Brev:
Natteroderi - tvillinger 27 mdr.
Kære Helen
Som mor til for tidligt fødte tvillingepiger har jeg ofte læst din brevkasse og har nu selv brug for et godt råd, inden vi falder om af søvnmangel.
Mine piger, som i dag er næsten 27 måneder, har altid haft et meget ustabilt søvnmønster både om dagen og om natten, og jeg vil tro, at vi kun har oplevet at sove igennem 10 gange. Ellers har vi altid været oppe mellem 2 og 6-7 gange. De fleste nætter 2-4 gange. Da de blev født sov de i samme kuvøse og i de første mange måneder hjemme sov de i samme seng i vores soveværelse. Da de begyndte at ligge og komme til at sparke hinanden flyttede vi dem i hver sin seng stadig i vores soveværelse med det resultat, at den ene (A) skreg i 14 dage pga adskillelsen (hun har det meget svært med forandringer og finder stor tryghed i sin søster). Da de var x måneder flyttede vi dem på eget været (fælles). Den første uge skiftedes vi til at sove på en madras på gulvet for at gøre dem trygge og den efterfølgende uge på en madras i rummet lige ved siden af.
Da de var ca. 22 måneder kravlede den ene ud af tremmesengen nogle gange og den anden forsøgte også på det, så de fik nye juniorsenge, da de var 23 måneder, fordi vi var bange for, at de skulle falde og komme til skade. Resultatet var, at de konstant stod ud af sengen, kravlede op til hinanden og løb rundt i huset og lavede ballade (ødelagde bl.a. deres lamelgardiner) og havde ”en fest”. Ofte var den ene rigtig træt, men endte med at blive holdt vågen af den anden, der førte an i balladen. Det stod på i op til 2 timer hver aften. Ind imellem længere tid. Vi forsøgte både at stå lige uden for og følge dem i seng igen, tale både pænt og bestemt. Til sidst var vi så desperate, at vi lukkede døren for at holde dem inde på værelset, selvom A havde det svært med det. Det betød, at de begyndte at græde, især A. Jeg havde det rigtigt svært med at lade dem ligge der og græde, men accepterede også, at vi måtte prøve forskellige taktikker.
For ca. 6 uger siden fik de hver deres værelse i håb om, at de ikke ville holde hinanden vågne om aftenen og vække hinanden om natten. Samtidig satte vi mørklægningsgardiner op, så de kunne få fornemmelsen af, at det var aften/nat (før var der meget lyst i værelset). Begge dele, fordi vi tænkte, de nemmere ville falde i søvn, og at de måske ikke ville vække hinanden.
De første dage var B rigtig stolt over at have fået sit eget værelse og lagde sig straks til at sove, mens A havde det rigtig svært med at blive skilt fra sin søster og ændringerne i indretningen på værelset. Hun var rigtig ked af det, hvilket vi havde forventet. De første uger var vi oppe mange gange og brugte op til 1,5 time på at få hende til at sove igen, hver gang, hun vågnede. Vi har ofte været oppe med ½ eller 1 times mellemrum. Efter et par uger, hvor vi efterhånden var godt trætte, valgte vi bare at tage A ned til os, når hun vågnede. Hun vågnede lidt færre gange og faldt hurtigere i søvn og skulle ofte bare lige mærke os. Hun sover uroligt og drømmer meget.
B vågnede/vågner 2-3 gange om natten og ville til sidste også ned til os i løbet af natten. Med to i sengen, der rodede rundt og sparkede til hinanden, har vi ikke fået meget søvn. Vi har nu i en lille uges tid lagt dem på en madras ved siden af, hvilket ...
... hjælper lidt, men i nat har A holdt os vågne siden kl. 2 med ekstrem urolig søvn og gråd/skrigen. Nogle nætter kan vi få A til at falde i søvn igen i egen seng de første par gange.
Vores aften/nat ser sådan ud: de får nattøj på og får børste tænder ca. 19-19.15 (de spiser aftensmad fra kl. ca. 17.45, ofte ikke så meget, men andre gange spiser de fint). Vi synger godnatsang (altid den samme) på B’s værelse. Jeg putter A og min mand putter B og bagefter går vi ind til den anden og siger godnat. De bruger op til 1 time på at falde i søvn. Når den ene græder/skriger, går den anden oftest også i gang. Vi har ikke lys tændt på værelserne. I starten kan de orientere sig, men der bliver kulsort om natten. Døren står på klem.
Vi har igen forsøgt alle metoder. Sidde hos dem og nusse dem (virker især som om A, så bevidst holder sig vågen for at sikre sig, at vi stadig er der), stå/sidde lige uden for og følge dem ind i seng, hvis de åbner døren, og bare sige godnat og sov godt, tale både pænt og bestemt. Vi har også brugt metoden med at folde vasketøj sammen mm. A svinger mellem bare ikke at ville sove og være oprigtigt ked af det, mens B virker mest af alt som om, hun bare gerne vil ha’ selskab af os. De spørger nogle gange efter en bog, men kan jo faktisk ikke rigtig læse i den pga. manglende lys. Vi har valgt ikke at tænde for at signalere, at de skal sove.
Om natten er vi oppe 2-3 gange hos B, mens vi ofte er oppe/bliver vækket af A 4-8 gange. De vækker ind imellem hinanden om natten ved høj gråd. De mange opvågninger føles som tortur, og vi kan næsten ikke hænge sammen gennem de sidste 6 ugers tid.
B har altid været vågen allerede omkring 5.15 og er blevet taget ned til os. Hun falder ind imellem i søvn og sover til 5.45-6.00. Da de sov sammen kunne vi afhængigt af, hvor højt hun græd, få hende listet ned til os, uden at B vågnede. Hvis det har været en ”slem” nat sover hun ind imellem til 6.30 (-6.45 i weekenderne). A sover lidt længere men ikke meget. Hun har nogle få gange måtte vækkes lidt i 7 efter en hård nat, hvor hun endelig har fundet ro sidst på natten, fordi vi skal ud af døren.
Vi har i løbet af sommeren enkelte gange ladet dem være oppe til 21-21.30. De sover ikke ret meget længere af den grund, så de kan ikke kompensere for den manglende søvn.
Ud over at vi er rigtig trætte, kan jeg også se på A, at hun er mærket af den manglende søvn.
Om dagen sover de ml. knapt 1 time og 2-2 ½ timer. B sover mest stabilt omkring de 2-2 1/2 timer.
Vi troede hver sit værelse var løsningen, og aftenseancerne er da også blevet kortere, til gengæld er nattesøvnen nu fuldstændigt spoleret. Vi tror, det er godt for deres indbyrdes afhængighedsforhold, at de har hver deres værelse, og de er meget bevidste om det, men leger sammen på hinandens værelser. Vi ønsker derfor ikke at gå tilbage til et værelse. Men hvad skal vi gøre? Både om aftenen og om natten? Hvordan får vi brudt den dårlige rytme og manglende søvn for os alle?
Det skal til helhedsbilledet siges, at A har mange træk fra det man kalder ”adfærdsmæssige senfølger”, herunder behov for tryghed og forudsigelighed og har svært ved for forandringer.
Du må sige, hvis du har brug for flere oplysninger.
På forhånd tak fra
en meget træt tvillingemor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte