Svar: Selvhjulpen 7-årig pige?

---

Kære travle mor

Tak for dit brev og fine spørgsmål:)

Der er ingen tvivl om, at børn sagtens kan hjælpe til med visse ting derhjemme og at det i en familie vil være helt naturligt, at man hjælper hinanden. Det er dog sådan, at man ikke pludselig fra den ene dag til den anden kan ændrer alt - og du fortæller at hos jer, har I forældre altid gjort det hele, men nu skal det være anderledes. Og det er fair nok, men ændringerne er nødt til at ske stille og roligt og på en anerkendende måde.

Man må godt stille krav til sit barn, men det skal være krav, som passer til barnets alder og udvikling. Og det er vigtigt, at man som forældre hele tiden er opmærksom på at i takt med at vores børn bliver ældre, så vil og skal vores krav ændre sig. Og det er ikke jeres datters skyld, at I ikke har stillet krav før - derfor er det vigtigt, at I når I nu begynder at stille krav, gør det med respekt for hende og den person hun er, så hun ikke føler sig forkert og føler, at I er efter hende.

Jeg synes det vil være rigtig godt, at I sætter jer ned og holder et familiemøde, hvor I taler om, at I hos jer nu er så mange i familien, at I er nødt til at hjælpe hinanden. Hvis I forældre skal gøre det hele, så bliver der mindre tid til at være sammen, men hvis I hjælper hinanden, så vil I f.eks. kunne finde tid til at spille spil sammen, gå en tur eller måske se en god film - hvad I nu kunne tænke jer og som er vigtigt:)

I kan nævne nogle af alle de ting, som skal gøres i det daglige. At der skal dækkes bord, vaskes tøj, ryddes af bordet, gøres rent, tømmes affaldspose, støvsuges, smøres madpakker, lave lektier, laves aftensmad osv. og så tale med jeres datter om, hvilke af disse ting hun kan hjælpe med. Hun vil sansynligvis have noget hun foretrækker. Og I må gerne sætte det lidt i system, så hvis hun f.eks. gerne vil være med til at lave mad, så kan hun have en fast dag om ugen, hvor hun sammen med jer finder ud af, hvad I skal have at spise, får det købt ind og hjælper med til at lave det.

Og ja, hun kan godt selv bære sin tallerken ud fra spisebordet og sætte den hen på køkkenbordet. Ligesom hun også sagtens kan være med til at dække bord.

Men det kan lillebror f.eks. også. Han er 2 år gammel og kan også sagtens hjælpe med til borddækning. Han kan godt bære en tallerken af gangen, et glas, en gaffel osv. og komme det på bordet. Han kan også være med i køkkenet, komme udskåret grønt, tomater osv. i små skåle og bære dem hen på bordet. Det skal IKKE være en konkurrence imellem de to, men mere at det er naturligt, at alle hjælper til så godt de kan og at man i en familie naturligt hjælper hinanden.

Ligesom I nogle gange hjælper hende med lektierne eller hjælper hende med at få pakket gymnastiktasken eller hvad det nu kan være, så hjælper hun naturligt også jer.

Og så kan der også være nogle ting, hvor hun måske kan tjene lidt lommepenge, hvis hun hjælper til. Det kunne f.eks. være at I tilbyder hende at hun kan tjene lidt, hvis hun f.eks. støvsuger eller lignende. Altså noget der kommer ud over det sædvanlige.

Når man er 7 år gammel og går i skole, så lærer man at være nysgerrig og spørge ind til andre, deltage i andres samtaler, og man har en naturlig lyst til at lære og til at tilegne sig viden. De 7 årige børn vil ofte spørge rigtig meget og har rigtig meget brug for at føle sig lyttet til og føle ...

---

---

... at deres mening også tæller. Og det er rigtig vigtigt at udnytte - netop at I kan tale om tingene, og at jeres datter har behov for at vide ting og deltage i ting - føle sig inddraget.

Hun vil sandsynligvis også have lyst til at læse og lyst til at regne og her kommer f.eks. madlavningen ind - at læse en opskrift, at skulle skrive indkøbsseddel, at beregne og måle af, hvad der skal bruges for at kunne lave retten, bage bollerne eller hvad det nu kan være. At inddrage hende, guide hende og hjælpe hende er naturligt vigtigt.

Børn i 7 års alderen begynder også at have forståelse for andres handlinger og følelser og netop derfor vil I godt kunne tale med hende om, at det f.eks. betyder noget for jer, at I bliver glade, når I mærker, at hun f.eks. hjælper til med at tage sin egen tallerken ud af bordet.

Grundlæggende er det dog vigtigt, at hun føler sig elsket og værdsat som den hun er - ikke det hun gør, men for det hun er. Og hvis hun føler, at I er der for hende, ser hende, anerkender hende, respekterer hende osv. Og at hun f.eks. ikke er i konkurrence med sin lillebror - så vil hendes lyst til at hjælpe jer, lytte til jer osv. også være betydeligt større. Det går begge veje:)

Det lyder mellem linjerne lidt som om at I har mange konflikter - I skændes om overtøjet, om legetøjet der roder, om tallerkenen der ikke stilles væk osv. Og i en lang periode har I gjort det hele og en gang imellem bliver der så måske råbt højt og skældt ud "hvorfor skal du altid lade din jakke ligge på gulvet?!", "hvorfor kan du aldrig rydde op efter dig?!". Det er ikke sikkert, at det er sådan hos jer, men prøv at overveje om kommunikationen er på den måde. Hvis det er tilfældet, så hjælper det ikke nogen af jer, men det bliver kun værre…

---

---

Hvis I har lavet nogle aftaler, så skal disse naturligvis overholdes, og hvis I har regler om at der skal ryddes op i stuen, så skal I måske starte med at hjælpe hinanden "kom vi skal lige rydde op, før vi kan se fjernsyn" og hvor du så guider, fortæller hvad der skal lægges hvor, og hvor alle så hjælper til. Du skal også gøre oprydning overskuelig, så hver ting har en fast plads eller en fast skuffe, kasse eller lignende, som det kan lægges ned i. Det må ikke være svært at rydde op.

Hvis jakken altid ligger på gulvet, så skal hun måske have en større strop, så den er lettere at hænge op eller en anden knage, som hun bedre kan nå… Det kan også være at der hænger for meget tøj, så når hun prøver at hænge den op, så ryger den ned. Og så kan det, hvis I har en aftale om, at hun skal hænge jakken op, være en rigtig god idé at sige tingene med et eller to ord "jakken, skat" - uden at skælde ud, uden at råbe og hun ved, hvad det betyder.

I min bog "Helens bog om børn og opdragelse" kan du finde mange flere eksempler på, hvordan vi kan kommunikere mere tydeligt med vores børn og finde alternativer til skæld ud og straf:)

Med hensyn til tandbørstning, så kan hun med den alder hun har, endnu ikke selv børste sine tænder grundigt nok. Det skal du eller far hjælpe hende med. Hun kan selv starte, men I bør børste efter. De fleste børn kan ikke børste tænder selv, før de er 9-10 år gamle - det drøftes med børnetandplejen, som ofte også lærer børnene hvordan og følger op ved efterfølgende tandeftersyn.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---