Annonce

Annonce

Svar: Kan kun sove med bryst - 11 mdr.


4. september 2014

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Marlene

Tak for dit brev :)

Det er som du skriver, rigtig vigtigt at du får skruet gevaldigt ned for amningerne. Og nu hvor din datter er blevet næsten et år, så skal du ikke regne med, at hun selv siger fra - det er højst sandsynligt en beslutning, som du skal tage.

Og - det bliver ikke let. For din datter er jo vant til at få brystet og forbinder brystet med søvn både dag, aften og nat - og den vane er ikke sådan lige at slippe. Det er dog nødvendigt, for som det er hos jer lige nu, så vil hendes afhængighed af brystet påvirke hendes evne til at sove og også hendes indtag af mad. Din datter får alt for meget mælk og det vil naturligt påvirke hendes indtag af anden og mere sufficient mad - og på sigt også hendes trivsel.

Med den alder hun har vil hun ernæringsmæssigt have godt af to amninger i døgnet og disse to amninger kan f.eks. ligge inden middagslur og før putning om aftenen eller de kan ligge aften og sen aften. Men på andre tidspunkter skal hun ikke ammes, men skal tilbydes rigtig mad og drikke masser af vand af en kop.

Og de gode vaner starter om dagen. Det er langt lettere at lære hende at undvære brystet i dagtimerne, hvor du selv har overskuddet til det - og ja - igen trille hende til formiddagslur, uden at amme hende først. Det har virket før og det kan virke igen. MEN du skal naturligvis sikre dig, at hun har noget at beskæftige sig med…

Det kan være en god idé at du lægger kalechen ned, så hun kan sidde og kikke mere ud, når I triller tur. Det kan også være en god idé at du giver hende en rosinbolle, lidt frugt eller måske en lille æskerosiner i hånden - det at sidde og skulle fiske rosiner op af æsken og putte dem i munden vil stimulere hende mentalt og samtidig aflede hende og dermed gøre, at hun bedre accepterer at sidde i sin barnevogn.

Hun må også meget gerne få lidt at drikke når I kører. Det kan være af en tudkop eller det kan være af en kildevandflaske med tut, som mange børn synes er rigtig sjov - hun ser også at du måske drikker vand af en sådan flaske og hun spejler sig i det.

Og så skal du sikre dig at hun barnevognsselen passer - hun er jo nok vokset siden hun fik barnevognselen, da hun var ca 6 måneder og det er vigtigt at du regulerere den. Den må ikke være løs, men må på den anden side heller ikke stramme hen over hendes skuldre, mave osv. Det skal være rart at sidde med selen på:)

Du skal naturligvis også sikre dig at hun ikke pludselig græder og protesterer så voldsomt, fordi ...


Annonce

... hun har ondt og er ved at blive syg. Hun kan have ondt i ørerne, være forkølet eller have ondt i halsen (det har mange i øjeblikket) og hun kan også have ondt for tænder…

Og så kan det måske også hjælpe jer, hvis I begynder at ændre lidt rytme. Skal hun snart passes ude? I dagpleje eller vuggestue … i givet fald vil det ofte være nødvendigt at I står lidt tidligere op og hun så sover formiddaglur og middagslur, fremfor middagslur og sen eftermiddagslur. Med den alder hun har, kan den sene eftermiddagslur også gøre det svært for hende at sove om natten.

Jeg vil derfor anbefale jer at I begynder at starte dagen omkring kl 7 - så hun spiser morgengrød senest kl 7.30. Det betyder også, at hvis og når hun søger brystet tidlig morgen, så skal du ikke tilbyde hende brystet her, men i stedet stå op med hende og aflede hende ved at tilbyde lidt frugt i hånden, vand af kop og så følge efter med en morgengrød - så du på den måde helt naturligt kommer væk fra morgenamning. Og så skal hun have et mellemmåltid før hun puttes til formiddagslur, tilbydes frokost osv. men alt sammen tidligere end hun får det tilbudt lige nu.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil ofte være bedst, hvis du kan trappe amningen ned og stadig være der for hende. Hun har en alder nu, hvor hun godt ved at mor og bryst er to forskellige ting og hun kan derfor godt beroliges og trøstet af dig - uden at få brystet. Men nogle gange går det ikke, og her er I nødt til at overveje om far skal tage over om natten. Det lyder som om, at hun ligger med dit bryst i munden hele natten og det går ikke. Far kan af gode grunde ikke amme, men kan godt putte med hende, kærtegne hende osv. og hun kan altså sagtens sove i dobbelsengen som hun plejer (i en periode), hvor far så giver hende masser af nærhed, kærtegn, trøst og ro - men jo ikke ammer. Og mor sover så et andet sted. Det at brystet ikke er tilgængeligt kan gøre, at hun bedre kan slappe af og sove uden. Hvis brystet er der hele natten, hvis mælkebaren altid er åben, så kan hun naturligt ikke slippe det.

Og samtidig skal hun så tilbydes mange måltider dagen igennem, godnatgrød før sengetid osv. så hun fyldes så godt op som muligt og ikke søger brystet, fordi hun er sulten. Du må gå tilbage og "starte forfra" igen - jf mit svar fra hun var 10 måneder.

Jeg kan se at du også har sendt mig et brev omkring mad og manglende indtag - jeg vil sende dig en dagsplan i mit svar til det brev :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce