Svar: Aften putning

---

Kære Anne-Mette

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille datter og jeres rutiner - og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Der er ingen tvivl om at flere ting spiller ind hos jer. For det første er jeres datter startet i dagpleje og selvom hun er glad for at være der og i løbet af den sidste månedstid har lært dagplejen og dagens rutiner at kende, så er det stadig meget svært for hende at være adskilt fra jer om dagen.

Hun er lige nu i separationsfasen og det betyder, at hun lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer og samtidig også derfor har ekstra meget behov for fysisk kontakt. Hun er stadig så lille, at hun ikke ved, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hun forstår ikke, hvor I går hen, når I afleverer hende i dagpleje og hun forstår ikke, at I er i stuen, når hun ligger i sin seng på værelset. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, om I er væk i få minutter eller i flere timer. Det er helt naturligt at hun derfor græder, når I går fra hende og tydeligt viser, at hun har brug for at have jer hos sig. Det er helt naturligt for alderen, at hun kan virke lidt mere pylret, kontaktsøgende osv. - især når hun skal sove.

Hun er højst sandsynligvis rigtig godt igang med sin motoriske udvikling, kryber, kravler, rejser sig op, øver sig i at stå osv. og det betyder at hun har en stor motorisk uro - og det igen gør det rigtig svært for hende at finde ro og slappe af, når hun skal sove. Om natten vil hun også kunne lægge sig på alle fire, ligge og rokke frem og tilbage, fordi hun ikke kan finde ud af at ligge rigtigt, hun kan græde frustreret mere eller mindre i søvne - og hun vil have brug for jeres hjælp til at blive lagt ned, få dynen på, som hun har sparket af, finde roen, komme videre i søvnen.

Jo mere hun øver sig om dagen, jo bedre bliver hun til det og jo mere hun mestrer det og øver sig om dagen, jo mere ro vil der efterhånden komme på hende om aftenen og om natten. Men lige nu, vil hun naturligt have en stor motorisk uro dag, aften og nat … og dermed brug for jeres beroligende hænder, når hun skal overgive sig til søvnen og i løbet af natten.

Hun drømmer også rigtig meget - for alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes i drømme, når hun sover. Og netop adskillelsen fra jer i dagtimerne, de mange nye indtryk og oplevelser i dagplejen osv. Det er alt sammen noget hun drømmer om om natten. Og i den forbindelse er det også helt naturligt, at hun lige nu søger jer, nærheden, brystet, fordi det er tryghed, det mest trygge og beroligende hun kender.

Ud over alder og den store udvikling jeres datter går igennem og hendes start i dagpleje og alt det, som dette fører med sig - så kan det hos jer også spille ind, at jeres datter har en meget tidlig rytme - hun står tidligt op og sover tidligt hele dagen igennem. Hendes formiddagslur er ofte en morgenlur, som ligger mellem kl 8-9 og hendes middagslur ligger naturligt også allerede kl 12 - og det må gerne være sådan, det er helt okay! Det I skal være opmærksomme på er at hendes middagslur ofte varierer i varighed og måske sover hun nogle dage, så kort en middagslur, at hun så powerenapper på vejen hjem - det vil sige at hun måske falder kortvarigt i søvn i bilen eller på cyklen, når I henter hende i dagpleje og derfor lige sover lidt om eftermiddagen - hvis det er tilfældet, så vil dette godt kunne gøre, at hun har svært ved at sove, når I så forsøger at putte hende kl 19.

I givet fald, vil det være en rigtig god idé at arbejde på at hjælpe ...

---

---

... hende til at sove så lang en middagslur som muligt og generelt vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at holde nogenlunde samme rytme i weekenden, som hun forventes at have i hverdagen, når hun er i dagpleje - dog med det lille men, at hun måske ikke vil være helt så træt i weekenden, fordi hun her er hjemme i trygge rammer og måske derfor vil sove lidt senere lure - og den fleksibilitet må gerne være der, det er dog en god idé, hvis I kan holde fast i samme puttetidspunkt om aftenen, så dagen stadig starter og slutter til samme tid som i hverdagen.

Det lyder meget fint med det ritual I har - godnatgrød, natlampe, amning - og der sker ikke spor ved, hvis jeres datter lige nu først puttes, når hun næsten sover. I skal ikke lægge hende vågen i seng og "kæmpe" med hende. Det vil være rigtig fint og helt okay at amme hende til hun næsten sover og så flytte hende langsomt fra favn og ned i sengen. Stå ved hende, lade hænderne være på hende, så hun kan mærke at I er der, synge en lille sang, tænde for natlampen osv. Så der er helt ro på og så I med jeres hænder også hjælper hende til ro - lige det sidste der skal til, for at hun kan slappe af og overgive sig til søvnen og falde i søvn i sin seng.

Hun er for vågen lige nu - tumler for meget rundt, bliver ked af det. I er derfor lige nu nødt til at få hende helt rolig, ved at amme hende til ro - og det er helt naturligt at hun skal ammes med den alder hun har. Hun behøver ikke flaske eller sut - I kan forsøge, hvis far gerne vil tage over og du generelt er træt af at amme, men med den alder hun har, er det bestemt ikke sikkert at hun overhovedet vil tage imod en flaske. Puttegiraffen vil hun først begynde rigtigt at have glæde af og bruge bevidst, når hun er mellem 12-18 måneder gammel. Det er fint at hun har den allerede nu, det giver genkendelighed og dermed tryghed - men du kan ikke forvente, at hun vil bruge den endnu:)

---

---

Se til metoden er ikke det samme som "godnat og sov godt" og dermed ikke en kontrolleret grådmetode. Se-til-metoden handler om, at jeres datter skal lære, at I er der, selvom hun ikke kan se jer - når I går fra hende, så er det altså ikke for at hun skal græde og blive ulykkelig, men for at komme tilbage meget hurtigt, så hun netop lærer at I ikke er forsvundet, at I er der, at hun kan kalde på jer og så kommer I ind til hende. Det er derfor ikke et spørgsmål om at blive ved med at gå eller et spørgsmål om at forlænge tiden - og metoden bruges ikke, hvis barnet er ked af det, men derimod hvis hun hopper rundt, leger og er glad og visere at hun tror det er legetid. I går derfor for at vise hende, at det er sovetid og ikke tid til leg.

Og ja - så sker det, at hun netop græder, når I går - og her skal I så gå tilbage, blive hos hende, for så ved hun, så forstår hun at det er sovetid og vil naturligt bedre kunne lægge sig ned roligt - og netop være tryg fordi I så er der, sidder der, synger, holder lidt i hånd, kikker i en bog osv.

Mit råd vil derfor være, at I lige nu skruer forventningerne lidt ned og prioriterer det I faktisk så fint fornemmer - at hun lige nu har ekstra brug for trygheden og nærheden. Det er helt rigtigt og det skal hun have lov til. Det giver ikke dårlige vaner fremover, at I søger for at være der og gøre hende tryg nu, tværtimod. Det er netop vigtigt, at det er skulle sove forbindes med noget dejligt og rart, for så er der noget godt at bygge videre på :) Jeres datter er lige nu nødt til at have lidt tid.

Jeg håber at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---