Svar: Sensitiv dreng - 7 mdr.

---

Kære Mor

Tak for dit brev og din meget fine beskrivelse af din lille dreng og også af dig selv og alle dine tanker:)

Jeg synes det stråler ud af dit brev, at du er en rigtig god mor, som gennem de sidste 7 måneder har forsøgt at gør det bedste for din lille dreng. Der er ingen tvivl om, at du elsker ham højt og ønsker at han skal have det godt - og det lyder faktisk, som om at du er ret god til at læse ham. Du fortæller, at når I er ude, så kan du se på ham, når der sker for meget. Du oplever at når han har fået nok, så lukke han sig inde i sig selv og så ved du, at det er tid til at køre hjem, ellers bliver han for ked af det sidst på dagen.

De første måneder, har I skulle lære hinanden at kende, og det du ved nu, vidste du naturligt ikke dengang. Derfor føler du, at du har skulle prøve dig meget frem, og det er helt naturligt, det gør alle nybagte mødre. Og nogle gange har du måske stimuleret ham lidt for meget og andre gange taget ham med for meget rundt, men du har jo mærket hans reaktion og har så taget konsekvenserne af det. Du har givet ham mere ro, du har holdt ham fysisk tæt på dig, og i dag ser du resultatet. Du har en overordnet rigtig glad, smilende, utrolig kærlig og storgrinende dreng:)

At du har haft en efterfødselsreaktion har naturligvis ikke gjort jeres start lettere, men du har stadig formået at mærke efter, hvad du følte var rigtigt - og det er super godt! Stort skulderklap for det :) For det er bestemt ikke let at holde fast i sin mavefornemmelse, når man er usikker på sig selv og sin rolle som mor og samtidig har kommentarer fra bedsteforældre og andre, som man skal forholde sig til, men du har klaret det. Det lyder også mellem linjerne som om at du har en rigtig god mand, som har støtte, hjulpet og været der hundrede procent! Jeres dreng har både en god mor og en god far:)

Og så til dine spørgsmål:) Med hensyn til sensitivitet, så er det at være særligt sensitiv ikke det samme som at man er "særligt skrøbelig" eller "ikke tåler noget". At være særligt sensitiv er et karaktertræk. Det betyder at man er bærer af et gen, som giver en særlig sensitivitet og dermed er det arveligt.

Hvis jeres dreng er særligt sensitiv, så vil han ofte bearbejde indtryk med større dybde. Det betyder at han vil reagere med særlig følsomhed overfor lyde, synsindtryk og berøring. Reaktion på lyde kan f.eks. være hvis flere mennesker er samlet på et sted, det kan også være lyde ...

---

---

... fra radio, tv, køkkenmaskiner eller andet. Synsindtryk – at være et sted med meget lys, skiftende farver osv. - kan påvirke de særligt sensitive børn og gøre dem urolige. Berøring – tøj der kradser, blide kærtegn osv. - kan virke ubehageligt på barnet.

Han kan også blive påvirket af andres følelser. Han vil fornemme dit humør og blive smittet af din sindsstemning, så hvis du er glad, så er han også glad, hvis du er stresset, så virker han også ekstra urolig og grædende…Og han vil også ofte vise sine følelser meget intenst - kan han være klukkende glad eller dybt ulykkelig.

Og jeg er helt sikker på, at du ikke har skadet ham. Netop hvis du selv er bærer af det sensitive gen, så har du jo en forståelse for, hvordan han har det og dermed en forståelse for, hvad der har kunne hjælpe ham - og derfor har du reageret så fint på hans signaler.

Og nej - han er ikke morsyg - han er morglad :) Og man må gerne være glad for sin mor!

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer ham hver dag.

---

---

De første tegn på at han er i færd med at knytte sig til dig er, at han følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, han smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster ham, når han bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at han er trygt tilknyttet sin mor er, at han bruger dig som en base, hvorfra han kan udforske verden. Siddende på dit skød tør han observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder han trygt og godt, at du passer på ham. Siddende hos dig kan han således være lidt mere modig.

Når I er et fremmed sted, så vil han derfor begynde med at studere stedet fra dit skød, men stille og roligt vil han turde undersøge omgivelserne, samtidig med at han hele tiden holder øje med hvor du er, så han kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende.

Det er helt naturligt at han med den alder han har, har det allerbedst, når han kan være i din og fars favn, når han kan sidde hos jer - og I skal putte, kysse, kramme alt det I kan. Det er ikke udtryk for at han er utryg, tværtimod:)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre og sender et stort knus:)

Rigtig meget held og lykke - glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---