Svar: Tilstoppet tårerkanal
Hej med dig
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at jeres dreng er begyndt at sove lidt længere om morgenen :) 7, 9, 13 krydser fingre for den gode gænge…
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det fungere lidt som 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårer/øjenvæske løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og tårekanalen er 'afløbet'.
Når tårekanalen er tilstoppet eller fungerer dårligt, så vil barnet få søvnklatter eller fugtige øjne. Tårekanalen udvikler sig selv i løbet af det første år, og 99% af alle børn kurerer sig selv.
Nogle gange kan det hjælpe at massere blidt under øjet - du skal massere indefra øjenkrogen ud ud (i retning mod øret). Det kan nogle gange løsne lidt op og hjælpe til bedre passage og andre gange har det absolut ingen effekt.
Det anbefales at rense med rent vand og gerne saltvandsopløsning 0.9 % som svarer til vores tårevæske. Du kan smøre med lidt mild creme eller salve under øjet, men skal naturligvis være meget forsigtig og sikre, at der ikke kommer noget ind i selve øjet, det ...
... er mere for at skåne huden lidt.
Jeres dreng lyder dog også til at have problemer med øjenbetændelse og det er rigtig godt at han er set og vurderet af både egen læge og øjenlæge. Der findes to typer af øjenbetændelse - en mild og en svær - og den svære er netop, når der findes bakterier eller virus i øjet, og det skal behandles. Det gør ondt at have øjenbetændelse, det svier og er meget ubehageligt, det kan give lysskyhed og dermed manglende lyst til at se på ting og på jer, og det er vigtigt at jeres drengs øjne fungere optimalt. Det smitter også - så han kan blive ved med at smitte sig selv, ligesom I også kan blive smittet (børn med svær øjenbetændelse må heller ikke komme i institution, netop fordi det smitter). Derfor er I nødt til hele tiden at have kontakt med lægen, så lægen ikke tror, at jeres dreng er kureret og at der ingen problemer er mere - for det er der jo:)
Man vil nogle gange vælge at operere for tilstoppet tårekanal. Om det er nødvendigt er en lægelig vurdering.
I min bog "Helens bog om børn og sygdom" kan I læse mere om øjenbetændelse, hvordan man drypper øjne osv. på små børn.
Rigtig god bedring med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






