Svar: Min datter er bange for fremmede
Kære Maries mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om, at du har haft en rigtig hård fødsel - godt, at I er kommet igennem det, og at det trods alt endte godt!
Det er helt normalt, at jeres lille pige reagerer overfor fremmede og bliver rigtigt ked af det, når hun er et sted med mange personer. Det er meget svært for hende at blive sat i favnen på en, hun ikke kender. Ligesom hun naturligt vil have svært ved, hvis fremmede kikker for meget på hende eller snakker for meget til hende.
Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende, og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer hende hver dag.
De første tegn på at dit barn er i færd med at knytte sig til dig er, at hun følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, hun smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster hende, når hun bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at hun er trygt tilknyttet sin mor er, at hun bruger dig som en base, hvorfra hun kan udforske verden. Siddende på dit skød tør hun observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende, at der sidder hun trygt og godt, at du passer på hende. Siddende hos dig kan hun således være lidt mere modig.
Når I er et fremmed sted, så har hun brug for at studere stedet fra din favn. Hun har brug for at mærke din ro, mærke din sikkerhed. Hun vil spejle sig i din reaktion og lægge mærke til, hvordan du reagerer. Hvis du er rolig og virker tryg, så vil hun naturligt også virke mere tryg. I takt med at hun bliver ældre, begynder motorisk at kunne bevæge sig mere omkring på egen hånd, begynder at kravle osv. så vil du mærke, at hun stadig har brug for at starte i din favn, på dit skød, men stille og roligt vil hun være tryg ved omgivelserne. Hun vil måske kunne være lidt på gulvet, lege lidt ...
... selv, men en gang imellem vil hun stadig have behov for at komme op til dig, være i din favn, opleve og studere verden fra den sikre base - dig. Og hun vil naturligt søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende.
At hun reagerer, som hun gør, er således ikke unormalt eller forkert. Det er faktisk tegn på, at hun har en tryg og god tilknytning til dig - at hun netop kan søge tryghed og nærhed hos dig og studere og opleve verden fra din favn.
Samtidig er hun stadig så lille, at hun jo oplever med alle sanser - hun lytter, mærker, smager, dufter og når I er nye steder, fremmede steder, sammen med mange mennesker, fremmede mennesker osv. så er det et bombardement af sanser. Og hun kan naturligt ikke kapere at skulle gå fra arm til arm eller at mange taler til hende, forventer hendes respons - derfor bliver det for meget for hende. Og det er vigtigt og helt okay, at du holder fast i at hun ikke skal bæres af andre end den nærmeste familie og at fremmede skal give hende ro.
Da det er jeres første barn, så er det naturligt meget svært at sige fra og du vil naturligt meget let kunne komme til at føle dig usikker og føle at der er noget galt med din datter eller med dig - fordi andre voksne kommenterer. Men der er faktisk ikke noget galt i at du f.eks. siger "du skal ikke snakke for meget med hende, det bliver lidt for meget, når der er så mange mennesker" eller "det er bedst, hvis hun kan sidde hos mig lige nu" eller lignende. Hvis det hjælper dig, kan du også sige "min sundhedsplejerske har sagt, at det er bedst, at hun ikke går fra arm til arm, når hun ikke er ældre".
Det er rigtig dejligt, at familien gerne vil hende, rigtig gerne vil pludre, lege, holde osv. Det er super - men det er altså ikke hendes behov, når der er mange samlet. De må i stedet komme lidt på banen, når I er få og når der er lidt mere ro på:)
Håber du kan bruge dette, og at det giver dig lidt ro med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





