Brev:
Nødråb fra en træt mor!
Kære Helen.
Jeg skriver til dig, da jeg efterhånden er ”en smule” udfordret af vores datter Mollys søvn. Hun er nu efterhånden 12 ½ måned, og hun er en frisk og glad pige, der kravler, leger og spiser med stor appetit. Hun startede i dagpleje for 1 ½ måned siden. Det var rigtig hårdt for hende de første to uger, men nu går det helt forrygende, og hun vinker glad til mig, når jeg går fra hende om morgenen :-). I hverdagene sover hun en kort formiddagslur (45 min.) og et par timer til middag, og som regel står hun op ved 14-tiden i dagplejen. Herhjemme i weekenden sover hun for det meste kun en enkelt lur (2-3 timer). Det har vi fundet ud af fungerer bedst, da vi ellers ikke kan få hende til at sove til middag.
Som du kan se, så fungere dagssøvnen rigtig fint, men nattesøvnen er en helt anden snak! Da hun som sagt står op fra middagslur ved 14-tiden, er hun godt træt allerede ved 19-tiden. Vi spiser gerne aftensmad kl 17:30. Derefter ordner vi aftenritualerne – altså evt. bad, nattøj på og lidt leg med storesøster på 5 år, inden hun bliver puttet kl. 19. Imens far putter storesøster, får Molly godnatmad, der består af yoghurt eller tykmælk med lidt most banan og havregryn, så det nærmest har grødkonsistens. Det er den absolutte favorit :-). Derefter børster vi tænder, og så er det godnat omkring kl. 19:30.
Godnatritualet er det samme hver aften. Vi har lagt en madras ved siden af tremmesengen, og der sidder vi med dæmpet belysning, og så får Molly en lille ammetår. Så snart jeg lægger hende til, vender hun nærmest det hvide ud af øjnene, så træt er hun. Oftest ligger hun 10-15 minutter. Så slipper hun selv og sætter sig op. Så krammer jeg hende og kysser godnat, og så bliver hun lagt over i sengen. Og så starter balladen! Hun begynder at brokke/græde og rejser sig op i sengen. Jeg snakker beroligende til hende, nusser hende og lægger hende ned igen. Jeg bliver hos hende hele tiden, og så snart jeg lægger hende, vender hun hovedet over i nussekluden. Men kun ganske kortvarigt, for så er hun oppe at stå igen imens hun græder. ...
... Jeg lægger hende ned igen på samme måde som før, og sådan fortsætter det i alt fra ½ - 2 timer. Jeg forsøger også at stikke hånden igennem tremmerne og lægge på hendes maven, og det giver også kortvarigt lidt ro. Det der virker mest effektivt er, hvis jeg står op og lægger begge hænder på hende og holder hende lidt nede. Altså helt uden tvang, men kan mærke, at hun falder til ro, når jeg gør det. Men man bliver jo fuldstændig lam i armene, og det er jo heller ikke en holdbar løsning! En sjælden gang imellem er hun så træt, at hun falder i søvn ved brystet. Så kan jeg bare løfte hende over i sengen, hvor hun så sover videre uden problemer.
Nå, men når hun så først er faldet i søvn, så sover hun som regel okay. Der kan selvfølgelig være enkelte opvågninger ind imellem, men det kan der vel for alle børn, og som regel skal jeg bare lægge hende ned igen og sidde hos hende et øjeblik, og så sover hun videre. Men når så klokken er mellem 4 og 4:30, så er Molly færdig med at sove!! Så er hun bare lysvågen, og det er hendes mor langt fra! Så der må jeg nok indrømme, at jeg tyer til det hemmelige våben. Jeg tager min pude og dyne med ind til hende, og så får hun en ammetår imens vi ligger sammen på madrassen. Ofte lykkes det at få hende lullet hen, så vi kan sove lidt videre, indtil vi skal op kl. 6, men ikke hver gang. Når ikke det lykkes, kravler Molly over og hiver forskelligt legetøj ned fra reolen, imens jeg ligger halvt bevidstløs og forsøger at hvile lidt ;-).
Så som du kan se, har vi to problemer i et. Jeg kunne godt bruge hjælp til at få hende til at falde hurtigere i søvn om aftenen, og til at sove længere om morgenen. Jeg kan godt selv høre, at det er et stort projekt :-). Det skal lige siges, at Molly desværre ikke bruger sut. Vi har kæmpet for at få hende til at bruge den, men har nu opgivet. Det er nok heller ikke en mulighed at bringe far på banen. Han har meget svært ved at rumme hendes gråd, så de gør ikke noget godt for hinanden i den situation.
Håber du kan hjælpe os lidt på rette vej :-).
Hilsner fra en træt mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. juli 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Kære Helen, Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg...
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire