Annonce

Annonce

Svar: Frustreret over retningslinjer i børnehave


2. oktober 2014

Kategori:
Alder:
3 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære frustrerede forældre

Tak for jeres brev og dejligt at høre fra jer igen - og stort tillykke med, at I har fået en lille ny i familien:)

Det er godt nok synd, at jeres datter oplever, at hun bliver skilt fra sine venner. Der er en uge mellem hende og bedsteveninden, og det eneste som skiller dem er datoen den 31. december. Det virker umiddelbart urimeligt.

Det er dog meget svært at sige, hvad der er det rigtige at gøre. Som udgangspunkt skal jeres datter jo starte i skole sammen med de børn, som er født i samme år som hun selv er, og på den måde bliver hun en af de ældste i klassen. Der kan altså være noget fornuftigt i at forsøge at lade hende skabe relationer til de børn, som hun umiddelbart forventes at skulle følges med i skole. Men naturligvis ikke på bekostning af de venskaber, hun allerede har dannet og ved at give hende en følelse af at være forkert, eller født "på et forkert tidspunkt".

At starte i skole kræver en del modenhed og efter de nye regler, så følger man som sagt den årgang man hører til. Der skal mange ting til, for at man laver disse regler om og lader nogle børn starte tidligere eller senere (men man kan søge om det). Og nogen vil måske sige, at det netop er et udtryk for modenhed eller mangel på samme, hvordan hun klarer sig, når bedstevennen rykker videre. Hvis hun har svært ved at håndtere dette, så vil det i nogens øjne måske netop være tegn på, at hun kan have godt af at være i børnehaven et år ekstra… Samtidig er hun jo også blevet storesøster, hvilket naturligt også kan spille ind på hendes overskud lige nu og ja, hun kan naturligt godt reagerer som hun gør, fordi denne nye rolle også påvirker hende - men igen tænker jeg, at det jo så netop kan være ekstra vigtigt for hende, at hverdagen i børnehaven er den samme. Når hun skal finde ud af at være storesøster hjemme og rollen derhjemme har ændret sig, så er det rigtig rart for hende, et frirum for hende, at kunne komme i børnehave, hvor alt er, som det plejer at være, og hvor hun kan glide ind i mængden af sine venner og bare være sig selv… Og det kan hun jo så ikke, fordi børnegruppen er blevet lavet om.

Jeg tænker at førhen i tiden, hvor man lavede "storbørns-grupper", så så man ikke kun på alderen, men også på ...


Annonce

... hvordan barnet generelt virkede parat. Og nogle af de børn, som man var i tvivl om, kom ofte med i denne gruppe, netop fordi man så kunne vurdere, om barnet var skoleparat eller ej. Når de i børnehaven har valgt at jeres datter ikke skal med i denne gruppe, skyldes det så alene hendes alder? Eller har I fået anden forklaring på, hvorfor de vælger at lade hende blive i "mellem-gruppen"? Jeg synes det er relevant, at I tager en snak med pædagogerne omkring dette. Måske oplever de, at jeres datter f.eks. lader sig meget styre af de ældre børn, og pædagogerne vil måske gerne give hende en chance for at prøve at være den ældste, prøve at være den, som sætter lege igang, hjælper de yngre børn osv. Der kan godt være en god forklaring på, hvorfor de vælger at hun lige nu ikke skal op i "storbørns-gruppen". Forklaring skal dog ikke være, at hun er født på den forkerte side af en bestemt dato, eller at det er sådan det går bedst op mht til antal børn i institutionen. Det er vigtigt, at man tager individuelt hensyn og ser på det enkelte barn, og I har her naturligvis helt ret i, at det vigtigste må være, at hun trives i sin børnehave og er glad for at komme der.

Jeg synes derfor, I skal bede om et møde, hvor I sætter jer ned og drøfter situationen igennem, og hvor I får talt igennem, hvad der vil være bedst for jeres datter, når man tager alle de hensyn, man skal tage, og får alle vinkler med.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Hvis det bedste viser sig at være, at hun ikke rykker op i gruppen med de ældre børn, så må I støtte hende i at skabe nye relationer og gøre det dejligt atter at komme i børnehave. Det lyder som om, at mor stadig har barselsorlov, og det giver jo en del frihed og mulighed for at hente tidligere og tage legekammerater med hjem, og det skal I naturligvis udnytte.

Hvis det besluttes, at hun kan rykke op, så skal I naturligvis være forberedt på, at hun måske ikke bliver vurderet parat til skolestart, når den tid kommer, og at hun så er vil skulle skilles fra sine venner. Det vil her være vigtigt, at I ikke taler om gruppen som "skolegruppen", fordi hun så naturligt vil forvente at skulle i skole og kan blive vældig skuffet, hvis hun så ikke skal det.

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce