Svar: Perfektionistisk datter

---

Hej med dig

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres skønne datter:)

Der er nok ingen tvivl om at hun lige med hensyn til det perfektionistiske og ordenlige ligner sin far og sin farmor - det ligger nok i generne:) Men du har naturligvis ret i, at det er vigtigt, at det ikke kommer til at fylde så meget, at det forhindrer hende i at forsøge sig, prøve nyt, fordi hun bliver bange for, at hun ikke kan tingene godt nok.

Generelt kan man sige, at vi alle sammen kender følelsen af ikke at slå til, ikke at være dygtig nok eller pæn nok. Det er helt normalt at føle sådan en gang imellem, men det må ikke overskygge vores opfattelse af os selv. Det er vigtigt, at vi generelt føler os gode nok, som vi er. Det handler om selvværd og selvtillid og det spiller her rigtig meget ind, hvordan I forældre kommunikerer med jeres datter. Ikke kun, når der er noget hun forsøger som f.eks. at tegne en bjørn, men også i dagligdagen, ligesom det har betydning, hvordan I kommunikerer omkring jer selv og det I gør eller har svært ved.

Det er f.eks. uhensigtmæssigt at sige "hvor mange gange skal jeg sige det til dig?", "eller sikke noget vrøvl" eller "det er din egen fejl" - ligesom det er uhensigtmæssigt hvis I taler højt til jer selv og siger f.eks. "hvor er jeg dog et klummer", "jeg er godt nok dum", "eller "arrgh, hvor tåbelig har man lige lov til at være?" eller lignende.

I skal også være opmærksomme på, hvordan I roser hende, når hun f.eks. har tegnet en tegning. Ros kan meget hurtigt blive bedømmende og det er en god idé at forsøge at undgå dette. Bedømmende ros kan f.eks. være "det er godt nok en flot tegning, hvor er du dygtig". Hvis man roser på denne måde så kan I risikere at forstærke følelsen af ikke at være dygtig, ikke at være god nok, når hun så nogle gange tegner uden for stregerne eller måske ikke har koncentreret sig helt så meget, som hun andre gange gør.

Derfor kan det være en rigtig god idé at rose beskrivende. Det vil ...

---

---

... sige rose det du ser og det du føler. "Ih, er den tegning til mig, tusind tak" eller "sikke nogen flotte farver du har brugt", ligesom du kan spørge ind til processen "hvad lavede du først? Himlen eller blomsterne?" - så du interesserer dig for det hun har lavet og mindre for, hvor korrekt tegningen er lavet.

Derudover er det super fint, at du forsøger nogle gange at sige "pyt", så I på den måde kommer videre, det må du gerne gøre :)

Det vil også være rigtig godt, at du taler med hende om alt de hun har lært og alt det hun kan. Fortæl hende historier om dengang hun ikke kunne gå og hvor hun faldt hele tiden og blev ved og ved for til sidst at lære det. Eller dengang hun ikke kunne tale og pegede, når der var noget hun gerne ville have - og blev rigtigt syr, når I ikke forstod, hvad det var hun mente. Så hun på n gang hører jer fortælle kærligt om hende og hun gennem det I fortæller kan høre, hvor meget hun betyder for jer og hvor højt I elsker hende (også selvom hun ikke kan alt) og så hun samtidig også hører at der er mange ting man skal lære og at hun faktisk har lært meget allerede. Nogle gange hjælper det at blive husket på de små kampe og sejre, man har haft:)

Nogle gange kan det også være en god idé at du beder hende om hjælp, fordi det er noget du ikke kan selv, eller som bedre kan lykkes, hvis du får hjælp - og efterfølgende roser hende for at hjælpe dig, for hvad skulle du gøre uden hende. Samtidig med at hun igen får en fornemmelse af at mor heller ikke kan alt.

---

---

Ligesom du i hverdagen også må sige "pyt" højt om noget du ikke kan eller noget du f.eks. glemmer "åh, jeg glemte at købe mælk. Pyt, det må jeg prøve at nå i morgen" eller lignende.

Hun spejler sig i jer voksne og lærer at det hun ser og høre jer gøre:)

Jeg håber du kan bruge dette videre og vil anbefale dig meget min nyeste bog "Helens bog om børn og opdragelse", hvor du kan læse meget mere om hvordan man kan rose børn hensigtsmæssigt:)

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---