Svar: Opstart i institution - hvornår?
Kære Jeanette
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig, det lyder som om, at I er ved at falde lidt mere til i USA:)
Jeg synes bestemt ikke, at du skal sætte din datter i institution lige nu. Du er glad for at gå hjemme med hende, og det giver jer en stor fleksibilitet i hverdagen, så du også kan være der for storebror, når han viser behov for det:)
Det lyder umiddelbart fint at lade hende starte, når hun er omkring 15 måneder gammel. I denne alder vil hun jo begynde at gå mere rundt, og hun vil således kunne flytte sig, hvis hun har brug for det. Hun vil også i den alder begynde at kunne kommunikere mere, pege, bruge sine fagter osv. og vil derfor bedre kunne gøre sig forståeligt. Og dertil kommer, at børn omkring denne alder begynder at få en lille smule fornemmelse for, at vi er der, selvom vi ikke kan ses. Det er vigtigt.
Lige nu forstår hun ikke, hvor du går hen, når du går fra hende og kan ikke forstå en forklaring om, at du kommer igen. Hun kan heller ikke forholde sig til tid, og forstår derfor ikke om du er væk i 5 minutter eller i 5 timer- når du går, så vil hun naturligt kunne føle sig forladt og alene. Når hun bliver ældre, så vil hun begynde at kunne forholde sig lidt mere konkret til tingene i hverdagen. Selvom hun ikke kan klokken, så vil hun lære, at når hun afleveres, så skal hun spise, lege og sove ...
... sammen med de andre børn, og så kommer mor igen. Hun vil fornemme tid ud fra de ting, som sker i løbet af dagen.
Det lyder rigtig fint at gå til gymnastik med hende. Du kan også gå til babysvømning, musik og bevægelse eller lignende. Du må prøve at undersøge, hvad muligheder der er i området, hvor I bor. Måske er der også legestue, som I kan komme i, hvor du kan møde andre hjemmegående mødre med børn. Jeg har lidt på fornemmelsen, at der er flere hjemmegående, hvor du bor, en der ofte er i DK - enten starter man på arbejde meget tidligt, og har stort set ingen barsel, eller også vælger man at være hjemmegående… Jeg tænker derfor, at der må være forskellige muligheder for at møde andre børn og voksne.
Måske er der også legepladser I kan besøge i området eller måske en mini-zoo, hvor børn kan få lov til at se på og klappe geder og lignende. Ture i parken, hvor I kan se på og fodre egern kan også være en god beskæftigelse, så der sker lidt i hverdagen. Din datter har mest glæde af at være sammen med dig og opleve ting sammen med dig og præcist som du skriver, så vil hun elske at komme ud, se på verden. Der behøver ikke at ske en masse hver dag eller flere dage om ugen, en tur i indkøbscenteret og kikke på forskellige ting der, kan være alt rigeligt:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









