Svar: En meget lille pige
Kære urolige mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Tommelfingerreglen lyder, at din datter skal fordoble sin fødselsvægt indenfor de første 5-6 måneder efter fødslen. Hun vejer nu sandsynligvis godt 6 kg og jeg kan i livets bog se, at hendes fødselsvægt var 3240 gram. Det vil sige, at hun inden for de næste par uger skal nå op på at veje 6.5 kg - og det lyder ikke helt forkert. Jeg vil derfor give din sundhedsplejerske ret i, at du skal prøve at have ro i mave og se på, hvordan hun i øvrigt trives og udvikler sig :)
Deruover kan du i livets bog på medlemssiderne sætte hendes vægt- og længdemål ind fra fødslen og til nu og se, hvordan hun ligger på kurven. Det er helt okay, at hun ikke er fysisk stor. Det vigtigste er, at hun følger sin egen kurve og måske er du og hendes far heller ikke fysisk store mennesker og så ligner hun måske jer eller den ene af jer:) du skriver at hun er faldet ned på kurverne - men måske er hun nu ved at finde sit leje og vil følge denne kurve fremover...
Det er rigtig godt, at I har fået gang i hendes mave. Det er vigtigt at maven fungerer. Hvis hun har forstoppelse, vil det naturligt fjerne hendes lyst til at spise og dermed øge risikoen for at hun ikke spiser nok og derfor ikke tager nok på.
Det er prisværdigt, at du malker ud og bruger din udmalkede mælk i grød og mos, men jeg kan godt forstå, at du synes det er hårdt i længden og jeg tænker, at du måske kan prøve med lidt mme i maden og så se, hvordan det går. I starten blot ganske lidt, så hendes mave stille og roligt kan vænne sig til det.
Det er vigtigt at du holder mængden af skemad nede, så der stadig er plads til mælk i maven. Det er vigtigt at hun får mælk/væske nok, netop for at undgå forstoppelse. Og det er derfor bedre at hun tilbydes f.eks. ½ dl. skemad to gange dagligt, end at du tilbyder hende 1 dl. skemad en gang dagligt.
Du må gerne begynde at variere hendes indtag lidt mere, så hun får både grød og grøntsagsmos. Grød kan være risgrød, majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød eller quinoagrød. Grøntsagsmos kan du f.eks. lave af gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli, squahs… Du må også meget gerne bruge lidt frugtmos på grøden som en topping. Det giver ny smag og samtidig kan det være med til at holde maven igang naturligt. Du kan købe frugtmos og grøntsagsmos på glas eller frost, det kan være praktisk i hverdagen.
Du bør tilsætte fedstof i alt hjemmelavet mad og det anbefales, at du varierer imellem de forskellige typer, så hun ikke kun får olie eller en slags olie, men så hun får f.eks. en variation mellem smør, plantemargarine, Bakkedal, vindruekerneolie, solsikkeolie, rapsolie osv. Derudover sikres fedtindholdet i maden også ved at du laver maden med mælk - udmalket modermælk eller modermælkserstatning.
For at lette overgangen fra udmalket modermælk til mme, så kan du gøre det, at du f.eks. bruger din egen mælk i det ...
... ene måltid og bruger mme i dagens andet måltid - eller evt. omvendt, hvis du fornemmer at mme, vil give for meget uro i maven, så skal du måske bruge din egen mælk om aftenen, i håb om at hun så sover bedre:) Du kan også gøre det, at du forsøger at blande mælken, så hun får både modermælk og mme i samme portion.. hvad du nu synes fungerer bedst.
En plan for dagen ser således ud:
Nat/Tidlig morgen 04: Ammes og sover videre, vågner sandsynligvis med en lille ekstra amning, når dagen begynder omkring kl 7.
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11: Tilbydes smagsprøver til max en halv dl. grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 12.30-13. Tidspunktet variere efter hvor lang en formiddagslur hun tager.
Eftermiddag 16: Ammes, skiftes, leges med, ammes og
Sover dagens 3. lur som ofte er dagens korteste lur
Aften 18: Tilbydes smagsprøver til max en halv dl. grøntsagsmos, evt. mos fra glas eller du kan lave det selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - måske før og måske senere, det afhænger af hvor sent dagens 3. lur ligger og hvor lang den lur er.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster.
Det vil være en rigtig god idé at du forsøger at skabe en rytme, hvor hun tilbydes mad, når hun vågner af en lur og så tilbydes brystet, før hun så skal sove igen. Dette bliver naturligt lettere i takt med at hun bliver ældre og skal have flere måltider dagligt. Mælk bør dog indgå som en fast del af hendes putteritual.
Det er helt naturligt at hun lige nu slipper brystet, lader sig forstyrrer af andre ting, nogle gange slipper, smiler til dig, tager fat og dier igen og slipper igen. Mange børn vil i denne alder have tendens til at "slatspise" lidt, fordi de er meget mere opmærksomme på, hvad der sker omkring dem, end interesserede i at spise.
Det er her vigtigt at du ikke presser hende til brystet igen og igen, men i stedet forsøger at amme hende, som en fast del af det at skulle koble fra og skulle sove. Nogle gange vil det være en god idé at du lægger dig med hende og ammer hende i søvn i dobbeltsengen. Holder dig ved siden af hende og er parat med brystet, hvis hun f.eks. vågner lidt op efter ca 20 minutter, for på den måde at sikre hende lidt ekstra og samtidig også hjælpe hende til at sove en bedre lur. Når hun har sovet godt, så vil hun naturligt også være mere parat til så at spise igen. Og samtidig får du også slappet lidt af og får måske sovet lidt i løbet af dagen - hvilket også vil være godt for dig og for din mælkeproduktion:)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og guides igennem maden måned for måned til din datter er rigtig godt igang med familiemaden:)
Glæder mig til at følge jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







