Svar: Min søn spiser ikke kød
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev, hvor er det dejligt at høre at det, med alt det I har været igennem, går lidt fremad med at spise :)
Det lyder som om, at du har forsøgt med mange forskellige typer kød og serveret på mange forskellige måder - uden held. Og jeg synes faktisk, at du lige nu skal prøve at holde en pause fra kødet og i stedet forsøge at sikre din dreng proteiner og jern på en anden måde…
Man kan sædvanligvis godt få dækket sit behov for proteiner og forskellige næringstoffer, uden at man behøver spise kød - hvis man sørger for at spise varieret. Så lige nu tænker jeg, at det vil være rigtig godt, at du holder fokus på, at han rent faktisk er begyndt at spise, hvilket jo er meget positivt. Og at du samtidig holder fokus på at få ham til at spise så varieret som muligt, - også selvom det betyder at han lige nu ikke spiser kød:)
Det vil være rigtig godt, hvis hans kost kan bestå af korn og kornprodukter, bælgfrugter, grøntsager, nødder og frugt, og derudover meget gerne ost, mælk, mælkeprodukter og æg. Og hvis du kan få ham til at spise fisk, vil det være rigtig godt, men fravælger han også dette, så må det være sådan. Prøv dog med forskellige typer af fisk - smørbart fiskepålæg, fiskefrikadelle, rødspættefilet, makrel, torskerogn osv. for at se om han vil spise noget af det…
Du kan øge energitætheden i hans mad ved f.eks. at bruge rapsolie i maden og du skal også stadig bruge f.eks. smør på brød. Det vil være rigtig godt at variere ...
... mellem de forskellige kornprodukter som ris, havre, rug, hvede, nødder og frø, ligesom han meget gerne må få bønner og linser. Det er alt sammen med til at øge hans indtag af protein. Kerner og nødder skal stadig knuses eller hakkes, så han ikke får dem galt i halsen. Du kan med fordel bage brød med forskellige kerner, korn, nødder og frø. Du kan også give ham lidt tykmælk med lidt mysli og på den måde sikre ham lidt ekstra den vej igennem:)
Han skal naturligvis fortsætte med D-vitamintilskud dagligt som alle andre børn men hvis han generelt spiser meget ensidigt og du skønner det er nødvendigt med ekstra vitaminer og mineraler, så kan du godt overveje at give ham en daglig multivitaminpille. Gør du dette skal han ikke have D-dråber ved siden af. Sundhedsstyrelsen anbefaler normalt ikke ekstra vitaminer til børn, da deres behov så vidt muligt skal dækkes via en varieret kost, men hos jer er situationen jo lidt speciel og det kan måske være nødvendigt at sikre ham lidt ekstra. Du kan evt. tale med jeres læge omkring det. Hvis du vælger at give ham en multivitaminpille, så er det vigtigt at du knuser den eller knækker den i kvarte, så han ikke får den galt i halsen.
Med hensyn til æg, så lyder det rigtigt, at han godt kan være kørt lidt træt i dette. Prøv derfor en gang imellem at variere mellem hårdkogt æg, æggepandekage, omelet, scrambled eggs og lignende…
Håber du kan bruge dette lidt videre, og at du er lidt mindre bekymret:)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







