Svar: Ked ved aflevering i børnehaven
Kære M
Tak for dit brev - og stort tillykke med eksamen. Det lyder dejligt og som noget helt nyt og spændende, at du nu skal ud at søge arbejde - rigtig meget held og lykke med det!:)
Jeres dreng er naturligt mest tryg, når han har sin "bedste ven" i børnehaven, og da de begge er heldige at have en meget fleksibel hverdag, så vil der naturligt være dage, hvor den ene ikke er der, når den anden kommer. Det vil være lidt sværere de dage, men det skal stadig være okay.
Jeg synes, det vil være en rigtig god idé at du taler med pædagogerne om, hvordan du skal skabe en bedre afleveringssituation for M. Det vil f.eks. være en god idé at I taler om, hvilket tidspunkt der passer bedst om morgenen. For lige nu tænker jeg faktisk, at det vil være godt for ham, hvis han kunne møde ind tidligere, måske allerede kl 08. Det har den fordel, at der måske ikke er kommet så mange børn endnu, så pædagogerne har bedre tid til at tage sig af ham og være der for ham. Det har også den fordel, at de andre børn ikke har nået at gå igang med leg endnu. Hvis man kommer som en af de sidste børn og de andre allerede er igang med at lege, så er det ekstra svært at gå hen og spørge "må jeg være med?". Hvis han møder ind før mange af de andre, så vil en af de andre måske spørge ham "vil du lege?" og det giver en rar følelse for ham. Så er det sjovere at komme i børnehave.
Det er også vigtigt, at han oplever, at der bliver sagt godmorgen til ham. Pædagogerne skal kikke på ham, så han føler sig set og mødt. "Hej med dig - dejligt at se dig". Ligesom du naturligvis skal gå med ind og få sagt ordentligt farvel. Det er vigtigt, at der er en pædagog som har tid til at sige farvel sammen med ham, hvis han har brug for det og som hjælper ham videre med dagen, når du er gået.
Nogle gange kan det hjælpe at sige farvel af to omgange. At du først siger farvel inden for og bagefter så går du hen til et vindue og vinker farvel udefra imens ...
... han siger farvel indenfor. Måske har I den mulighed hos jer.
Det vil også være rigtig godt at du bekræfter nogle af de følelser han har "jeg savner også dig skat, når vi ikke er sammen", så det er helt legalt, at han har det, som han har det. Ligesom du også gerne må berolige og betrygge "jeg skynder mig alt hvad jeg kan, så jeg kan hente dig igen", "jeg kommer, når du skal have frugt" eller lignende, så han mærker, at du gerne vil ham og så han ved at du kommer og hvornår du kommer. Han ka ikke klokken men han ved godt at de får frugt om eftermiddagen:)
Og så er I nok også kommet dertil, hvor han finder ud af at det at gå i børnehave ikke bare er nyt, sjovt og spændende. Det er faktisk også hårdt. Han savner dig, han møder modstand fra de andre børn, de siger nej til leg, tager legetøjet fra ham, skubber til ham osv. Og det er på mange måder bare rigtig hårdt. Og han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvad du laver imens og hvorfor han skal være der. Og ja nogle gange så kan han naturligt ikke svare på dine spørgsmål, så prøv om du kan minimere dem, selvom det er svært:)
Måske har de en tavle i børnehaven, hvor de skriver lidt om, hvad børnene har lavet i dag. Hvis du kan tjekke den dagligt, så kan det måske give dig en idé om, hvad der er sket og så tale lidt om dette uden at stille for mange spørgsmål, men prøve at lytte til hvad han fortæller:) At du har spurgt ham til lege, legekammerater osv. er helt naturligt og jeg tror ikke, at han er ked af børnehaven på grund af dette. Når du skal prøve at minimere dine spørgsmål, så er det fordi han ikke er ældre end han er og naturligt har svært ved helt at finde ud af, hvad du egentlig gerne vil vide og hvad du spørger om:)
Og naturligvis skal han ikke stå grædende når du går - hvis han er ked af det, så skulle pædagogerne gerne opdage dette og helt naturligt hjælpe ham videre:)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!






