, give ham den nærhed han søger. En puttebamse, slaskedukke, putteklud osv. kan introduceres nu og stille og roligt blive substitut for jer. Brystet behøver han ikke længere på samme måde.
Med den alder han har, kan du ikke regne med, at han selv siger fra. Han er og bliver naturligt mere og mere bevidst og vil selv søge brystet om natten, vil kunne trække op i din t-shirt og vise stort behov for brystet - og du er allerede bevidst om dette, for du skriver selv "jeg tør endnu ikke sove i soveværelset af frygten for at vænne ham til at spise om natten". Det kan jeg godt forstå - men det er nu dig som bestemmer og dig som styrer, hvornår mælkebaren er åben og også, hvorvidt den skal være det…
Nogle børn accepterer uden problemer at de ammes om aftenen men ellers ikke. Andre børn bliver meget frustrerede over dette og forstår simpelthen ikke, hvorfor de må om aftenen men ikke om dagen eller om natten. Hvis han er meget bevidst om brystet og bliver meget frustreret, hvis du ikke ammer ham, så kan det være nødvendigt at stoppe helt. Ellers er det et spørgsmål om, at du holder fast i at styre det og naturligt tilbyder ham et alternativ, når han søger brystet. Det kan som ...
... sagt være at give ham masser af nærhed, tæt fysisk kontakt, far tager over osv. Det kan også være lidt vand, lidt at spise osv. hvis han om dagen virker brystsøgende. På den måde kan du anerkende hans behov for at få noget i munden, uden at det er brystet.
Det lyder derfor for mig som om, at du er nødt til nu at beslutte om du vil amme ham en gang dagligt og holde fast i dette, fordi I begge nyder det, og du mærker, at det hjælper ham. Eller om det er nu du vil stoppe amning - og så naturligt være der for ham, rumme ham og de frustrationer det vil give…for det bliver sandsynligvis ikke uden protester, hvis du holder op med at amme. Men igen kan det være okay…:)
Det vil derudover være rigtig godt, hvis han om aftenen tilbydes en godnatgrød, som en fast del af sit putteritual, evt. serveret sammen med en kop lun mælk. På den måde får han erstattet behovet for brystmælk i maven, og det bliver lettere at undvære brystet/mælken, når han skal sove og om natten.
Jeg kan se ud af et af dine tidligere breve, at han har fået både bryst og flaske. Det ved jeg ikke, om han stadig får… Det er dog vigtigt, at han ikke længere får dette, for så får han for meget mælk.. Det er altså ikke meningen at amningen om aftenen og natten skal erstattes af flaske i stedet. Han skal nu lærer at sove uden at få al den mælk og kan i stedet få grød og lidt mælk af en kop.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Afleveres i vuggestue
Formiddag 8.45: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntssager, pasta, frikadelle osv. Må også meget gerne få varm middagsmad med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag 15-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Frikadellen kan spises i stykker og kartofler moses med sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød ca. kl. 19.30-19.45. Det kan være en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Får evt. lidt lun letmælk af en kop. Får børstet tænder
Ammes evt. og puttes så til natten ca kl 20 - sover herefter uden yderligere mælk og hvis han er tørstig, kan han tilbydes lidt vand….
Jeg håber, du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









