Brev:
Bedsteforældre - hvor ofte besøg?

Kære Helen.
Så er jeg tilbage. Vi har heldigvis fået godt styr på vores datters søvn, og hun er en glad og livlig pige. Vi har dog kæmpet meget med at få hende til at tage nok på, og det har været hårdt og har fyldt meget i mit hoved. Men nu tyder det på, at det går lidt bedre med vægten, så det er dejligt.
Mit spørgsmål i dag handler om bedsteforældre. Mine forældre er skilt, så i vores lille familie opererer vi med tre hold bedsteforældre - min kærestes forældre, min mor (og hendes mand) og min far og hans kæreste. De vil selvfølgelig allesammen gerne se vores datter ofte og have et forhold til hende. Og det skal de bestemt også have. Men mit spørgsmål går på, hvor ofte hun skal se dem, når hun stadigvæk er så lille, for at knytte sig til dem? Jeg synes nemlig, at det kan være lidt hårdt hele tiden at have dem på besøg.
Min mor kommer gennemsnitligt en gang om ugen (uden sin mand), og det er dejligt, for hun er på efterløn og kommer altså om dagen i hverdagene og hjælper mig, laver mad etc. Derfor forestiller jeg mig også, at hun skal være en af vores datters sekundære omsorgspersoner, da hun ser hende meget, og det er afslappende for mig, når hun er her.
Det er lidt anderledes med min far og hans kone. De vil gerne komme ofte - også en gang om ugen - men det synes jeg er svært at finde tid og overskud til. Min far ...
... arbejder, så i hverdagene kan det primært være om aftenen, hvilket ikke altid passer så godt med vores datters søvn og vores egne rutiner herhjemme, og ellers skal det være i weekenden. Jeg har bare ikke lyst til, at vi hver weekend skal have familiebesøg. Det er jo også i weekenderne, at min kæreste og jeg har mulighed for at lave noget sammen med vores datter (gå ture etc) - og i øvrigt besøge eller få besøg af vores venner, der jo også arbejder. Eller bare slappe af sammen herhjemme os tre.
Min kærestes forældre er mere tilbageholdne, men de skal selvfølgelig også se hende. Og det er også primært i weekenderne, at det kan lade sig gøre - det er jo der, min kæreste er hjemme fra arbejde.
Jeg går desuden op i ikke at hive vores datter med rundt til alt muligt hele tiden, og jeg sørger for, at vi ikke konstant har besøg. Jeg synes, at det går godt med at finde en balance, der giver hende nogle oplevelser, men ikke bliver for meget for hende. Men det betyder så også, at jeg for det meste siger nej til besøg, hvis jeg har været på efterfødselshold eller hjemme hos en veninde med hende samme dag.
Så: Hvis vores datter skal kende dem allesammen godt og få et kærligt forhold til dem, hvor ofte vil du så mene, at hun skal se sine bedsteforældre? Skal det helst være en gang om ugen?
Glæder mig til at høre dit svar.
Mange hilsner
Marie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









