Svar: Søvn og amning - 11 mdr.

---

Kære Noahs mor

Først vil jeg lige sige at der intet forgjort er i at Noah har sovet 'i smørhullet' så længe. Det kan godt betyde at det er sværere at få ham flyttet til egen seng, men i stedet har han fået så meget tryghed og nærhed han kunne ønske sig og det kommer aldrig galt igen:o)

Dernæst vil jeg sige at med den alder Noah har nu, kan du ikke forvente at han selv vil sige amningen fra - tværtimod. Hvornår amningen skal stoppe er en beslutning som du skal tage, det valg tror jeg ikke han laver, som du beskriver det, og skulle han gå hen og blive syg, forkølet eller lignene, så vil han meget hurtigt trappe amningen op.

Det er flot at du har ammet så længe og du må også gerne amme nogle måneder mere, du skal bare være klar over at det i sidste ende er dig der skal sige fra, - Noah gør det ikke.

Når jeg skriver det omkring amningen, så er det fordi jeg tror at en del soveproblemerne hænger sammen med amningen. Det at få brystet før han skal sove og en lille trøsttår i løbet af natten, hvis nødvendigt, det er den rutine han kender og som han har kendt hele sit liv. Der skal en ny rutine til og det tager tid.

Han har derfor brug for nogle nye ritualer og måske også en substitut for mors bryst. Du skriver ikke om han bruger sut, men selvom han ikke gør dette, så kan det være en mulighed. Jeg tror ikke han vil begynde at sutte på den, men en sut hvor igennem der er trukket en stofble, kan være en god trøst og en substitut for mors bryst. Hvis han aldrig har brugt sut, så tror jeg ikke du skal være bange for at denne pludselig bliver en 'slem' vane for ham. Men den kan være en del af ritualet.

Det kan også være en god idé med en spillemaskine eller en anden form for musik, som han lærer at kende. Måske har I allerede dette. Det er det genkendelige som giver tryghed og for Noah er det genkendelige jo brystet og du skal skabe noget andet genkendeligt for ham.

Da du har benyttet dig af tidligere svar, så ved du også vigtigheden i at have et fast putteritual og på den måde forberede barnet til natten. Det skal du naturligvis gøre. Når du så har puttet ham, så kan du prøve at forlade værelset. Hvis han ligger og lytter til sin spilledåse, så går det fint med ...

---

---

... at gå fra ham og så kommer du ind igen lidt efter, - hele tiden så han ikke når at blive bund ulykkelig.

Hvis han græder skal du dog vurdere hvorfor han græder. Altså om det er et spørgsmål om utryghed eller om han søger underholdning. Utryghed kan have flere grader, hvor han er meget ulykkelig og føler sig forladt, angst, til at være lidt pjevset/pivet hvor han skal bekræftes i at du stadig er der. Et meget bange barn skal tages op og trøstes og her er det ofte en god idé at sidde hos barnet, men et barn der skal bekræftes i at man er der, godt kan ligge i sin seng og man kan vise sig med få minutters interval, hvorefter barnet vil falde til ro og lægge sig til at sove af sig selv.

Hvis barnet ønsker underholdning, så er der ingen idé i at man bliver siddende, da dette kun vil trække tiden ud. Her må man være mere konsekvent og sige 'nat-nat' og gå, så barnet ved at nu skal det sove og ikke underholdes. Igen skal man naturligvis kigge med korte intervaller ind til barnet.

Som sagt så tror jeg der er en sammenhæng imellem at du ammer og at dette er rutinen og dermed trygheden for Noah. Du skriver ikke om du ammer i løbet af dagen, men du må overveje at trappe ud af amningen. Hvornår det passer bedst, kan du bedst selv fornemme. I skal jo begge være klar til det, både mor og barn.

---

---

I takt med at du stopper amningen, så kan far tage mere over og på den måde være en del af et nyt ritual, hvor mor og mors bryster ikke indgår. Det kan sagtens lade sig gøre, men det tager tid. Tilgengæld vil du forbavses over hvor hurtigt Noah vil glemme amningen, som lige i øjeblikket er så vigtigt.

Stor tålmodighed og omsorg er nøgleordene og det er jeg sikker på at du har masser af. Det er dog ikke kun Noah der skal vænne sig til at være i eget værelse, du skal også være parat. Jeg kan ud af dit brev læse at du efterhånden også har behov for 'bare at være sammen med far' og det er jo et skridt på vejen, men du skal også kunne give slip på Noah og amningen og være parat til at han skal sove. Jo mere parat du er, jo mere bliver Noah det også.

Som du selv skriver så er dette jo ikke løsningEN, men det er lidt af mine overvejelser, som jeg håber du kan bruge.

Rigtig godt nytår.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---