Svar: Nej til alt - også til at sove

---

Kære trætte mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Som jeg læser dit brev, så bliver Bertram lige nu ulykkelig blot I nærmer jer hans værelse og han fornemmer, at han skal i seng - og han protesterer voldsomt. Han vil ikke i seng, græder ulykkeligt, klynger sig til jer og kan nogle gange næsten ikke få vejret, så ked af det er han… Og I har forsøgt at holde fast i at han skal sove på eget værelse, sove i sin seng og har været der, beroliget, forsøgt at betrygge og det gør lige nu kun situationen værre. Han bliver ikke betrygget, men derimod blot ekstra ked af det og så ender I med at ham ind til jer, hvor han så sover dejligt.

Lige nu er det at skulle sove altså ikke noget rart for nogen af jer og det er rigtig vigtigt, at han netop føler, at det er et rart tidspunkt. Det skal være rart at komme i seng, det skal være rart at overgive sig til søvnen og det skal være en hyggestund, som han kan se frem til.

Man kan godt, med den alder han har, tale for at han sover på eget værelse og som du skriver, så har han jo sovet der siden han var 10 måneder gammel - men det han signalerer taler ikke for at blive ved. Hvis det blot var protester og en slags "jeg vil hellere lege" eller "jeg vil hellere være i stuen sammen med jer" - me det lyder ikke sådan. For hvis han protesterede fordi han hellere ville lege eller hygge med jer, så ville I jo godt kunne berolige ham netop ved at være der, læse historie eller lignende - men det kan I ikke. Han protesterer ikke bare, han græder ulykkeligt.

Jeg synes derfor det vil være rigtig godt, hvis I lige nu vælger at lade ham sove sammen med jer, så han igen er helt tryg ved det at skulle sove og forbinder det med noget dejligt og rart. Og her kan I så gøre forskellige ting:

I kan godt overveje en juniorseng. Det skal i givet fald være en åben seng, som han selv kan kravle ind og ud af, gerne med en sengehest, men også gerne en seng, som kan holde til, at I lægger jer sammen med ham. Det har den fordel, at han får samme nærhed og kontakt, som I giver ham i soveværelset, men at I holder fast i at han sover på eget værelse og forbinder det med stedet, hvor han falder i søvn.

Ulempen er, at han jo stadig er en meget lille dreng, og han kan evt. falde ud af sengen, hvis han ligger meget uroligt, ligesom han kan stige op om natten, når han vågner og begynde at gå rundt, lede efter ...

---

---

... jer osv. I princippet må han jo godt stige ud af sin seng og søge jer - det vil måske være helt rart, at I ikke behøver stå op og gå ind til ham 2-3 gange hver nat, men at han kan komme ind til jer, når han drømmer, vågner og har behov for det… men I risikerer naturligt, at han vil begynde at stige ud af sengen igen og igen og igen hele aftenen, hvor han så skal følges tilbage til sin seng og hjælpes til at sove videre der.

I kan også overveje en madras på gulvet i hans værelse, så I på samme måde holder fast i at han sover på værelset, men hvor I kan lægge jer med ham og give ham nærheden og trygheden, når han skal sove. Og hvor han så ikke kan falde nogen steder, hvis han vågner og vil ud af sengen… madrassen på gulvet er således lidt mere sikker, hvis han er meget urolig, netop fordi han ikke er ældre end han er, men han sover naturligt nok ikke ligeså godt som hvis han ligger i en seng.

---

---

Så er der også den mulighed, at I vælger at tage ham ind til jer og ja - det kan være en idé at flytte hans tremmeseng ind i soveværelset. På den måde kan I holde fast i, at han stadig falder i søvn i sin egen seng og ikke i jeres seng. Og når han atter er tryg ved at sove i sin seng og forbinder det at skulle sove med noget, som er dejligt og rart, så kan I arbejde på at flytte ham tilbage til sit værelse igen. Her skal han så puttes som han plejer, samme ritualer og rutiner, så alt er som det plejer at være, eneste forskel er, at sengen nu står på hans værelse.

Han kan naturligvis også få lov til at falde i søvn i jeres seng - og er han virkelig dybt ulykkelig, må I give ham den tryghed og nærhed, som er nødvendig. Men det er naturligt svært at komme fra smørhullet mellem mor og far over i egen seng og ind på eget værelse. Derfor er det som udgangspunkt en god idé, at I forsøger at finde en løsning, hvor han er så tryg som muligt og falder i søvn uden at være helt ulykkelig - enten i soveværelset eller i hans eget værelse, og jeg tænker, at hans behov for at ligge i jeres seng måske vil være mindre, hvis I kan ligge sammen med han - enten på en madras eller i en åben seng på hans værelse… Og når han så er faldet i søvn, så kan I liste fra ham og håbe på, at han så kan sove videre om natten og på den måde stadig holde fast i at han godt kan sove på eget værelse.

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---