Svar: Tænder og smertestillende
Kære Karina
Tak for dit brev og velkommen til :)
Når børn får tænder, så oplever mange forældre, at barnet samtidig kan få lidt feber og også nogle gange tynd mave. Det er dog ikke en sygdom at få tænder, og derfor er det vigtigt, at I observerer jeres datter godt.
Hvis hun har smerter, dårlig mave og feber over et helt døgn, så synes jeg, I skal få hende tjekket af lægen. Det samme, hvis hun har mere end 38.5 i temperatur, så skyldes hendes temperaturforhøjelse sandsynligvis ikke tandfrembrud, men en infektion (virus eller bakterier).
Hvis hun har så ondt, at det er nødvendigt, at give hende smertestillede, så vil det normalt også være en god idé at drøfte det med lægen. Det anbefales, at man ikke giver Panodil til børn under 2 år, uden at drøfte dette med lægen. Jeg kan dog godt forstå, at I har gjort det, og det er helt okay - hun har tydeligvis haft ondt, og det har hjulpet hende med det smertestillende. Men hvis hun stadig virker til at have ondt, og I skønner det nødvendigt at give hende mere smertestillende, så bør I drøfte det med lægen.
Med hensyn til mængden af Mikstur Panodil Junior, så er det rigtigt, at ...
... grænsen går ved 10 kg. Hun må dog få 50 mg/kg/døgnet fordelt på 3-4 doser. Hvis jeg forenkler regnestykket, så betyder det, at da hun vejer 7.5 kg, så må hun få ca 100 mg - svarende til ca. 4 ml max 4 gange i døgnet. I har givet hende 2.5 ml og det har hun responderet rigtig godt på, og hun har ikke fået for meget.
Det er netop vigtigt ,at hun ikke får for meget smertestillende, fordi det kan give langsvarige skader på blandt andet leveren og nyrerne.
Alternativet til smertestillende ved tandfrembrud kan være at give hende lidt koldt at gumle på. F.eks. et stykke kold agurk fra køleskabet. Det er et gammelt husmoderråd at tilbyde børn netop agurk, fordi der skulle være noget "lokalbedøvende" netop i agurk.
Du kan også prøve med ristede rugbrødsbjælker eller en anden form for skorper, som hun kan gnave i. Nogle børn synes, det er rart med en skorpe at gumle på, når tandkødet er hævet og gør lidt ondt.
Og så kan man også købe gummedråber på apoteket og i helsekostforretninger. Du kan måske få noget lignende, hvor I bor.
Håber du kan bruge dette videre og rigtig god bedring :)
Glæder mig til at følge jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre






